Frafald påvirker klassen

I gennemsnit afbryder hver 8. gymnasieelev sin uddannelse. Det viser en undersøgelse foretaget af Undervisningsministeriet.

Nogle gymnasieklasser mærker frafaldet mere markant end andre.

3.n fra Ørestad Gymnasium har oplevet et frafald på 18 elever de første to år af skolegangen.
Nogle var skoletrætte, andre nøjedes med at skifte linje, mens fire skiftede til en helt anden uddannelse.

Frafald påvirker klassen
De umotiverede elever påvirkede klassemiljøet og sammenholdet i den daværende 1.g-klasse, fortæller Victoria fra 3.n på Ørestad Gymnasium.  

”De umotiverede medstuderende påvirkede relativt meget min egen præstation. Det er blevet bedre med tiden, og med at jeg selv er blevet ældre, mere selvsikker og selvstændig.  I 1.g var det rigtig slemt. Man var lige startet en nyt sted, og man knoklede derfor både med det faglige og sociale liv,” fortæller Victoria.

Forlængelse af folkeskolen
Hanne-Grete Lund, formand for Studievejlederforeningen for gymnasieskolerne og hf, oplever årsager til frafaldet som en blanding af forældre-påvirkning og uklar fremtidsvision.

”Mange unge ser det som en naturlig forlængelse af folkeskolen at starte på gymnasiet. De bliver hjulpet på vej af forældrene, og senere oplever de derfor den her manglende motivation, fordi de ikke har en klar fremtidsvision. De fleste ved ikke, når de starter, hvad de skal bruge uddannelsen til, og det er demotiverende for dem,” fortæller Hanne-Grete Lund.

Pressede unge
Undersøgelser viser dog, at flere unge søger og gennemfører gymnasiet end nogensinde før.
Det er der flere grunde til ifølge Camilla Hutters, ungdomsforsker og souschef på Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet.

”De unge kan godt føle sig pressede af, at uddannelsessystemet i stigende grad kræver, at de er hurtige og målrettede,” forklarer Camilla Hutters.
Så nogle gange går det måske lidt for hurtigt med ansøgningerne, og gymnasierne oplever stort frafald de første tre måneder efter skolestart.

Men det er ikke kun i starten, at eleverne har problemer med at holde gejsten oppe. Alle tre årgange oplever problemer med elever med for højt fysisk og skriftligt fravær, viser landsdækkende undersøgelser.

Uddannelse er et instrument 
Ifølge Camilla Hutters har samfundets rammesætning af uddannelse ændret sig.

”I dag bliver uddannelse først og fremmest set som et instrument til at klare sig mere end noget, der har en værdi i sig selv. Det smitter af på de unge, som i stigende grad forholder sig strategisk til deres uddannelse. Hvorimod de har sværere ved at se meningen med at engagere sig i de læreprocesser, der foregår på uddannelsen undervejs. Det bliver fremhævet som noget instrumentelt at tage sig en uddannelse,” siger Camilla Hutters.

Holde ud eller droppe ud 
Tendensen, at uddannelse er et instrument, kan bestemt mærkes blandt eleverne, mener Ricky fra 3.n på Ørestad Gymnasium. 

”Jeg holder ud på gymnasiet, fordi jeg gerne vil have min hue. Den giver mig bedre muligheder med hensyn til uddannelse og job i fremtiden. Selvom jeg ikke planlægger at læse videre lige efter gymnasiet, synes jeg, at det er for dumt ikke at fuldføre det, når det kun er tre år,” siger han.

Samme overvejelser om fremtiden har Lauge også haft. Han er tidligere elev i 3.n, men nu hf-elev.

”Tanken om at droppe ud strejfede mig først i det øjeblik i midten af 2.g, da jeg begyndte at få lidt højere tanker om, hvad jeg ville efter gymnasiet. Så jeg droppede ud, fordi jeg vidste, hvis jeg skulle have muligheden for selv at vælge, hvad jeg ville læse, skulle jeg have et meget bedre gennemsnit," siger han.

Attraktiv gymnasiekultur 
Mange af gymnasieeleverne fastholder også sig selv på uddannelsen på grund af gymnasiekulturen, påpeger studievejlederen.

”De fleste unge og ikke mindst deres forældre ser gymnasiet som en naturlig forlængelse af folkeskolen. Og mange unge vælger også gymnasiet på grund af gymnasiekulturen og alt, hvad den indebærer – primært: sammenholdet, festerne og vennerne.” siger Hanne-Grete Lund.  

Mere tid med læreren
Selvom frafaldet ved første øjekast virkede som en dårlig ting for de resterende elever, formår nogle af eleverne at få vendt det til noget positivt.

”I den daværende situation var det sindssygt ærgerligt at miste sine klassekammerater – især dem – man havde nået at få et personligt og godt forhold til. Ikke kun socialt var det et problem, men det resulterede også i, at jeg måtte ud og finde nye arbejdsmakkere. Nu er jeg dog på sin vis glad for det store frafald. Det er lettere at udvikle tætte relationer i en lille klasse, og vi har mere individuel tid med lærerne”, siger Astrid fra 3.n på Ørestad Gymnasium.