Forsøg på gymnasium får hård kritik: ”Forkasteligt!”

”Det, der foregår i undervisningen på min skole, er ikke spildtid. Vi har generelt ikke et problem med manglende forberedelse og elevernes study-life-balance. Og det mener jeg heller ikke, at sektoren har.”

Thomas Hyldal, rektor på Gefion Gymnasium, er alt andet end fan af det forsøg med fleksible skoledage, som Mulernes Legatskole sætter gang i efter sommerferien.

”Vi skal ikke skære ned på undervisningstiden og samværet mellem elever og lærere i en tid, hvor eleverne i den grad har brug for faglig viden og fællesskab,” siger Thomas Hyldal.

”Den tid, eleverne har med deres lærere i klassen, er dyrebar, og den skal vi værne om. Eleverne udvikler sig og trives, netop fordi de er sammen med dygtige lærere, der har forberedt spændende moduler, hvor alle minutter tæller.”

Med forsøget vil Mulernes Legatskole organisere skoledagen på en ny måde. Baggrunden er ifølge skolens rektor, Jeppe Kragelund, at der er for mange af skolens elever, der i dag ikke laver lektier og har svært ved at koncentrere sig i løbet af de lange skoledage. Det betyder ”spildtid” og fører til et dårligt fagligt udbytte for både dem selv og klassekammeraterne. Det skal forsøget lave om på.

Til Uddannelsesmonitor har Jeppe Kragelund udtalt, at skolen med forsøget laver ”en generalprøve på vegne af sektoren”.

Thomas Hyldal

Rektor, Gefion Gymnasium

”Men det bliver et nej tak herfra,” siger Thomas Hyldal.

”Mulerne må lave de forsøg, de vil, og som, de mener, passer til deres elever og deres kontekst. Men min analyse af, hvad der er brug for i sektoren, er en helt anden,” siger han.

Skal øge fagligt udbytte
Det nye initiativ på Mulernes Legatskole indebærer mindre tid i klasselokalet. I stedet for at have almindelig klasseundervisning fra 8-15.30 bliver det nu ændret til 9-14.30 i stedet.

”Vi bevarer den samlede undervisningstid, men fordeler den anderledes. Vi skærer noget tid fra selve klasseundervisningen og omlægger den til ’flexundervisning’,” fortæller Jeppe Kragelund.

Flexundervisning giver som udgangspunkt eleverne mulighed for at vælge mellem at arbejde med deres lektier og opgaver hjemme eller i skolens såkaldte ’studiezone’, hvor de får støtte og individuel vejledning fra lærere. Eleverne kan studere i studiezonen om morgenen fra klokken 8 til 9 og om eftermiddagen fra klokken 14.30 til 16.

”Arbejdet i studiezonen skal gøre eleverne bedre forberedt til klasseundervisningen, så det faglige udbytte stiger. Nogle har brug for, at vi lærer dem, hvordan de læser lektier på en hensigtsmæssig måde, og de skal støttes i at fordybe sig. Målet er, at det skal give mere ro og koncentration i timerne, når alle har et større fagligt overskud til at bidrage aktivt til undervisningen.”

Skolen kommer til at registrere fravær for både flexundervisning og traditionel klasseundervisning, fortæller Jeppe Kragelund.

”Vi følger op på, om eleverne får lavet det, de skal. Eleverne skal for eksempel svare på spørgsmål fra læreren i undervisningen. Det skal sikre, at de reelt har lavet deres flexundervisning,” forklarer Jeppe Kragelund.

Hen ad vejen vil man indføre en differentiering i brugen af studiezonen. Mens nogle elever kan have glæde af at lave mere af deres flexundervisning hjemme, hvor de trænes i fordybelse og selvtilrettelæggelse, vil andre elever have behov for mere lærerstøtte, og disse elever vil derfor have mødepligt i studiezonen.

”Forsøget var som udgangspunkt møntet på de svageste elever, men som udviklingen af forsøget skrider frem, er jeg sikker på, at den nye indretning af skoledagen også vil gavne de dygtige og studiekompetente elever,” siger Jeppe Kragelund.

Går ud over kvaliteten
Thomas Hyldal står ikke alene med sin kritik. Gitte Transbøl, der er rektor på Rysensteen Gymnasium, kalder det ”forkasteligt”, at Mulernes Legatskole skærer i den traditionelle klasseundervisning. Det vil gå ud over elevernes faglige udbytte og sænke kvaliteten af uddannelsen, siger hun.

