Lærere: Ledelsesstilen på Næstved Gymnasium er et stort problem

Lad være med at lægge dig ud med rektor eller ledelsen på Næstved Gymnasium og HF. Sådan lyder et af rådene fra tidligere medarbejdere på skolen, som selv er kommet på tværs af ledelsen og til sidst ikke så anden udvej end at finde et nyt arbejde.

Nuværende og tidligere medarbejdere beskriver en arbejdsplads, hvor ledelsen har en finger nede i stort set alt på skolen, og hvor enkelte medarbejdere ganske enkelt ikke har tillid til ledelsen eller ligefrem er bange for at sige ledelsen imod.

Rektor Susanne Stubgaard har ledet Næstved Gymnasium og HF siden 1999. Hun styrer gymnasiet meget hierarkisk, lyder det fra medarbejderne, som gymnasieskolen.dk har snakket med. 

I sidste uge skrev gymnasieskolen.dk, at ingen lærere ønsker at være tillidsrepræsentant på Næstved Gymnasium. Den nuværende TR og TR-suppleant sagde blandt andet, at det er svært at komme i en reel dialog med ledelsen om at skabe forbedringer for lærerne.

Gymnasieskolen.dk har interviewet 13 nuværende og tidligere lærere på skolen. De oplever, at der er et seriøst ledelsesproblem på den store skole med over 100 lærere og mere end 1.300 elever.

Skideballer og irettesættelser
Skideballer, kammeratlige samtaler og irettesættelser er en del af ledelsesstilen, fortæller flere kilder.

Gymnasieskolen.dk har talt med flere kilder, som uafhængigt af hinanden beskriver, hvordan rektoren kan give den enkelte medarbejder et særdeles ubehageligt dårligt arbejdsmiljø, hvis man først kommer på tværs af hende.

“Jeg kan stadig få det fysisk dårligt, hvis jeg i bil kører mod Næstved,” siger Brian Oechsler-Christensen, som stoppede på Næstved Gymnasium for cirka fire år siden og i dag arbejder på Sorø Akademis Skole.

Han var arbejdsmiljørepræsentant, da han stoppede på Næstved Gymnasium. Han ønsker ikke at gå i detaljer om sin tid på skolen, men fortæller, at han kom på tværs af rektoren i forbindelse med sit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant. Derefter blev hans eget arbejdsmiljø gradvist dårligere.

“Rektor ville have kontrol over alt, hvad der skete på skolen. Der var ikke plads til at være uenig med hende, så blev man kaldt til kammeratlig samtale af hende eller en anden i ledelsen,” siger Brian Oechsler-Christensen.

Han har flere gange oplevet, at rektor husker uenigheder, som ligger langt tilbage, fordi hun bringer det op i en anden sammenhæng lang tid efter. Han husker for eksempel en episode, hvor han til et møde med en mellemleder og nogle nye lærere udtalte sig kritisk over for en ny opgave, ledelsen havde meldt ud. Hans kritiske kommentar på mødet blev påtalt af rektor lang tid senere, selv om hun ikke selv havde været til stede på mødet, husker Brian Oechsler-Christensen.

Han ved, at der også er mange lærere, som er glade for arbejdspladsen og ikke har problemer med ledelsen. Men han ved, at flere ikke tør eller orker at sige fra, fordi de ved, at det ofte ender med at forværre deres egen situation.

Grotesk micro-management
Gymnasieskolen.dk har talt med fire nuværende medarbejdere, som ønsker at være anonyme. Telefonsamtaler med dem bekræfter, at Næstved Gymnasium og HF også i dag er meget topstyret, og at det er lærernes indtryk, at rektor ønsker at have kontrol med stort set alt, som sker på skolen.

En lærer omtaler ledelsesstilen som grotesk micro-management, hvor rektor skal have fingeren ned i alt, hvad der sker på det store gymnasium.

Ved eksamen sidste år skulle lærerne holde vagt ved hvert lokale, så der ikke stimlede for mange venner og familiemedlemmer sammen. Tidligt på eftermiddagen var eksamen slut i flere lokaler, og lærere, som bevogtede et tomt lokale fik lov til at gå hjem.

Men da rektor hørte om det, blev der givet besked om, at man skulle sige det til rektor, hvis man gik hjem før tid.

”Det er symptomatisk for ledelsen på skolen. Der er nærmest gået galskab i graden af micro-management i forhold til, at det er en meget stor institution,” siger en medarbejder.

Medarbejderen fortæller, at vedkommende har set mange dygtige og ambitiøse medarbejdere forlade Næstved Gymnasium og HF, fordi de bliver frustrerede over, at de ikke har medbestemmelse eller løber panden mod en mur, når de tager et fagligt initiativ.

