Hf skal fremtidssikres. Det er regeringens plan. En del af planen er et udvalg, der skal udarbejde et forslag om, hvor hf skal hen i fremtiden. Med i udvalget er Lars Krogh Petersen, der er lærer på Thy-Mors HF og VUC og formand for Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) udvalg for enkeltfags-hf. Han er GL’s repræsentant, der sidder med til bords, når fremtidens hf diskuteres.
Regeringen skriver i sit udspil, at den nye hf-uddannelse skal mindske frafald og give eleverne et bedre fagligt udgangspunkt for at kunne videreuddanne sig. I udvalget skal de diskutere, hvordan det passer til det hf, vi kender i dag, og om man skalændre på indhold og tilrettelægge uddannelsen anderledes, så flere elever får bedre mulighed for at gennemføre.
Der har indtil videre været afholdt ét møde i udvalget, og det var ifølge Lars Krogh Petersen en god start.
”Vi var alle enige om, at vores mål er at styrke hf. Det er ikke noget angreb på uddannelsen. Den nye elevgruppe giver nogle specielle udfordringer. Derfor skal vi se på, hvordan vi får uddannelsen og elevgruppen til at passe bedre sammen,” siger han.
Udvalget har fået en foreløbig deadline i slutningen af marts. Her skal udvalget have skrevet et oplæg, som politikerne kan bruge som baggrund for politiske beslutninger.
Bekæmpe højt frafald
Hf er den gymnasiale uddannelse med det højeste frafald. I 2013 var der 30 procent, der ikke gennemførte uddannelsen. Udvalget skal se, om det kan finde et redskab, der kan mindske frafaldet. Noget af det, udvalget har snakket om, er, om der skal ændres ved selve optagelsen på skolerne.
”Vi diskuterer, om vi kan gøre noget i starten, så eleverne hurtigere bliver motiveret, og vi får givet dem den bedste støtte. Det er afgørende, hvordan man modtager eleverne på skolen og forklarer dem, at nu er de i gang med en gymnasial uddannelse,” siger Lars Krogh Petersen.
Men der skal også ske noget med undervisningen. Den skal være med til at give eleverne et bedre fagligt udgangspunkt for videreuddannelse. Der skal være mere innovation og anvendelsesorienteret undervisning i timerne. Faktisk skal hf være den gymnasiale uddannelse, der har størst vægt på anvendelsesorienteringen, hvis det står til regeringen.
Diskussion om karakterer
Det omdiskuterede adgangskrav på 02 til gymnasiet skal ifølge regeringen også gælde hf. Dette er også blevet drøftet i udvalget, hvor der er bred enighed om, at adgangskrav i sig selv ikke er en løsning på hf’s udfordringer.
Lars Krogh Petersen går ikke ind for et adgangskrav baseret på en karakter til hf, fordi en stor del af de elever, der begynder på hf, kommer med en dårlig skoleoplevelse i rygsækken.
”Vi skal tage udgangspunkt i den dårlige skoleoplevelse og se, hvordan vi hjælper dem til en bedre oplevelse og større chance for gennemførelse,” siger han.
Og angående karakterer, så er der et punkt om standpunktskarakterer og prøveudtræk, som udvalget skal diskutere. Til det har Lars Krogh Petersen en klar holdning:
”Det er en voksenuddannelse, og jeg synes ikke, man skal indføre standpunktskarakterer. Grundsynspunktet på hf er, at vi ikke behøver at diskutere karakterer, fordi vores fokus er at arbejde fagligt,” siger han.
I stedet mener Lars Krogh Petersen, at man skal fortsætte med evalueringer, som hf gør meget ud af. Det gælder evaluering af skriftlige opgaver, men også samtaler, hvor man tager udgangspunkt i elevens faglige niveau.
”I en evaluering ligger der gode råd til, hvordan eleverne bliver bedre. Det tror vi på, at eleverne bedre kan bruge end en karakter,” siger han.
I udvalget sidder der blandt andre repræsentanter fra:
• Undervisningsministeriet
• Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
• VUC Lederforening
• Gymnasieskolernes Lærerforening
• Danske Gymnasier
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode