Forskning: Grundforløbet har få fordele og store ulemper

Grundforløbet i gymnasiet har mødt meget kritik, lige siden politikerne i 2016 vedtog den nye gymnasiereform.

Nu slår den seneste forskning om reformen fast, at grundforløbet er det reformelement, som både lærere og ledere har den laveste forventning til kan gøre noget godt for kvaliteten i gymnasiet.

Det er især de sociale problemer ved, at elever skal forholde sig til to nye klasser inden for kort tid, og det kompakte undervisningsforløb, som bliver kritiseret.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Rambøll har lavet følgeforskning af reformen, og den sjette og sidste forskningsrapport udkom i foråret.

Selvom grundforløbet får kritik i rapporten, viser forskningen ­også, at med reformen og grundforløbet ­føler eleverne sig bedre klædt på til at ­vælge studieretning.

Sidste år valgte 38 procent af elev­erne en anden studieretning, end de i første omgang havde tænkt sig, da de begyndte i gymnasiet, viser følge­forskningen. I skoleåret 2016/17 ­skiftede 16 procent mening.

Selvom eleverne bliver mere afklarede i forhold til valg af studieretning, har to ud af fem elever ikke et overblik over, hvilke muligheder og begrænsninger for videregående uddannelse deres studieretning medfører.

Tydelige sociale omkostninger
Kristine Hecksher, som er chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), slår fast, at følgeforskningen helt tydeligt viser, at grundforløbet har nogle væsentlige problemer.

“De kvalitative undersøgelser viser, at grundforløbet har nogle tyde­lige sociale omkostninger for elev­erne, da de skal skifte klasse efter grundforløbet,” siger Kristine Hecksher, som hæfter sig ved, at grundforløbet er det reformelement, som både lærere og ledere har de laveste forventninger til – og forventningerne er endda blevet lavere siden 2017.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har bebudet, at hun vil indkalde partierne til en politisk drøftelse af, om der er behov for at justere i gymnasiereformen. Og hun har flere gange nævnt grundforløbet som et element, hun ønsker at kigge på.

Kristine Hecksher kan godt forstå, hvis politikerne vil ændre på grundforløbet. Hun peger dog på, at der ­også er positive ting ved grundforløbet.

“Det er positivt, at flere elever skifter mening om valg af studieretning i løbet af grundforløbet, og at de bliver mere afklarede. Det betyder, at flere elever havner på den rigtige hylde. Man bør prøve at finde en løsning, hvor de positive ting fra grundfor­løbet bevares,” siger Kirstine ­Hecksher, som nævner styrket brobygning mellem grundskole og gymnasium som en mulighed.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler mener, at grundforløbet er et fejlskud, som slet ikke lever op til målet om, at eleverne skal have en god start i gymnasiet.

“Grundforløbet skaber forringet trivsel for eleverne. Det betyder usikkerhed at starte i to klasser på kort tid, samtidig bliver eleverne meget hurtigt mødt af prøver med karakterer. Grundforløbet er komprimeret, og det faglige udbytte står ikke mål med omkostningerne. Og så resul­terer det i forøget og skæv arbejdsbelastning for mange lærere,” remser Tomas Kepler op.

GL’s klare anbefaling er at droppe grundforløbet og lade eleverne begynde i deres studieretningsklasse med det samme.

Han anerkender, at rapporten ­viser, at eleverne bliver mere afklarede om valg af studieretning. Men han peger også på, at det ikke nødvendigvis kun skyldes grundforløbet.

“Den øgede afklaring kan også hænge sammen med, at der er væsentlig færre studieretninger at vælge imellem i denne reform,” siger han.

Tomas Kepler mener, at de gevinster, der kan være forbundet med grundforløbet, klart overskygges af ulemperne. Han peger på bedre vejledning eller brobygning i grundskolen som mulige løsninger til at guide eleverne hen på den rette studieretning.

Mister kernestof
Jon Gaarsmand er forperson for Fysik­lærerforeningen. Han erkender, at det kan være godt, at alle elever bliver præsenteret for naturvidenskab i grundforløbet, og at det kan åbne øjnene hos elever, som ikke havde troet, de ville vælge en naturviden­skabelig studieretning – eller modsat overbevise nogle om, at de ikke skal vælge naturvidenskab.

“Men ulempen ved grundforløbet er større end gevinsterne. Grundforløbet betyder, at der reelt er mindre tid til at arbejde med kernestoffet i fysik C. Man kan ikke bare bygge oven på undervisningen i det naturvidenskabelige grundforløb (NV). Eleverne har forskellige NV-forløb, nogle med fysik, andre uden, og de fleste får nye lærere efter grundforløbet, så den reelle fysikundervisning begynder derfor først efter grundforløbet,” forklarer Jon Gaarsmand.

Præsentation af studieretninger
Rektorernes forening Danske Gymnasier mener, det er for drastisk at afskaffe grundforløbet.

“Vi bør sætte os ned og drøfte grundforløbet godt igennem, og hvad vi vil med det. Vi støtter ikke, at det bare afskaffes,” siger formand Henrik Nevers.

Han mener, at grundforløbet har en vigtig funktion i forhold til at præsentere studieretninger for elev­erne, for eksempel de sproglige og natur­videnskabelige.

“Jeg vil være bekymret, hvis elev­erne skal vælge studieretning ud fra deres erfaringer fra folkeskolen. Jeg tror heller ikke på, at man kan lave ultrakorte forløb, hvor studieretningerne bliver ordentligt præsenteret,” ­siger Henrik Nevers.