Forvirret? Forstå den nye aftale om elevfordeling

Elevfordelingsaftalen er nu blevet justeret af et flertal i Folketinget, efter Radikale Venstre truede med at trække sig fra den oprindelige aftale fra sidste år.

Kort sagt betyder justeringen nu, at elever, med mindre de selv ønsker det, ikke kan blive tildelt en plads på et gymnasium med mere end 45 minutters transporttid fra hjemmet. I dag og i elevfordelingsaftalen fra sidste år var den masimale transporttid 60 minutter.

Derudover er det ikke længere lodtrækning, som skal fordele pladserne, hvis der er for mange ansøgere til et gymnasium. Nu er det transporttiden og elevernes prioriteter, som er afgørende.

Gymnasieskolen.dk giver her overblikket over reglerne for elevfordelignsaftalen med justeringer, og hvad de kan betyde for elevernes muligheder for at få deres 1. prioritet opfyldt, og hvad de kan betyde for skolerne.  

Nærhedsprincippet
Ud over at lodtrækningen er afskaffet, og at transporttiden er sat ned, er der også med tillægsaftalen indført et såkaldt nærhedsprincip. 

Eleverne skal vælge fire prioriteter, når de søger ind på en gymnasial uddannelse. Når eleverne er fordelt, vil der stå nogle elever tilbage, som ikke har fået en af deres fire prioriteter opfyldt, og som skal fordeles på andre gymnasier.

Nærhedsprincippet betyder, at eleverne skal tilbydes en plads på det nærmeste gymnasium med en ledig plads.  

Hvis der ikke er plads på et gymnasium inden for 45 minutters transporttid, kan regionen hæve kapaciteten på det gymnasium, hvortil eleven vil få kortest transporttid eller i nogle tilfælde et andet gymnasium inden for 45 minutters afstand. 

I et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet om aftalen står der, at der med den nye aftale fra i dag vil være 421 ‘ufordelte’ elever i fordelingszonerne, mens der i aftalen fra sidste år var 727 ‘ufordelte’ elever.

Ministeriet understreger dog, at prognoser og tal i forbindelse med elevfordelingsaftalen er forbundet med meget stor usikkerhed, blandt andet fordi det er svært at forudse, hvordan elever vil søge i 2023.

Afskaffelse af lodtrækning 
I elevfordelingsmodellen skal eleverne fordeles efter deres forældres indkomst. Det er der ikke lavet om på med den nye tillægsaftale.

Kort fortalt fordeles eleverne efter forældrenes indkomst i de enkelte fordelingszoner. Det betyder eksempelvis, at eleverne på stx-gymnasier i en fordelingszone skal fordeles, så der er lige mange i lav-, mellem- og højindkomstgrupper på de enkelte gymnasier. Fordelingen kan være forskellig fra fordelingszone til fordelignszone. For eksempel vil der være flere elever fra højindkomsthjem i fordelingszonen nord for København end i zonen syd for København. Men inden for den enkelte zone skal der være en ligelig fordeling.

Da lodtrækningen nu er afskaffet, skal eleverne fordeles efter deres prioriteter og transporttid til skolen. Hvis eksempelvis for mange elever fra familier med lavindkomst søger ind på det samme gymnasium, bliver de først fordelt efter deres prioriteter, og dernæst vil de elever, som har kortest transporttid til skolen, først komme ind.   

Hvad betyder aftalen?
I fordelingszonerne vil færre elever end i dag få deres 1. prioritet opfyldt, viser Børne- og Undervisningsministeriets prognoser, der som bekendt skal tages med meget store forbehold. 

I 2020 fik 90 procent af eleverne i fordelingszonerne deres 1. prioritet opfyldt, i elevfordelingsaftalen fra sidste år viste ministeriets beregninger, at 84 procent af eleverne får deres 1. prioritet opfyldt i 2023, og med tillægsaftalen får nu 85 procent af eleverne deres højeste prioritet opfyldt. Eller med andre ord, med tillægsaftalen bliver lidt færre elever skuffede, når de modtager besked om, hvor de bliver optaget på gymnasiet.

Mindre omfordeling af elever
I notatet fra Børne- og Undervisningsministeriet kan man da også se, at den nye tillægsaftale i lidt mindre grad fordeler eleverne, hvis der måles på elever med ikke-vestlig herkomst.

På 13 ud af de 17 skoler, som i dag har over 30 procent elever med ikke-vestlig herkomst, vil der ske en lille stigning i andelen af tosprogede elever sammenlignet med elevfordelingsaftalen fra sidste sommer. 

Sammenliget med i dag vil andelen af elever med ikke-vestlig herkomst dog falde på de fleste skoler, som i dag har en høj andel.

I dag er der 11 skoler eller afdelinger, som har en andel på 40 procent elever med ikke-vestlig herkomst, med den nye elevfordelingsaftale med justeringer vil der fremover være tre, viser notatet. 

Igen skal det bemærkes, at tallene er forbundet med usikkerhed.

I notatet om tillægsaftalen kan man se, hvordan fordelingen af elever med ikke-vestlig herkomst påvirkes ude på skolerne. 

Afstandszonerne
I resten af landet er skolerne inddelt i såkaldte afstandszoner, hvor det er transportiden til skolen, som er princip for fordeling af gymnasier. Ifølge Børne- og Undervisningsminsiteriets notat vil den nye tillægsaftale betyde meget små ændringer i forhold til elevfordelingsaftalen vedtaget sidste år.

Nul optag
Seks skoler har med den oprindelige elevfordelingsaftale ikke fået lov til at optage elever til næste skoleår. Skolerne bliver kompenseret økonomisk for de manglende taxameterkroner.

Læs om, hvordan de seks skoler vil håndtere næste skoleår i artiklen: Projektledelse og skoleudvikling bliver en del af læreres arbejdsopgaver