Forslag om fordelingsregler får blandet modtagelse hos erhvervsgymnasier

Hvis Folketingets politikere bliver enige om at følge ekspertgruppens anbefalinger om elevfordeling og kapacitetsstyring, så skal alle gymnasiale uddannelser under de samme regler i fremtiden. 

Det betyder nye tider for de erhvervsgymnasiale uddannelser, som på nuværende tidspunkt selv kan fastsætte, hvor mange elever de vil optage.

Ekspertgruppen, der blev nedsat af den tidligere regering, gav i sidste uge sine bud på mulige elevfordelingsmodeller, som kan modvirke udfordringer forbundet med henholdsvis koncentration af elever med udenlandsk herkomst og faldende elevtal i dele af landet. Alle gymnasier skal fordeles i klynger, og kapaciteten skal styres stramt, lyder de vigtigste anbefalinger.

Læs: Ekspertgruppe: Gymnasier skal opdeles i klynger

Forslaget falder ikke i god jord hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG), der organiserer ledere og bestyrelsesmedlemmer på de erhvervsgymnasiale institutioner. 

“Det er vanskeligt at vurdere, hvilken effekt en klyngemodel vil have på søgemønstrene, men jeg kan være bekymret for, at færre elever optages på en erhvervsgymnasial uddannelse i fremtiden,” siger Ole Heinager, der er formand for DEG og administrerende direktør på Next i København, der har alle fire gymnasiale uddannelser samt erhvervsuddannelser.

DEG begrunder bekymringen med, at mange erhvervsgymnasier arbejder med en særlig profil, hvor elever i dag frit kan vælge efter den faglighed, de ønsker.

“Får eleven ikke opfyldt sit ønske på grund af klyngemodellen, er vi bekymrede for, at eleven vil kigge helt andre veje, og det kan ramme antallet af elever på de erhvervsgymnasiale uddannelser,” siger Ole Heinager.

Ifølge ekspertgruppen skal klyngerne kun være aktive, hvis elevfordelingen giver anledning til faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer. Det, mener Ole Heinager, er en fordel ved klyngemodellen.

Ugennemtænkt
Også fra det nordjyske er der kritik af ekspertgruppens anbefalinger.

“Jeg begriber ikke, hvorfor erhvervsgymnasierne skal involveres i stx-problemerne,” siger Andrew Neil Jacobsen, der er direktør for EUC Nord.

“Jeg er stolt over EUC Nords erhvervsgymnasium med sine cirka 1.000 elever, men ret beset er jeg leder af tre små afdelinger, som ville have haft politikernes store bevågenhed, hvis de havde været almene gymnasier. Men vi forventes bare selv at finde ud af tingene,” tilføjer Andrew Neil Jacobsen.

Han mener, at “erhvervsskolerne og -gymnasierne har måttet operere uden hjælp fra andre institutionstyper og stort set uden hjælp fra ministeriet,” og at der kun kæmpes politisk for små almene gymnasier og ikke for små erhvervsgymnasier.

“Hvis et erhvervsgymnasium har haft udfordringer med ansøgere eller omkostningerne, så har det selv løst problemet – ofte ved at fusionere. Det burde flere almene gymnasier overveje,” siger Andrew Neil Jacobsen, der derfor ikke ser nogen grund til, at nye regler om elevfordeling og kapacitetsstyring også skal gælde erhvervsgymnasierne.

Han betegner opdelingen i klynger som ugennemtænkt.

“Når en klynge rummer to erhvervsgymnasier, hvor der er over to timers rejse med offentlig transport fra den ene ende til den anden, så er det ikke overbevisende,” siger han.  

Ekspertgruppen skriver dog i rapporten, at klyngerne kun er eksempler, og at der vil kunne fastsættes klynger på mange forskellige måder.

Kapaciteten skal udnyttes
Rektor for Lyngby Gymnasium og Lyngby Handelsgymnasium Pernille Bogø Bach ser med mere positive øjne på ekspertgruppens anbefalinger. Hun mener, at det er helt naturligt at regulere de steder, hvor der er behov for det. 

“Selvfølgelig skal reglerne også gælde de erhvervsgymnasiale uddannelser, for det er så vigtigt, at vi også i fremtiden sikrer, at der er en god uddannelsesdækning over hele Danmark – også i yderområderne,” siger Pernille Bogø Bach, der også bakker op om klyngerne.

“Jeg synes, at klyngerne lyder som en rigtig god måde at udnytte kapaciteten på, så vi ikke står med halvtomme skoler, mens andre bygger ud,” siger Pernille Bogø Bach, der understreger vigtigheden af central styring af kapaciteten.

“Vi drives jo af offentlige midler, derfor er det vigtigt at sikre, at vi på skolerne altid har fokus på det, vi er sat i verden for – nemlig at drive uddannelse og ikke forretning,” siger Pernille Bogø Bach.

Hhx og htx skal inddrages
Ekspertgruppen har fået foretaget analyser vedrørende demografi, kapacitetsbehov og kapacitetsfastsættelse i fremtiden.

Udviklingen i antallet af 16-årige forventes fra 2020 til 2030 at være faldende for alle regioner.
Region Nordjylland og Region Sjælland forventes samlet set at have et fald i antallet af 16-årige på henholdsvis cirka 15 procent og 18 procent fra 2020 til 2030. Region Midtjylland og Region Syddanmark står begge til et fald på cirka 13 procent, og Region Hovedstaden står til et fald på cirka 7 procent frem mod 2030.

Det er ifølge ekspertgruppen derfor helt afgørende, at hhx og htx omfattes af en ny model for elevfordeling, og at kapaciteten for disse uddannelser styres. 

“Vi kan ikke se modeller, som løser de her udfordringer, hvis vi ikke også inddrager hhx og htx og også har en stram kapacitetsstyring af disse uddannelser,” sagde Rikke Hvilshøj til gymnasieskolen.dk, da rapporten blev offentliggjort.

Hun pegede på det problematiske i et scenarie, hvor stx og hf er meget stramt styret, mens erhvervsgymnasier frit kan udvide kapaciteten.

Lille behov for kapacitetsstyring
Men det er vigtigt, at elevfordeling ikke bliver en foranstaltning til at opretholde institutioner, hvor der reelt ikke er et elevgrundlag, mener DEG.

”Det er vores forventning, at der kun i få tilfælde vil være behov for kapacitetsstyring i forhold til de erhvervsgymnasiale uddannelser. Skal der ske en kapacitetsstyring for at sikre, at et gymnasialt udbud ikke vokser uhensigtsmæssigt på bekostning af andre gymnasiale udbud, så skal kapacitetsstyringen varetages af en central instans i tæt samarbejde med de implicerede institutioner,” siger Ole Heinager.

Ekspertgruppen anbefaler, at hver enkelt klynge skal have et koordinationsudvalg, som sørger for at lave en stram styring af kapaciteten og fordelingen af eleverne. Det skal stadig være regionerne, som har ansvaret for at planlægge den overordnede styring af kapaciteten.

De politiske partier er indkaldt til drøftelse af ekspertgruppens anbefalinger.