Sådan vil regeringen styrke fremmedsprogene

“En national strategi gør det ikke alene. Vi har brug for regioner og kommuners opbakning. Vi skal i fællesskab tale sprogene op, og lokalt kan man eksempelvis udarbejde egne lokale sprogstrategier,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Et nationalt center for fremmedsprog og lokale sprogstrategier er nogle af initiativerne, som regeringen nu sætter i gang for at styrke fremmedsprogene i uddannelsessystemet.

Den har været længe ventet, og i dag offentliggør regeringen endelig sin plan for, hvordan fremmedsprogene skal styrkes i uddannelsessystemet.
Strategiens afsendere er undervisningsminister Merete Riisager (LA) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).

"Sprogkundskaber er dannelse for den enkelte. Men hvis vi skal have voksne med gode og brede sprogkundskaber, starter arbejdet hos børnene. Den enkelte elev skal i en tidlig alder inspireres med sprogundervisning af høj kvalitet. Det styrker vi nu med en sprogstrategi, der går på tværs af alle uddannelsesniveauer, så både motivationen for at lære sprog og en bedre sprogundervisning følger den enkelte elev både i grundskolen, gennem ungdomsuddannelserne og videre derefter," siger undervisningsminister Merete Riisager.

Regeringen har to målsætninger for fremmedsprogene:

  • “At flere elever og studerende skal vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer udover engelsk”. 
  • “At sproguddanelserne skal være fagligt stærke og relevante uddannelser, der tiltrækker og fastholder de dygtigste studerende. Det gælder også sprogundervisningen på læreruddannelserne”.

Med strategien igangsætter regeringen syv initiativer. Et af de bærende initiativer er etableringen af et nationalt center for fremmedsprog, fortæller undervisningsministeren.

“Det nationale center for fremmedsprog er vigtigt, for det bliver et centralt kraftcenter, der kan handle på tværs af uddannelsesniveauer. Det skal være omdrejningspunkt for vidensformidling og vidensdeling om fremmedsprogsundervisning, så vi får en mere sammenhængende sprogindsats gennem hele uddannelseskæden. Centret har også været efterspurgt længe af fagfolk,” siger Merete Riisager til gymnasieskolen.dk.

Centret skal hjælpe, assistere og inspirere sprogundervisere i deres virke og bistå i forhold til sprogstrategier, fortæller ministeren.

GL's anbefaling
Regeringens målsætninger for fremmedsprog falder i god jord hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

”Jeg noterer med tilfredshed, at regeringen vil oprette et nationalt center for fremmedsprog, som skal understøtte en positiv udvikling i sprogfagene på alle uddannelsesniveauer. Det er et initiativ, som også indgår i anbefalingerne fra GL’s tænketank om sprog,” siger Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for GL.

Læs: Tænketank: Færre gymnasier skal have sproglige studieretninger

99
millioner kroner
til nationalt center for fremmedsprog

Regeringen har afsat 99 millioner kroner til etablering og drift af centret, der placeres på Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
Pengene kommer fra besparelser i Lov om dobbeltuddannelse - også kaldet uddannelsesloftet - samt midler fra gymnasiereformen. 

Lokale sprogstrategier
Strategien er dog ikke nok til at løse de udfordringerne, som sprogområdet har, skriver de to ministre.

“En national strategi gør det ikke alene. Vi har brug for regioner og kommuners opbakning. Vi skal i fællesskab tale sprogene op, og lokalt kan man eksempelvis udarbejde egne lokale sprogstrategier,” siger Merete Riisager.

Regeringen opfordrer derfor kommuner og uddannelsesinstitutioner til at udarbejde lokale sprogstrategier, der angiver, hvordan de arbejder med at styrke fremmedsprogene på de enkelte skoler og institutioner.

Forpligtelse i stedet for opfordring
GL-formanden mener, at det er positivt, at kommunerne og uddannelsesinstitutionerne opfordres til at udarbejde lokale sprogstrategier.
 

