GL: En klar optrapning

Vidste man ikke bedre, skulle man næsten tro, regeringen og GL var begyndt at koordinere indbyrdes; i hvert fald var det et næsten uperfekt sammenfald af begivenheder, da innovationsminister Sophie Løhde (V) en god time før starten på GL’s repræsentantskabsmøde bekendtgjorde, at arbejdsgivers reaktion på arbejdstagernes konfliktvarsel er et lockoutvarsel af alle statsansatte gældende fra 10. april. Det betyder, at der – medmindre parterne indgår forlig inden – fra den 4. april vil være partiel strejke, som den 10. april går over i en lockout af, i skrivende stund, alle statsansatte, hvilket omfatter langt hovedparten af alle GL’s medlemmer. Det er i øvrigt ventet, at kommunerne – som Sankt Annæ Gymnasium hører under – vil følge efter med et tilsvarende lockoutvarsel snarest. I så fald vil alle GL-organiserede gymnasielærere være omfattet, medmindre innovationsministeriet laver undtagelser. Det vides først, når lockoutvarslet er modtaget i GL.

Repræsentantskabsmødet var ellers planlagt og indkaldt med drøftelsen af et overenskomstresultat for øje. Det blev som bekendt ikke til noget, og mødet – der i skrivende stund stadig er i gang og vil fortsætte ud på aftenen – er derfor kommet til at stå endnu mere i konfliktens lange skygger end først antaget.

“Det må siges at være en drastisk optrapning, om end det ikke kommer uventet,” siger GL-formand Annette Nordstrøm Hansen.

“Det her lægger jo ikke just op til videre reelle forhandlinger, og man må sige, at innovationsministeren påtager sig et kæmpe samfundsansvar med denne udmelding.”

Nok er nok
Formand Annette Nordstrøm Hansen indledte mødet med at gøre rede for den kuldsejlede OK 18-proces, siden efterårets repræsentantskabsmøde og kravsudvekslingen midt i december. Nok er nok, var beskeden, som også prægede væggen bag formanden.

“Medlemmerne oplever besparelser og stigende arbejdspres. Vi oplever det samme som mange andre i den offentlige sektor: Antallet af sygemeldinger og deltidsansatte stiger. Lærere går ned med stress,” sagde formanden og pegede på det måske vigtigste for gymnasielærerne – følelsen af ikke at kunne levere den kvalitet, eleverne med rette kan forvente.

“De offentligt ansatte oplever en manglende politisk vilje til at investere i velfærdssamfundet, men nu har de fået nok. Jeg synes, der er en vilje hos arbejdstagerorganisationerne til at stå skulder ved skulder hele vejen for at sige: Nok er nok,” sagde hun videre og ærgrede sig over, at pressen desværre ofte har en tendens til at tro mere på politikerne end på organisationerne – derfor er det ‘ude i virkeligheden’, kampen skal vindes; sammen er vi stærke, var beskeden fra formanden.

“Vi skal glæde os over det fællesskab, en konflikt også er.”

Ministeren har ufrivilligt hjulpet
GL-formanden forklarede, hvad det egentlig er, der fra arbejdstagernes side ligger til grund for de krav, der altså er endt i gensidige konfliktvarsler. Hovedpunkterne er en overordnet respekt for de offentligt ansatte, kampen for ret til reelle og frie forhandlinger samt en lønudvikling der matcher udviklingen på det private arbejdsmarked (der kan være stor forskel på lønnen hos offentligt og privat ansatte akademikere) og sikrer, at man ikke sakker bagud. Derudover ønsker organisationerne, at frokostpausen ikke kan fjernes uden forhandling. Endelig er der kravet om, at folkeskolelærerne får en overenskomstdækket arbejdstid i stedet for den forkætrede Lov 409 – forhandlingerne om dette var som bekendt en forudsætning for, at overenskomstforhandlingerne på hele det offentlige område overhovedet kunne gå i gang, jævnfør forhandlingsfællesskabernes musketered om at stå sammen.

“Arbejdsgiver forsøger at spille os ud mod hinanden, men Sophie Løhde har hjulpet os lidt i dag ved at varsle os alle lockoutet! Vi kan ikke vinde kampen uden fællesskabet,” sagde Annette Nordstrøm Hansen og forklarede dernæst lidt om GL’s aktivitetsplan, hvis konflikten ender med at blive en realitet.

Der bliver selvfølgelig fælles kampagner og demonstrationer i forhandlingsfællesskaberne, ligesom der vil være regionale møder og aktiviteter. Sidstnævnte anses for at være vigtigt – blandt andet for bedre at skabe gennemslag på sociale medier, og der vil i øvrigt være mulighed for at ansøge GL om økonomisk støtte til lokale initiativer.

Ligeledes bør der tænkes over forholdet til de parter på skolen, der rammes af strejke og konflikt, det vil sige ledelsen og eleverne. Derfor er det vigtigt at forklare rektor, at det her ikke er en kamp mod den lokale ledelse, men en kamp for de ovennævnte hovedpunkter.

“Vi har heller ikke noget ønske om at ødelægge elevernes eksamen, men problemet er, at det i den her situation er det redskab, vi har. Jeg er derfor utrolig glad for, at elevorganisationerne bakker os op og ligefrem spørger os, hvordan de kan hjælpe,” lød det fra GL-formanden.

Til sidst understregede hun, at medarbejdere, der er undtaget fra konflikt, ikke må tage konfliktramt arbejde, for eksempel studieture. Der må inden konfliktens ikrafttræden heller ikke arbejdes forud – eksempelvis ved at producere ‘gør-det-selv’-arbejde til eleverne. Man har pligt til inden konflikten at løse sine normale arbejdsopgaver, men lærerne opfordres til at henvende sig til GL, hvis de pålægges opgaver, som kan være for at afbøde konfliktens effekt – så vil GL’s sekretariat vurdere sagen.

Inden repræsentantskabet gik i netværksgrupper for at diskutere situationen og lokale muligheder, var der en yderst begrænset åben debat, hvor formanden for GL’s overenskomstudvalg, Tomas Kepler, opfordrede til at udnytte muligheden for at vise offentligheden, hvad det vil sige at arbejde som gymnasielærer. Og Søren Baatrup fra Frederiksværk Gymnasium & HF pegede på vigtigheden af at drøfte rollen som tillidsrepræsentant under en konflikt i netværkene.

“Vi skulle gerne komme styrket ud af det her. Vi kommer jo på udebane og til at stå i en noget uvant situation som en slags arbejdsgiver og politibetjent overfor kollegerne. Det skal vi finde ud af, hvordan vi skal håndtere,” sagde han.