De uddannelsespolitiske udfordringer kan kun løses, hvis det fortsat er attraktivt at være gymnasielærer.
Det var budskabet fra Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), da han her til formiddag holdt sin mundtlige beretning på foreningens repræsentantskabsmøde i Falconer Centret i København.
”Vi påtager os gerne ansvaret for kvaliteten i gymnasieuddannelserne. Sammen med lederne indgår vi gerne en kontrakt med børne- og undervisningsministeren og finansministeren om udvikling af gymnasiesektoren,” sagde Gorm Leschly.
Men det skal være en kontrakt, der anerkender, at lærere og ledere vil det bedste for sektoren. At alle har den samme målsætning, nemlig at skabe de dygtigst mulige studenter, lød det fra Gorm Leschly.
Finanskrisen kradser
Både i GL centralt og ude på landets gymnasier er der ifølge Gorm Leschly en klar forståelse af, at finanskrisen kradser. Derfor er man klar til at tænke nyt og finde smartere måder at gøre tingene på. Men skal der spares, må det ske med ”intelligente effektiviseringer”, fastslog han.
”Vi har ingen urimelige krav. Til gengæld forventer vi at blive mødt med en ligeværdig dialog og et anerkendende samarbejde, hvor aftaleretten ikke er til diskussion,” sagde GL’s formand med klar hentydning til de kommende overenskomstforhandlinger.
”I stedet for at mytologisere lærernes arbejdstid, må vi afklare, hvad der reelt skiller os ad og sammen finde gode og brugbare løsninger.”
Tillid er afgørende
Tillid til lærerne og anerkendelse af deres viden og erfaringer er helt afgørende. Lærerne skal bruges som professionel sparringspart, understregede Gorm Leschly.
Samtidig påpegede han vigtigheden af, at udviklingen af de gymnasiale uddannelser sker med afsæt i hverdagen ude på skolerne. Den idé ligger også bag det fælles debatoplæg, som GL og Gymnasieskolernes Rektorforening kom med i september. Formålet er at få lærere og ledere på skolerne til at sætte gang i forsøg, der afprøver nye måder at tilrettelægge undervisningen på.
”Løsningerne skal findes på de enkelte skoler. Løsningerne er ikke de samme i Virum og Viborg eller i Nyborg og Næstved. Værktøjskassen er måske ens, men brugen af værktøj skal tilpasses lokalt på den enkelte skole, så eleverne kommer i centrum ud fra deres egne forudsætninger. One size doesn’t fit all,” sagde Gorm Leschly og pointerede, at tankerne er i tråd med anden fase af det udviklingsprogram, Ministeriet for Børn og Undervisning står bag, der netop lægger op til skolebaseret udvikling.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode