Forsker om Næstved Gymnasium: Voldsomme ledelsesudfordringer!

Da rektor og bestyrelse for Næstved Gymnasium og HF afviste kritikken fra tidligere og nuværende medarbejdere, illustrerede de dermed, at problematikken eksisterer.

Det mener cand.merc og ph.d. Helle Hein.

“Det er bekymrende at læse både bestyrelsens og rektors svar. For deres afvisning afslører, at de simpelthen ikke har forstået, at de ikke bare svarer pressen, men også de bekymrede medarbejdere, der har rejst kritikken og nu føler sig afvist,” siger Helle Hein, der i mange år har forsket i ledelse, motivation og stress.

Hun har læst historierne om og arbejdspladsvurderingen (APV) fra Næstved Gymnasium og HF. Her fortæller både nuværende og tidligere lærere om et topstyret gymnasium med en rektor, som meget få tør sige imod. For hvis man kommer på tværs af hende, kan hun give den enkelte medarbejder et særdeles ubehageligt dårligt arbejdsmiljø.

Forud for artiklerne ligger mange timers interview og samtaler med både nuværende og tidligere lærere – noget til citat og andet til baggrund, for mange lærere tør ikke stå frem.

Læs:  Lærere: Ledelsesstilen på Næstved Gymnasium er et stort problem

Sådan burde ledelse og bestyrelse reagere
Der skal meget afmagt og desperation til, for at medarbejdere vælger at gå til pressen og udstille deres arbejdsplads, fortæller ledelsesforskeren. Forud for en henvendelse til pressen har der typisk været mange forsøg på at gøre opmærksom på problemerne.

“Gymnasielærerne har følt en afmagt og bekymring, fordi de ikke blev lyttet til, og derfor har de til sidst valgt at gå bredere ud i medierne,” siger Helle Hein og tilføjer:

“Men lærerne læser jo også svaret fra rektor og bestyrelse meget nøje, og da de afviser problemerne, bliver afmagten mangedoblet.”

I stedet skulle rektor og bestyrelse have erkendt, at de burde have lyttet før, og at de nu vil lytte, siger Helle Hein. De burde have kommunikeret, at det ligger dem meget på sinde, at så mange som muligt trives i arbejdet på skolen både af hensyn til medarbejderne og eleverne. Helle Hein understreger, at det ville være helt fint, hvis rektor og bestyrelse herefter udtrykte, at de ville tage den videre dialog internt på skolen.

“Men først skulle rektor og bestyrelse have givet et svar, der kunne give håb om, at noget vil blive håndteret anderledes på skolen. Deres svar skabte kun håbløshed,” understreger Helle Hein.

Historierne om Næstved Gymnasium og HF vidner ifølge hende om en ledelse, der ikke helt forstår karakteren af lærernes arbejde med høje følelsesmæssige krav.

“Det handler om, at du som lærer står helt alene i klasselokalet og personligt står til ansvar for det, du leverer både over for dig selv og eleverne. Og du kan ikke bare sige til eleverne, at i dag får I kun semigod undervisning på grund af, at jeg ikke har fået tid nok til at forberede mig,” siger Helle Hein og uddyber:

“Når du som lærer oplever, at du ikke er i stand til at levere den kvalitet, du ønsker, så mister du tillid til dem, der skaber rammerne.”

Moralsk stress
Både lærere og tillidsrepræsentanter fortæller om øget arbejdspres og en ledelse, der møder lærere med svaret “det kan vi ikke gøre noget ved – I må bare arbejde anderledes”, når lærere fortæller om, at de har for mange opgaver.

Ifølge skolens seneste APV oplever 53 procent af alle ansatte på Næstved Gymnasium i stort eller moderat omfang stress som et problem. Til sammenligning er tallet 36 procent på andre gymnasier.

APV’en viser også, at lærernes svar på, om de har mulighed for at levere den ønskede kvalitet i arbejdet, er langt under benchmark sammenlignet med andre gymnasier.

Helle Hein er temmelig overbevist om, at den form for stress, som medarbejdere på Næstved Gymnasium og HF oplever, er moralsk stress.

“Når rammerne ikke passer til opgaverne, så rammes mange gymnasielærere af moralsk stress, fordi de føler, de ikke kan stå inde for deres arbejde.”

Læs mere om de forskellige stresstyper i artiklen: Forsker: Stressede lærere skal ikke på mindfulnesskursus

Blodtørstig udskiftning af rektor
Tidligere og nuværende medarbejdere fortæller om kammeratlige samtaler, skideballer og irettesættelser hos rektor. I den forbindelse refererer Helle Hein til RUC-forsker og sociolog Rasmus Willigs begreb ‘afvæbnet kritik’ – hvordan kritik på arbejdspladsen bliver afvæbnet på mange måder og kan skabe selvcensur.

“Når lærerne oplever, at kritik bliver fulgt op med kammeratlige samtaler og andre repressalier, så skaber det en trykkoger, fordi det ikke kommer ud. Det skaber et miljø, hvor ledelse og medarbejdere holder op med at kommunikere om det vigtige, og det har store konsekvenser,” understreger Helle Hein.

Læs interview med Rasmus Willig: ”Du må ikke se problemer, men udfordringer”

Helle Hein har fulgt med i debatten om Næstved Gymnasium og HF, og hun vil gerne advokere for en anden løsning “end en blodtørstig udskiftning af rektor”.

Hun mener, det er meget vigtigt at få undersøgt problemstillingerne til bunds på Næstved Gymnasium og HF og finde frem til roden.

“Det kan let virke som et personrelateret problem, men der kan også sagtens være uhensigtsmæssige dynamikker i ledelsen, og der kan være episoder, der er blevet misforstået og aldrig håndteret,” siger Helle Hein og uddyber:

“Hvis der er problemer i ledelseskulturen, og man kun skifter rektor ud, så træder en ny rektor ind i den gamle, dårlige ledelseskultur.”

Flere fraktioner på skolen
At dømme ud fra, hvad Helle Hein har læst, er hun dog ikke i tvivl om, at der er voldsomme ledelsesudfordringer på skolen. Men det nytter ikke noget, hvis man som medarbejder advokerer for en løsning, som man i virkeligheden selv opponerer imod, påpeger hun.

“Hvis man selv føler sig personligt jaget, så er løsningen ikke at jage personen. For det er med til at skabe en kultur, hvor alle vogter hinanden,” siger Helle Hein.

Der kan sagtens være situationer, hvor man kan skabe en ny start ved at fyre lederen, men arbejdet er sjældent gjort med det, mener Helle Hein.

Man bør også tage højde for, at der er fraktioner på skolen, og der er skabt en dyb mistillid ikke bare til ledelsen, men også til nogle kolleger.

“Det, der ofte sker, når nogle medarbejdere har været på ledelsens side, er, at de så bliver udskammet, når lederen bliver udskiftet,” siger Helle Hein, der mener, at der også er relevante problemstillinger, man bør zoome ind på i den samlede ledelse: Er det for eksempel en enig ledelse, eller er der også fraktioner?

“Og selvom det umiddelbart virker som et stort ledelsesmæssigt problem, er det meget vigtigt, at man også får kigget på den interkollegiale kultur. Der kan ligge en stor opgave, for det har ikke været et rart sted at gå på arbejde.”