Flere af landets gymnasier søger nu Undervisningsministeriet om lov til at udbyde særlige, lokale studieretninger.
Med den nye gymnasiereform, der træder i kraft i august næste år, skærer politikerne kraftigt ned på antallet af studieretninger. Fremover må skolerne nemlig udelukkende vælge fra en liste med centralt fastsatte studieretninger.
Der er dog mulighed for at få dispensation til at udbyde en lokal studieretning – og den mulighed afprøver en række gymnasier nu.
Unik placering ved fjorden
En af de skoler, der vil søge om dispensation hos Undervisningsministeriet, er Rødkilde Gymnasium. Her har man en særlig marinbiologisk studieretning med biologi A, matematik A og fysik B, man også gerne vil kunne udbyde til næste år.
Studieretningen tiltrækker elever, der interesserer sig for naturvidenskab – og særligt for havets dyre- og planteliv.
Men ifølge den centrale liste over studieretninger skal biologi A på stx kobles med kemi B.
”I ansøgningen slår vi på vores faglige miljø, der er helt særligt. Vi har marinbiologer ansat og samarbejder med Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Vejle Kommune, skoletjenesterne ved akvarier og museer samt med skoler i Norge og Sverige, og vi har en unik placering ved Vejlefjord,” fortæller Peter Wriedt, der er vicerektor på Rødkilde Gymnasium.
I dag er der på landsplan 398 forskellige studieretninger på stx, hhx og htx samlet set. Det antal er nu skåret ned til 49 studieretninger fastlagt af Undervisningsministeriet: 13 på hhx, 18 på htx og 18 på stx.
Adventuresport i nordjysk natur
Også Fjerritslev Gymnasium vil sende en ansøgning afsted. Her ønsker man fortsat at kunne udbyde en særlig adventure-linje med samfundsfag A, matematik B og idræt B. Men den fagkombination står heller ikke på listen over ‘godkendte’ studieretninger.
På studieretningen, som skolen i år udbyder for første gang, kan elever, der dyrker adventuresport og mountainbike, få koblet traditionel undervisning med daglig fysisk træning, deltagelse i forskellige konkurrencer og løb og mulighed for at tage et instruktørkursus.
”Jeg synes, de nye regler gør det lidt stift og spænder ben for vores kreative tanker. Nu vil vi prøve at få dispensation, for vi synes, at vi kan noget specielt. Den særlige natur her på egnen er et af de argumenter, vi vil slå på,” siger Anders Krogh, vicerektor på Fjerritslev Gymnasium.
”Undtagelsesvist”
Men det bliver svært at få dispensation til at udbyde en studieretning med en særlig lokal kombination af fag. Det vil ifølge bemærkningerne til lovudkastet kun ske ”undtagelsesvist”.
For at kunne opnå godkendelse skal skolen blandt andet kunne dokumentere et ”helt særegent fagligt miljø”, og underviserne skal have ”særlige kompetencer inden for det fagområde, der søges om godkendelse til”.
I et informationsbrev til landets rektorer, som Undervisningsministeriet sendte ud i slutningen af august, bliver den stramme kurs også understreget.
”Det er forventningen, at der kun kan gives dispensation i meget begrænset omfang,” står der i brevet.
På Rødkilde Gymnasium er vicerektor Peter Wriedt godt klar over, at det bliver svært at få dispensation. Men han er fortrøstningsfuld.
”Et af kravene er, at man har et unikt fagligt miljø, og det er vores marinbiologiske studieretning netop udtryk for,” siger han.
På Fjerritslev Gymnasium forsøger man ligeledes at bevare optimismen.
”Jeg tror på, at vores gode natur er et stærkt argument,” siger vicerektor Anders Krogh.
Ny virkelighed
I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er man bekymret for, at kravene til at få dispensation er for restriktive, så det reelt kun bliver ganske få skoler, der får lov til at udbyde lokale, alternative studieretninger.
”GL opfordrer til, at ministerens beføjelser til at godkende lokale studieretninger bliver blødt op,” skriver foreningen i sit høringssvar, der bliver sendt til Undervisningsministeriet i dag.
Hos Danske Gymnasier har formand Anne-Birgitte Rasmussen det ”som udgangspunkt udmærket” med den stramme kurs.
”De skoler, der for eksempel har et helt særligt lokalt samarbejde, skal selvfølgelig prøve at søge om dispensation. Men skolerne er også nødt til at anerkende, at der er en ny virkelighed, og at det kan være mere frugtbart at tænke nyt,” siger hun.
Fristen for at søge om dispensation til at udbyde en lokal studieretning udløber på mandag. Ifølge Undervisningsministeriet er det uvist, hvornår skolerne får svar. Det skal dog være inden midten af november, for her skal skolerne oplyse til optag.dk, hvilke studieretninger de udbyder i det kommende skoleår.
Loven om den nye reform ventes endelig vedtaget i løbet af efteråret.
Fremover må gymnasierne kun udbyde studieretninger, som er centralt fastsat af Undervisningsministeriet:
Hhx
kan vælge mellem 13 studieretninger indenfor sprog, økonomi og marked samt økonomi og sprog.
Htx
kan vælge mellem 18 studieretninger indenfor anvendt naturvidenskab, teknologi og kommunikationsteknik.
Stx
kan vælge mellem 18 studieretninger indenfor naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog og kunst.
Skolerne kan søge om dispensation til at oprette en lokal studieretning, der ikke er omfattet af de centralt fastsatte studieretninger.
En godkendelse vil dog kun blive givet ”undtagelsesvist”, står der i bemærkningerne til lovudkastet til reformen.
For at opnå godkendelse skal skolen blandt andet have "et helt særegent fagligt miljø, som ikke findes eller umiddelbart vil kunne etableres på andre institutioner” og ”undervisere med særlige kompetencer indenfor det fagområde, der søges om godkendelse til”.
Langt de fleste af studieretningerne består af to A-fag eller et fag på A-niveau og et på B-niveau. Nogle studieretninger på stx består dog af tre fag – det gælder for de fleste sproglige og naturvidenskabelige studieretninger.
Der er ingen regler for, hvor mange og hvilke studieretninger skolerne skal udbyde og oprette. Men udbuddet af studieretninger skal ifølge lovudkastet til den nye gymnasiereform ”stå i rimeligt forhold til antallet af elever på uddannelsen”.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode