Projektledelse og skoleudvikling bliver en del af læreres arbejdsopgaver

Elevfordelingsaftalen kommer allerede til at præge nogle læreres hverdag næste skoleår. På de skoler, der ikke må optage nye elever, bliver en del af undervisningen nemlig erstattet af projekter og pædagogisk udvikling. 

Der ligger lidt en modsætning i den situation, som seks gymnasier er havnet i på grund af den nye elevfordelingsaftale. På den ene side har de politikernes ord - blandt andet børne- og undervisningsministerens - for, at skolerne ikke selv er skyld i deres skæve elevsammensætning.

På den anden side har politikerne givet skolerne lektier for i form af at lave en udviklingsplan. Derfor har lærere og ledere arbejdet på højtryk for at planlægge, hvordan de vil bruge de ekstra ressourcer til at vende udviklingen. Skolerne må som bekendt ikke modtage nye elever næste skoleår, men beholder ressourcen. For kort tid siden afleverede skolerne deres udviklingsplaner til Børne- og Undervisningsministeriet, der skal godkende dem inden 1. juni. 

Der har været meget fokus på at inddrage både lærere og elever i at lave udviklingsplanerne, fortæller rektorerne for henholdsvis NEXT Sydkysten Gymnasium, Herlev Gymnasium og HF og Hvidovre Gymnasium og HF, der ikke må optage elever næste skoleår.  

“Udarbejdelsen af udviklingsplanen er en kæmpe proces, men planen er også lidt en betaversion. For vi ved jo ikke rigtig, hvad der kommer til at ske med de nye elevfordelingsregler,” siger rektor Camilla Kofod, NEXT Sydkysten Gymnasium.

Eleverne er sindssygt vigtige ambassadører, fordi det især er dem, der kan være med til at udbrede de gode fortællinger om skolen.

Camilla Kofod, rektor
NEXT Sydkysten Gymnasium

Udviklingsplanerne har hver deres lokale islæt, men et helt særligt fokus på de nuværende elever går igen på de tre skoler.

“Vi har allerede stillet fortsættereleverne i udsigt, at vi kommer til at forkæle dem så meget som muligt. Det kan for eksempel blive muligt at oprette fransk A for fem elever, små valgfaghold og at have dobbeltlærere,” siger Jan Vistisen, der er rektor på Herlev Gymnasium og HF.

Efter et internatkursus for skolens medarbejdere har de sammen fundet frem til en række temaer, som de vil fokusere på. 

Emnerne spænder vidt fra åben skole, faglighed og profil til det psykiske arbejdsmiljø for elever og lærere.

“Temaerne handler dels om at fortsætte arbejdet med at skabe god læring og trivsel hos eleverne, men også om helt akut at sikre, at de elever, der fortsætter her, stadig synes, det er fedt at gå her, selvom der ikke kommer nye elever til sommer,” siger Jan Vistisen.

Elevernes bekymringer
Også på Sydkysten Gymnasium har de zoomet ekstra ind på eleverne.

“Eleverne er sindssygt vigtige ambassadører, fordi det især er dem, der kan være med til at udbrede de gode fortællinger om skolen. Vi har meget fokus på at inddrage dem, så de mærker, at de har en demokratisk stemme,” siger Camilla Kofod. 

Skolens udviklingsplan har også fokus på at sikre fastholdelse, og at flere skal søge skolen som første prioritet.

Det, der bekymrer eleverne på Hvidovre Gymnasium og HF mest ved, at der ikke kommer nye elever til sommer, er, hvordan det vil påvirke det sociale liv, fortæller rektor Tania Sheikh Larsen. 

For eksempel er der en del, der er kede af, at de ikke kunne være introvenner til næste år. Det har skolen hurtigt fundet en løsning på.

“Det kan aldrig blive et problem, at vi har engagerede elever, der vil tage godt imod de nye. Derfor har vi besluttet at overøse de ny hf-elever med tutorer,” siger Tania Sheikh Larsen.

Skolen har nemlig kun fået stop for elevoptag på stx, men må godt optage nye hf-elever næste skoleår.

Alle tre skoler, som gymnasieskolen.dk har talt med, har også planer om at lave ekstra sociale arrangementer for eleverne. 

Udvikling af ny uddannelse
Projekter og skoleudvikling fylder meget i skolernes udviklingsplaner. Hvidovre Gymnasium og HF går i gang med at udvikle en helt ny uddannelse, som skolens studenter vil få et individuelt uddannelsesbevis på ved siden af studenterbeviset.