Spørgsmålet er blot, om en opfordring er tilstrækkelig til at vende udviklingen for sprogfagene.

Annette Nordstrøm Hansen, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

“Spørgsmålet er blot, om en opfordring er tilstrækkelig til at vende udviklingen for sprogfagene, så flere vælger sprog blandt andet i gymnasiet. Jeg ser hellere, at uddannelsesinstitutionerne over en bred kam forpligtes til at udarbejde en lokal sprogstrategi, og at arbejdet med sprogstrategien på gymnasierne forankres i den enkelte skoles bestyrelse," siger Annette Nordstrøm Hansen.  

Undervisningsministeren forklarer, at hun ser de lokale sprogstrategier som en integreret del af strategien.

“Jeg har en klar forventning om, at de vil blive udarbejdet. Det er altid en balancegang, hvor meget man skal diktere centralt. Jeg tror meget på, at det er vigtigt at have en forankring af sprogstrategien ved både at have et centralt kraftcenter og en sprogstrategi, der er udarbejdet lokalt,” siger Merete Riisager.

GL: Hvornår er det en succes?
GL-formanden savner, at sprogstrategien peger konkret på, hvad der skal til for at sikre, at flere vælger fremmedsprog i gymnasieuddannelserne.

“Herunder hvad der skal til for at stoppe blødningen blandt begyndersprog, der reelt er i fare for at uddø efter indførelsen af gymnasiereformen,” siger Annette Nordstrøm Hansen og tilføjer:

”Desuden efterlyser jeg tydelige kriterier for, hvornår elevernes valg af fremmedsprog karakteriseres som en succes i regeringens sprogstrategi. Omvendt savner jeg også kriterier for, hvornår regeringen finder, at udviklingen for sprogfagene bevæger sig i en retning, der kalder på yderligere initiativer og tiltag, der rækker videre end dem, der er foreslået i den nationale sprogstrategi.”      

Decentrale måltal
Undervisningsministeren fortæller, at regeringens overordnet mål er, at flere elever skal vælge fremmedsprog ud over engelsk, men at målsætningen skal komme fra sektoren selv.
 

Det er oplagt, at målsætninger bliver fastsat af de lokale sprogstrategier.

Merete Riisager, undervisningsminister
Liberal Alliance

“De konkrete måltal vil jeg opfordre institutionerne og kommuner til at fastsætte, og de må meget gerne være ambitiøse. Det er oplagt, at målsætninger bliver fastsat af de lokale sprogstrategier, for når man sætter nogle lokale mål, er de realiserbare, og man tager ejerskab over dem,” siger Merete Riisager.

Men kan man stole på, at institutioner og kommuner har store nok ambitioner i forhold til fremmedsprogene? Bør der ikke centralt være et mål for, hvor mange elever i landet der skal kunne flere fremmedsprog?

“Vi har bestemt ambitioner, men jeg mener også, at der er ræson i, at måltallene er decentrale, fordi det også er decentralt, at man motiverer eleverne og sørger for at have de rette lærerkræfter. Derfor vil vi gerne have denne forankring nedefra i forhold til måltal,” svarer undervisningsministeren.

Antallet af studenter med tre eller flere fremmedsprog er faldet fra 28 procent i 2007 til 2 procent i 2016. Hvilket antal studenter med tre eller flere fremmedsprog vil du være tilfreds med som undervisningsminister?

“Det skal gå fremad. Det er svært at sammenligne efter en gymnasiereform, som har nye linjer, men jeg er meget opmærksom på både stx og hhx, at der bliver en fremgang i sprogkoncentrationen ud over engelsk,” siger Merete Riisager.

Se hele regeringens fremmedsprogstrategi her.

Tilføjelse den 29/11-2017 kl. 10: Redaktionen er blevet gjort opmærksom på, at det nationale center for fremmedsprog også finansieres via midler fra gymnasiereformen, derfor er denne sætning tilføjet efter artiklens offentliggørelse.