GL-formand: Vis lærerne tillid

Lærerne er parate til at tænke nyt og udvikle de gymnasiale uddannelser. For lærerne er godt klar over, at regeringen har en række uddannelsespolitiske udfordringer, der skal løses. Men de kan kun løses, hvis det fortsat er attraktivt at være gymnasielærer. 
Det var budskabet fra Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), da han holdt sin mundtlige beretning på foreningens repræsentantskabsmøde i Falconer Centret i København i slutningen af november. 
”Vi påtager os gerne ansvaret for kvaliteten i gymnasieuddannelserne. Sammen med lederne indgår vi gerne en kontrakt med børne- og undervisningsministeren og finansministeren om at udvikle gymnasiesektoren,” sagde Gorm Leschly. 
Men det skal være en kontrakt, der anerkender, at lærere og ledere vil det bedste for sektoren, understregede han. At alle har den samme målsætning, nemlig at skabe de dygtigst mulige studenter. 
Ifølge Gorm Leschly er der både centralt i GL og blandt lærerne på gymnasierne landet over en klar forståelse af, at finanskrisen kradser. Derfor vil man gerne være med til at finde smartere og mere effektive måder at gøre tingene på. 
”Vi har ingen urimelige krav. Til gengæld forventer vi at blive mødt med en ligeværdig dialog og et anerkendende samarbejde, hvor aftaleretten ikke er til diskussion,” understregede Gorm Leschly med klar hentydning til de kommende overenskomstforhandlinger.

Professionel sparringspart 
Skal der spares, må det ske med ”intelligente effektiviseringer”, fastslog GL’s formand, der opfordrede til, at man i stedet for at ”mytologisere” lærernes arbejdstid får afklaret, hvad der reelt skiller parterne ad, og sammen finde brugbare løsninger. 
Han påpegede desuden, at en anvendelsesorienteret og virkelighedsnær undervisning på et højt fagligt niveau forudsætter, at gymnasielærernes kompetencer bruges rigtigt. 
”Det er afgørende at vise gymnasielærerne tillid og anerkende deres viden og erfaringer. Lærerne skal bruges som professionel sparringspart.” 
Samtidig betonede han vigtigheden af, at udviklingen af de gymnasiale uddannelser sker med afsæt i hverdagen ude på skolerne. Centralt kan der sættes pejlemærker, men det er skolerne, der har løsningerne. 
”Løsningerne er ikke de samme i Virum og Viborg eller i Nyborg og Næstved. Værktøjskassen er måske ens, men brugen af værktøj skal tilpasses lokalt på den enkelte skole, så eleverne kommer i centrum ud fra deres egne forudsætninger. One size doesn’t fit all,” lød det fra Gorm Leschly.

Indhold og rammer 
At det er skolerne, der ved, hvad der virker, er også holdningen bag det fælles debatoplæg, som GL og Gymnasieskolernes Rektorforening kom med i september, påpegede Gorm Leschly. 
Formålet er at få lærere og ledere til at sætte gang i forsøg på skolerne, der afprøver nye måder at tilrettelægge undervisningen på. GL har afsat seks millioner kroner til forsøgene. 
”Vores intention er, at skolerne med forsøg og nytænkning kan udvikle kvalitet, indhold og rammer for undervisningen. Hvordan man bedst organiserer arbejdet, er en naturlig del af forsøgene for at skabe bedre og mere sammenhængende undervisning for eleverne, og for at lærerne kan opleve et mere attraktivt arbejdsmiljø,” sagde GL-formanden, der pointerede, at tankerne om skolebaseret udvikling er i tråd med anden fase af det udviklingsprogram, som Ministeriet for Børn og Undervisning sætter i gang på skolerne i det nye år.

Forældet syn på arbejdstid 
Han kom desuden ind på mantraet om, at lærerne skal være mere sammen med eleverne. 
”Udsagnet fremsættes oftest, så man kunne få indtryk af, at det er eleverne, der skal have mere undervisning, men det handler vist i højere grad om, at det er den enkelte lærer, der skal undervise mere og have flere elever,” sagde Gorm Leschly, der samtidig langede hårdt ud mod den måde, arbejdsgiverne opgør lærernes arbejdstid på. En opgørelsesmetode, han kaldte ”forældet og absurd”. 
”Problemet med debatten om gymnasielærernes arbejdstid er, at arbejdsgiverne gør undervisningstid op, som man gjorde, dengang der var én lærer, én klasse, ét ugeskema og én tavle,” lød kritikken fra GL’s formand. 
Men det var før studieretningsprojekter, almen studieforberedelse, naturvidenskabeligt grundforløb og alle de andre flerfaglige aktiviteter, der i dag præger lærernes hverdag. 
”Altså før eleverne begyndte at få individuel vejledning og sammenhængsforståelse, som arbejdsgiverne vil have mere og mere af. Det tæller man bare ikke med,” fastslog han. 
Dertil kommer blandt andet møder og elevkonsultationer på gangen i løbet af dagen. Faktisk er de fleste lærere på, fra de går ind af skoleporten, til de går hjem igen, konkluderede Gorm Leschly. 
”Det er ikke usædvanligt at møde en lærer, der ikke har haft pause fra klokken halv otte til klokken femten. Selvom vi andre ville registrere en sådan arbejdsdag som syv en halv time, bliver læreren kun godskrevet tre-fire timers undervisning. Resten er også arbejdstid, men det bliver bare ikke promoveret som sådan af arbejdsgiverne.”