“Uddannelsens formål er at give eleverne handlekompetence. Når nu de har opnået al den viden i gymnasiet, hvordan kan de så bruge den til at ændre på samfundet,” forklarer Tania Sheikh Larsen.

Samarbejdet med især medarbejdergruppen, men også elevrådet, er utrolig vigtigt, hvis det skal lykkes.

Tania Sheikh Larsen, rektor
Hvidovre Gymnasium og HF

Den tematiske ramme vil være FN’s verdensmål, klima og bæredygtighed, som skolen allerede har forskellige eksterne samarbejder om, som kan udvides. Men det vil også være muligt at arbejde med andre emner.

“Det vigtigste er ansvarliggørelsen og at lære eleverne, at de kan handle og ændre noget i samfundet, hvad enten de er utilfredse med håndboldtræningen, dårlig integration eller klimabelastningen,” siger Tania Sheikh Larsen.

Selve udviklingen af uddannelsen går først for alvor i gang efter sommerferien, hvor lærerne får mere tid til rådighed. Som en del af arbejdet tager fire lærere et mastermodul i didaktisk udviklingsledelse, og ti lærere og to ledere vil tage efteruddannelse i socialt entreprenørskab. Det kommer med andre ord til at være et større skoleprojekt.

“Samarbejdet med især medarbejdergruppen, men også elevrådet, er utrolig vigtigt, hvis det skal lykkes. Ellers forbliver det bare en vision uden forankring i skolens virkelighed,” siger Tania Sheikh Larsen.

Treårig opgaveportefølje
På Sydkysten Gymnasium er de meget opmærksomme på, at en del af lærernes arbejde vil ændre sig i perioden.

“Vi kan ikke forvente, at alle lærere er gode til projektledelse eller er meget interesserede i udvikling af projekter. Derfor har vi bedt lærerne om at komme med en ønskeliste for, hvad de har lyst til at arbejde med,” fortæller Camilla Kofod.

Alle medarbejdere får et mini kursus i projektledelse. Skolen vil desuden vælge én model for projekterne, så der er en ensartning i, hvordan man arbejder med projekterne. Der vil være en tidslinje med oversigter over alle projekter, som lægges i halvdags blokke, forklarer Camilla Kofod.

“Planlægningen af arbejdet og projekterne skal også tale ind i den nye overenskomst. Vi forsøger derfor at sikre, at arbejdsbelastningen bliver nogenlunde lige fordelt over året,” tilføjer hun.

Vi er meget spændte på ministeriets udmelding om skolernes kapacitet. 

Jan Vistisen, rektor
Herlev Gymnasium og HF

Lignende overvejelser har de også haft på Herlev Gymnasium og HF.

“Vi forsøger os med en treårig opgaveportefølje for hver lærer, så lærere har et overblik over, hvordan deres arbejdstid er sammensat i forhold til undervisning, pædagogisk udvikling og kompetenceudvikling,” siger Jan Vistisen. 

Turn-around er en illusion
De tre rektorer havde foretrukket, at deres skoler ikke skulle være i en form for karantæne næste skoleår, men de har forsøgt at se og skabe muligheder i den særlige situation. Stemningen blandt lærerne har været meget blandet, fortæller Tania Sheikh Larsen. 

“Alle synes nok, at det bliver mærkeligt ikke at få nye elever. Nogle frygter, det vil øge stigmatiseringen af skolen, men andre har mere fokus på at gribe chancen for at få tid til udvikling,” siger Tania Sheikh Larsen.

“Frygten er måske dæmpet lidt, efter vi har fået en plan, men den går jo ikke helt væk, før vi ser resultater. At kalde perioden for en turn-around, som man gør politisk, er en illusion, for hvis det var så let, så var det sket for længe siden. Men hele skolen arbejder målrettet med det, og så skal det nok lykkes,” siger hun.  

Endnu er der dog en del ubekendte faktorer, som har stor indflydelse på skolernes fremtid, påpeger Jan Vistisen.

“En vigtig del af fordelingsaftalen er, at ministeriet skal styre kapaciteten bedre, derfor er vi meget spændte på ministeriets udmelding om skolernes kapacitet. Det har jo stor betydning for os, hvor mange klasser vi får,” siger Jan Vistisen.