”Grundprincippet er absurd. Den faglighed og fordybelse og de relationer, der er i klasserummet, skal eleverne ikke kunne vælge fra,” siger Gitte Transbøl.

Forsøget går helt kontra på det, gymnasiet er, mener hun.

”Man underminerer det faglige fællesskab og det dannelsesprojekt, der er kernen i gymnasiet, og som vores dybt kvalificerede lærere arbejder intenst for hver dag,” siger Gitte Transbøl.

Også rektor på Brøndby Gymnasium Pia Sadolin er kritisk. Hun synes, der er ”lidt Kejserens nye klæder” over flexundervisningen.

”De elever, der ikke laver deres lektier derhjemme, bliver tvangsplaceret i studiezonen under overvågning. Hvor meget fleksibilitet er der i det? Desuden styrker det på ingen måde fællesskabet, at eleverne sidder hjemme hver for sig,” siger Pia Sadolin.

Begge de to rektorer stejler ligesom Thomas Hyldal voldsomt over udsagnet om, at man nu laver en ”generalprøve på vegne af sektoren”.

Pia Sadolin peger på, at Jeppe Kragelund er næstformand i Danske Gymnasier.

”Det kommer til at fremstå, som om det her er fremtiden, og at det er et forsøg, der har været efterspurgt blandt rektorer i sektoren. Men det er på ingen måde tilfældet,” siger hun.

Stor interesse
Startskuddet til projektet på Mulernes Legatskole var en temadag for skolens elever, lærere og bestyrelse, hvor hver gruppe skulle diskutere og svare på det samme spørgsmål: Hvad er den gode skole?

Her gik det samme svar igen blandt mange af eleverne, fortæller Jeppe Kragelund. De pegede på, at det var en skole med større fleksibilitet, mulighed for at møde senere og med plads til fritidsjob eller fritidsaktiviteter efter skole.

Forsøget på gymnasiet i Odense træder først officielt i kraft 1. august, men skolen har allerede mærket interessen for de fleksible skoledage.

”I år har vi oplevet en stigning i antallet af førsteprioritetsansøgere på 60 procent sammenlignet med sidste år,” fortæller Jeppe Kragelund.

Gitte Transbøl er ikke i tvivl om, at forsøget i bund og grund handler om at kapre elever. Hun oplever, at skolen har solgt sig selv på ”muligheden for at sove længe”, og det gør hende vred. Thomas Hyldal synes også, at det er forkert.

”At gå i gymnasiet er ikke ’a walk in the park’. Vi skylder de unge at være ærlige om, hvilke krav vi stiller,” siger han.

Afviser kritik
Jeppe Kragelund er ærgerlig over den modstand, forsøget møder, inden det overhovedet er kommet i gang. Han forstår ikke kritikken, da forsøget i hans øjne handler om at styrke fagligheden.

Jeppe Kragelund

Rektor, Mulernes Legatskole

”Hvorfor skal vi udskammes, fordi vi vil undersøge, om man kan indrette skoledagen på en bedre måde? Det forstår jeg ikke.”

Han er helt enig i, at klassen altid skal være det bærende faglige og sociale rum. Og det er det også i forsøget, fastslår han. Men man må samtidig have en respekt for, at nogle elever har brug for individuel støtte for bedre at kunne indgå i klasseundervisningen, mener han.

”Vi værner i den grad stadig om klasseundervisningen. Men der sker ikke automatisk læring for alle, når 28 elever og en lærer placeres i et klasselokale. Derfor flytter vi nu lidt undervisningstid væk fra klasselokalet og skaber et rum med en tættere lærer-elev-kontakt, fordi nogle elever har behov for mere individuel vejledning og undervisning i mindre grupper.”

Fortryder du, at du har kaldt jeres forsøg en generalprøve på vegne af hele sektoren?
”Vi pådutter selvfølgelig ikke nogen noget. Nu prøver vi nogle ting af, og så deler vi vores erfaringer – både gode og dårlige. Og så er der måske nogle skoler, der bliver inspirerede. Der har altid været en god tradition for erfaringsudveksling i sektoren.”

”Og om et år kan det være, at vi laver en lidt anden struktur. Sådan er det, når man laver et forsøg. Vi ved jo ikke, hvad der vil lykkes, og hvad der ikke vil lykkes. Men i al beskedenhed så tror jeg, at vi har fat i noget rigtigt,” siger Jeppe Kragelund.

Projektet er støttet med 1,6 millioner kroner af Region Syd.