GL-formand om OK 18: Lærerne skal mærke en forskel

Kravet om lærernes arbejdstid herunder jævn arbejdsbelastning, åbenhed og transparens i planlægningen, og klare præmisser for merarbejde er nogle af de ting, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) i dag vil kæmpe for til forhandlingsmødet om lærere på de almene gymnasier og VUC. GL’s formand, Annette Nordstrøm, er spændt på, hvordan forhandlingerne kommer til at forløbe, og understreger, det er vigtigt, at det ender med et resultat.

“Det er vigtigt for os, at der kommer nogle reelle forhandlinger på GL’s bord. Det handler ikke kun om de store dagsordner. Det handler i høj grad også om den meget nære dagligdag ude på skolerne,” siger Annette Nordstrøm Hansen, der glæder sig over endelig at skulle forhandle de krav, GL er blevet enige om.

Det er fem år siden, at der blev lavet nye arbejdstidsregler, og ifølge Annette Nordstrøm Hansen trænger de til grundigt eftersyn.

“Der er ting, der ikke fungerer godt nok, og det håber vi, at vi også kan skabe en forståelse for hos arbejdsgiverne. Det er tid til eftersyn og at få lavet nogle forbedringer,” siger hun.

Ifølge GL-formanden har mange lærere store problemer med at få dagligdagen til at hænge sammen på grund af ujævn arbejdsbelastning. En hel del af dem, der går på deltid, begrunder det med, at der er for mange spidsbelastede perioder. Derfor ser Annette Nordstrøm god grund til, at det skal være en del af resultatet, at lærerne får en mere jævn arbejdsbelastning.

I torsdags var GL til det første forhandlingsmøde for lærerne på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Annette Nordstrøm Hansen oplevede, at Moderniseringsstyrelse var lyttende i forhold til langt de fleste ting. Der var specielt en vis interesse for arbejdstidskravene, forklarer hun.

Svære forhandlinger
Men forhandlingerne bliver vanskelige, mener Annette Nordstrøm Hansen.

“Arbejdsgiverne står på den ene side og har en dagsorden, som vi har meget svært ved at se os i,” siger Annette Nordstrøm Hansen, der særligt tænker på udspillet om ny løn, som handler om mere individuelle lønforhandlinger.

Ifølge Moderniseringsstyrelsen skal en større del af lønnen forhandles lokalt. Men det ønsker gymnasielærerne ikke, viser en undersøgelse, som GL har lavet. Den viser, at kun 5 procent af lærerne selv vil forhandle deres løn. Ifølge Sophie Løhde vil 45 procent af de offentligt ansatte forhandle løn selv.

“Vi må bare sige, at det ikke passer på vores område. For os handler det om at styrke samarbejdet på skolerne omkring de faglige udfordringer og eleverne. Vi skal ikke konkurrere med hinanden. Vi skal ikke sikre mere af vores løn ved decentral forhandling i en tid, hvor budgettet skæres så voldsomt. Det vil være en rigtig dårlig ide,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Kravet om den betalte frokostpause ser Annette Nordstrøm Hansen også som særligt udfordrende.

“Det er en af de helt store knaster, vi skal have løst,” siger hun.

Spørgsmålet om frokostpausen bliver dog forhandlet af CFU, som forhandler for alle i staten.

GL er forberedt på konflikt
I de forskellige forhandlingsfællesskaber har de ifølge Annette Nordstrøm Hansen lovet hinanden, at solidariteten også gælder i slutningen af forhandlingerne.

“GL lægger vægt på, at vi skal have alle med. Det, tror jeg også, er vigtigt for tiltroen til fagbevægelsen samlet set – at vi står ved det løfte til hinanden om at stå skulder ved skulder i den her overenskomst. Det, tror jeg, vores medlemmer efterspørger, og derfor har vi som fagbevægelse et ansvar i at løse det,” siger hun.

GL får i øjeblikket mange henvendelser fra bekymrede lærere, der spørger, om overenskomstforhandlinger ender med konflikt. Men det er svært at svare på, forklarer formanden for GL.

“Vi er forberedt på, at det kan ende i konflikt, og derfor har vi selvfølgelig også gjort os klar til at håndtere det, hvis det må komme. Det er selvfølgelig ikke et mål, men det kan ske,” siger hun.