Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Anders Trærup
Fokus: Gymnasielærer i en ny tid
En gymnasiereform med den helt nye uddannelse epx er på vej. Gymnasielærerne skal forholde sig til store forandringer i de kommende år.
Gymnasieskolen sætter fokus på gymnasielærernes kompetencer i en ny tid.
Fokus: Gymnasielærer i en ny tid
En gymnasiereform med den helt nye uddannelse epx er på vej. Gymnasielærerne skal forholde sig til store forandringer i de kommende år.
Gymnasieskolen sætter fokus på gymnasielærernes kompetencer i en ny tid.
Struer Statsgymnasium har alle gymnasiale uddannelser og er byens eneste gymnasium. Regeringen ønsker, at flere byer gør som Struer. Lærerne er glade for en varieret hverdag.
Jeanette Garde Kongsgaard læser op af novellen Nådsensbrød af Henrik Pontoppidan for klassen. Hun afbryder sig selv, når et svært ord skal forklares. En elev supplerer ved at nævne, at ”fattiglemmer” også bliver brugt i Emil fra Lønneberg.
Jeanette Garde Kongsgaards 1.hhx-klasse på Struer Statsgymnasium har om det moderne gennembrud i dansk og har netop diskuteret, hvad Georg Brandes mon ville have sagt til, at karakterkravet for at komme i gymnasiet skal hæves til 6. Det bliver til en snak om samfundsklasser og om, hvem der har mulighed for at få hjælp og støtte hjemmefra til at gå i gymnasiet.
Tidligere på dagen underviste Jeanette Garde Kongsgaard i tysk på IB og derefter på pre-IB. Og så underviser hun også to htx-klasser.
De fleste lærere på Struer Statsgymnasium underviser ligesom Jeanette Garde Kongsgaard på flere forskellige gymnasiale uddannelser.
Jeanette Garde Kongsgaard fortæller om at undervise på fire forskellige uddannelser på Struer Statsgymnasium.
Buffet af ungdomsuddannelser
Gymnasiet fusionerede med erhvervsskolen i 2008, og i dag kan de unge i Struer vælge en sand buffet af ungdomsuddannelser. Stx, hhx, htx, hf, eux, 10. klasse og IB – og eleverne kan også få fast adresse på skolens kostafdeling.
”Det ville måske være en luksus kun at skulle undervise på én type uddannelse. Men det ville nok også være lidt kedeligt. Jeg synes, det er udfordrende og spændende at skulle forholde sig til flere forskellige læreplaner, uddannelser og typer af elever,” siger Jeanette Garde Kongsgaard, da hendes undervisning med hhx-klassen er slut.
I hendes 1.hhx-klasse kommer mange elever fra hjem, hvor forældrene ikke har gået i gymnasiet, og hun skal måske læse lidt mere op og forklare de svære tekster for eleverne. På htx er elevtypen ofte en anden, og flere bryder sig ikke om gruppearbejde. Og IB-undervisning er noget helt tredje.
”Og så er der selvfølgelig også stor forskel på de forskellige klasser inden for de samme uddannelser,” siger Jeanette Garde Kongsgaard.
”Ryk sammen i bussen”
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og regeringen har flere gange påpeget, at de ønsker, at de mindre byer i Danmark i fremtiden har én institution, som udbyder alle ungdomsuddannelser. På grund af demografien med faldende ungdomsårgange er der brug for at ”rykke sammen i bussen”, som ministeren har gentaget gang på gang, frem mod reformen med den nye epx-uddannelse, der blev vedtaget i februar i år.
Struer Statsgymnasium kan derfor være et billede på flere af fremtidens uddannelsesinstitutioner i Danmark.
Fælles skolekultur
”Vi er et ungdomsuddannelseshus. Når man er på skolen, er man i et stærkt skole- og ungemiljø med en fælles kultur, og når man går ind i klassen, er der fokus på uddannelse og skarpe faglige profiler,” siger rektor Mads Brinkmann Pedersen.
Han mener, det er en del af skolens DNA, at man tænker på elevaktiviteter på tværs af uddannelserne, og at lærerne er ansat til at undervise ‘i huset’ og ikke på en bestemt uddannelse.
”Man kan ikke nødvendigvis kopiere vores struktur og konstruktion andre steder i landet, men jeg tror, man kan lære af vores måde at lave kultur på i en hybridskole, som vi er,” siger han.
Han tilføjer, at Struer Statsgymnasiums konstruktion også er skabt ud fra, hvad der har været nødvendigt. Uden en fusion og uden en skole, som tilbyder alle gymnasiale uddannelser plus flere erhvervsuddannelser, var nogle af dem måske lukket. Og så skulle de unge i stedet tage bussen sydpå til Holstebro for at tage en uddannelse.
”Vi går op i at have en fælles skolekultur med morgensamlinger, volleyturnering, første og sidste skoledag, årsfester og så videre, men det handler også om at kunne opretholde alle uddannelser i en by på Struers størrelse,” siger Mads Brinkmann Pedersen.
Vi er et ungdoms-uddannelseshus.
På regeringens illustrative Danmarkskort med byer både med epx og stx efter 2030 er der også en prik ud for den vestjyske by med cirka 10.000 borgere. Og uden at tage forskud på glæderne, så ligner Struer Statsgymnasium det oplagte valg for placeringen af epx.
”Vi vil gerne have epx,” siger rektoren, som glæder sig til at se den nye uddannelse folde sig ud.
Bro mellem uddannelser
De to store røde murstensbygninger, som udgør Struer Statsgymnasium, er forbundet af en indendørs gangbro i glas. Den forbinder den gamle erhvervsskole med blandt andet hhx og htx i den ene bygning og det almene gymnasium, som ligger i den anden bygning. Fusionen i 2008 var med andre ord geografisk oplagt.
Tinus Hauge Enggrob var ansat på erhvervsskolen dengang, og han mener, at fusionen er gået godt.
”Vi kom med hver vores profil, men nu er vi en fælles kultur. Jeg synes, det er positivt, at vi er samlet i dag. Alternativet havde måske været, at der ikke var en erhvervsskole,” siger Tinus Hauge Enggrob, som også nævner, at lærerne kan mærke, at der bliver færre unge i byen, og at Struer Statsgymnasium ikke har været forskånet for afskedigelsesrunder.
I år lykkedes det for eksempel ikke at oprette en htx-klasse, og de få ansøgere måtte enten vælge en anden gymnasial uddannelse eller tage til Holstebro.
Tinus Hauge Enggrob underviser i engelsk og historie og har i år elever på stx, hhx og pre-IB.
”På erhvervsskolen var vi også vant til flere læreplaner. Det kan da godt være lidt forvirrende, men det gør også, at jobbet stadig føles nyt, og at man ikke kører fast,” siger han.
Variationen og forskellene handler dog ikke kun om læreplaner og typer af gymnasiale uddannelser.
”Det kommer også an på dynamikken i den enkelte klasse. Hvis eleverne vil ens fag, er der mere plads til at lege og eksperimentere. På den måde er der ikke forskel på os og andre gymnasier,” siger han.
Læs de øvrige artikler om gymnasielærere i en ny tid:
Kapitel 1:
Lærere arbejder allerede med fremtidens udfordringer
Kapitel 2:
Vi skal give eleverne et trygt læringsrum
Kapitel 3:
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode