Artikel
GL fik ikke medhold i voldgiftssag
Bestyrelse 13

GL fik ikke medhold i voldgiftssag

Lærere kan ikke kræve at få udbetalt løn for overarbejdstimer optjent under den gamle overenskomst.

Voldgiftssag mellem GL og Moderniseringsstyrelsen faldt ikke ud til GL’s fordel. Alligevel kan voldgiftssagen være en fordel for lærere, som har afspadseringstimer fra sidste år til gode, mener GL.

Det kom nemlig frem under sagen, at ledelsen har en forpligtelse til at sørge for, at lærerne får mulighed for at afspadsere timerne i år. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal de udbetales, når skoleåret slutter.

”Lærerne har krav på reel afspadsering i år,” siger Ronald Karlsen, som er formand for GL's overenskomstudvalg.

Samtidig mener han, at alene det, at GL har været offensiv og anlagt en voldgiftssag, har haft en præventiv effekt.

”På de fleste skoler har man lavet en afregning for overarbejdstimer,” siger han.

En håndfuld skoler
Sagen har ikke en stor principiel betydning, da den alene har handlet om overarbejdstimer overført mellem to forskellige typer overenskomster – nemlig den gamle og OK 13. GL har vurderet, at det kun drejer sig om en håndfuld skoler, som har bestemt, at lærerne ikke kunne få udbetalt løn for deres overarbejdstimer fra sidste år, men i stedet fik dem overført som afspadseringstimer til dette skoleår.

GL mener, det er vigtigt, at der på de relevante skoler nu bliver aftalt en plan for afvikling af eventuelle overførte overtimer til afspadsering i dette skoleår. Skolens ledelse kan med et varsel på 14 dage beslutte, hvornår afspadseringstimerne skal placeres. GL mener dog, det vil være både hensigtsmæssigt og rimeligt at drøfte det med den enkelte lærer.

Opmanden i voldgiftssagen er endnu ikke kommet med den skriftlige kendelse.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater