Fremmedsprog må vente på regeringens tiltag

Fremmedsprogslærerne må endnu en gang væbne sig med tålmodighed. For på trods af at stort set alle sprogfag – undtagen latin – har oplevet en nedgang eller status quo i gymnasiet, så er børne- og undervisningsministeren ikke klar til at komme med en økonomisk håndsrækning, så det kan løbe rundt, hvis gymnasier opretter små sproghold. Heller ikke sprogstrategien skal opdateres.

Det står fast efter et åbent samråd forleden med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Det var Venstres uddannelses- og forskningsordfører Ulla Tørnæs og ungdomsuddannelsesordfører Ellen Trane Nørby, der havde indkaldt til mødet, hvor de blandt andet bad ministrene redegøre for, om regeringen vil udarbejde en sprogstrategi med henblik på at styrke sprogundervisningen i Danmark.

Ellen Trane Nørby bad børne- og undervisningsministeren om at forholde sig til det faktum, at kun seks procent af sidste års studenter fra det almene gymnasium havde tysk på A-niveau. Det er et fald på to procentpoint fra året før.

“Flere gymnasieelever ville gerne have haft et fremmedsprog på højt niveau, men de oplever, at skoler ikke er villige til at oprette hold, når der ikke er nok elever, der har valgt sprog. Er ministeren villig til at sikre et taxameter, så der også er økonomi i at have små sproghold?” spurgte Ellen Trane Nørby.

“Jeg vil hverken give tilsagn eller afslag på forslaget, før vi får en evaluering fra sprogstrategiens følgegruppe, og jeg har talt med tysklærerforeningen. For der kan også være andre løsninger,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil, som samtidig gjorde opmærksom på, at hun på grund af corona-situationen havde givet en forlængelse på et år, i forhold til hvornår sprogstrategien og Det Nationale Center for Fremmedsprog evalueres.

Før samrådet talte gymnasieskolen.dk med gymnasieordførerne for SF og Det Konservative Folkeparti, der begge udtrykte ønske om, at der i udviklingen af et nyt taxametersystem for gymnasierne også bliver taget højde for problematikken, så det kan betale sig for gymnasier at oprette små hold for eksempel til fremmedsprog.

“Det er vigtigt, at det ikke er et lotteri, hvilken gymnasieuddannelse man får. Der skal ikke være forskel på kvalitet og udbud, hvad enten man kommer fra Lemvig eller Roskilde. Taxametertilskuddet skal være med til at sikre et ordentligt fagligt grundlag,” understregede Katarina Ammitzbøll.

Sprogstrategi 2.0
Sprogstrategien blev vedtaget af den forrige regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i 2017. Et af de bærende initiativer i strategien var etableringen af Det Nationale Center for Fremmedsprog,

Læs: Sådan vil regeringen styrke fremmedsprogene

Den nuværende regering er godt tilfreds med strategien.

“Der er ikke behov for en anden sprogstrategi, for den er et solidt stykke arbejde, som følgegruppen løbende giver status på,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Men det er ikke nok ifølge Venstre, der efterlyste en sprogstrategi 2.0.

“Jeg er glad for, at ministeren anerkender arbejdet, men den må ikke blive en sovepude, for vi har brug for at komme videre for at styrke fremmedsprog på alle uddannelser,” understregede Ellen Trane Nørby.

Udover tilskud til små sproghold på gymnasierne foreslog hun, at ministeren overvejede tidligere fremmedsprogsstart i indskolingen, som fire sønderjyske kommuner har fået lov til.
Desuden er der er brug for refinansiering af nogle af sprogstrategiens bevillinger som for eksempel tyskstrategien og efteruddannelse af lærerne, da initiativerne kun fik fireårige bevillinger, fortæller Ellen Trane Nørby til gymnasieskolen.dk.

Tysk er vigtigst
Det lave udbud af fransk i grundskolen og på gymnasierne blev også drøftet på samrådet, hvor Venstre også efterlyste handling fra regeringens side.

“I forhold til at fransk er et københavnerfænomen, vil jeg sige, at jeg synes, at tysk er vigtigst. Det vil sige, at det ikke vil være min prioritering at lægge en stor indsats og mange midler i, at flere skal have fransk. Men jeg kan da godt lide idéen om, at eleverne har et valg. Men beslutningen om at udbyde fransk er lokal, og det vil jeg ikke ændre på,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ulla Tørnæs mener, at man bør hjælpe fransk på vej, så man kan få sproget flere steder.

“Det er ærgerligt, at man ikke kan få fransk, bare fordi man bor i Vestjylland. Vil regeringen ikke sørge for, at KL bliver opmærksom på, at kommunerne skal bidrage til at styrke sprogene. Kunne en mulighed være, at der mindst skulle være én skole i hver kommune, der udbød fransk?” spurgte Ulla Tørnæs.

Børne- og undervisningsministeren ville hverken give tilsagn til eller afvise det, men ønskede en nærmere undersøgelse af mulighederne.

“I forhold til gymnasierne vil jeg afvente afrapportering om sprogstrategien, og så må vi fortsætte drøftelserne i forligskredsen som tidligere,” svarede Pernille Rosenkrantz-Theil.

Nye studieretninger med sprog
Også erhvervsliv og universiteter har udtrykt bekymring for fremmedsprogene og har efterlyst konkret politisk handling ved for eksempel at ændre gymnasiereformen.

Læs: Erhvervsliv vil have ændret reformen: Der er intet sket med sprogfagene

Flere – blandt andet Roskilde Universitets rektor Hanne Leth Andersen – foreslår at oprette studieretninger, der kombinerer et fremmedsprog på A-niveau og et naturvidenskabeligt fag på A-niveau.

Det er flere partier åbne overfor.

“Måske skal vi have en lidt større fleksibilitet, så man kan oprette andre studieretninger med fremmedsprog,” sagde SF’s gymnasieordfører Astrid Carøe før samrådet.

Ellen Trane Nørby sagde:

“Vi ønsker ikke at åbne hele gymnasieforliget op igen, men måske kan man godt bløde op for nogle nye faglige kombinationsmuligheder med fremmedsprog. Men der skal stadig være nogle bindinger.”

Også Det Konservative Folkeparti vil se på mulighederne.

“Vi er åbne over for eksperternes forslag, for vi er meget optagede af, at flere elever får fremmedsprogskundskaber. Vi har endnu ikke drøftet det i partiet, men jeg synes, at det lyder relevant at kombinere fremmedsprog med et naturvidenskabeligt fag,” sagde Katarina Ammitzbøll.