Medarbejderne beskriver, at der bliver nedsat mange udvalg på skolen, hvor lærere tilsyneladende har indflydelse på arbejdet.

”Men hvis ledelsen har en agenda med udvalget, så kommer man som lærer ingen vegne med sine ideer. Så bliver man brugt som nyttig idiot for at vise, at lærerne har medindflydelse, uden de reelt har det,” siger en medarbejder.

Oplevet medindflydelse
På et møde i pædagogisk råd sidste år var medindflydelse dog på dagsordenen. Kilder beskriver, at det af ledelsen blev formuleret som om, at nogle lærere ”oplevede”, at de manglede medindflydelse. Og spørgsmålet var nu, hvordan man kunne ændre den ”oplevelse”.

”Det blev til, at vi oplevede, at vi ikke havde medindflydelse, så det var oplevelsen, der skulle gøres noget ved – der blev ikke snakket om, at vi ikke havde medindflydelse,” lyder det fra en medarbejder.

Siden er det blandt nogle lærere på skolen blevet en joke, ”at det bare er noget, du oplever,” hvis en lærer er frustreret over noget.

Lærere fortæller, at ingen er i tvivl om, at rektor Susanne Stubgaard styrer skolen med fast hånd. Hun beskrives som ambitiøs, flittig og arbejdsom, og at hun vil det bedste for eleverne. Initiativer som sætter skolen i et godt lys i omverdenen, siger hun ikke nej til.

”Rektor prioriterer ting, som kan ses, men at lærernes arbejdsdag hænger sammen, bliver derimod ikke prioriteret,” siger en lærer.

Rektor er også kendt for at være temperamentsfuld, og det beskrives, at hun kan finde på ikke at hilse på en lærer på gangen, hvis vedkommende er kommet på tværs af hende.

Skideballer
En anden tidligere medarbejder på Næstved Gymnasium kalder det regulært for skideballer, han har fået af rektor. Han ønsker at være anonym, men er ikke bange for, at hans identitet bliver afsløret, når han fortæller, at han flere gange har fået en “skideballe” af rektor. 

“Min historie er ikke unik for stedet. Jeg har oplevet flere gange at blive kaldt ind til en lille samtale. Tonen var spids. Hvis det var din mor, du sad over for, ville du vide, hun var skuffet. Det kunne for eksempel handle om noget, som hun havde hørt, at jeg havde sagt, og så ville hun høre, om det var rigtigt. Det var ikke en ligeværdig samtale, og den kom, uden jeg var forberedt på den,” siger læreren.

Han sagde op og er i dag på et andet gymnasium på Sjælland og er igen rigtig glad for at være lærer.

“Arbejdspresset var meget højt på Næstved Gymnasium, og da jeg begyndte på min nye arbejdsplads, skulle jeg vænne mig til, at jeg igen havde tid til at forberede mig,” siger han.

Stoppede uden et andet job
Allan Spangsberg Nielsen arbejdede på Næstved Gymnasium fra 2013 til 2019. 

I den sidste tid på gymnasiet blev han kaldt til flere samtaler med rektor, inden han til sidst tog imod en aftrædelsesordning, selvom han ikke havde fået et andet job.

Gymnasieskolen.dk har talt med Allan Spangsberg Nielsen i over en time, og det vil føre for vidt at fortælle hans historie i detaljer. I sidste ende blev han dog så træt af situationen, at det kun var en lettelse for ham at komme væk fra den daværende arbejdsplads arbejdsplads, selvom han ikke havde et andet arbejde.

Han underviste i samfundsfag og historie og var derudover international koordinator.

I den forbindelse var han med til at oprette en international klasse, hvor undervisningen skulle foregå på engelsk. Rektor høstede et lille bifald på et lærermøde, da hun officielt meddelte, at klassen endelig var blev oprettet i 2018. Ingen af de lærere, som havde arbejdet på at få det til at ske, blev nævnt i den forbindelse.

“Det var i marts måned, og vi havde på det tidspunkt sagt, at vi ikke var klar til at oprette en klasse allerede efter sommerferien, og at det også ville være for sent at lave reklame for klassen, da eleverne havde søgt ungdomsuddannelse. Men ledelsen ville have, at den skulle begynde med det samme. Det var ikke til diskussion,” fortæller Allan Spangsberg Nielsen.

Lærerne arbejdede for at få det til at ske, men det lykkedes ikke at få ansøgere nok.

Det lykkedes dog året efter. Allan Spangsberg Nielsen havde flere gange også på skrift meddelt, at han ikke havde kompetencerne til at undervise på engelsk i samfundsfag i den internationale klasse.

Men da en lærer sagde op på skolen, blev Allan Spangsberg Nielsen automatisk sat på som ny underviser. Allan Spangsberg var til flere samtaler på rektors kontor. Ifølge hans hukommelse sagde rektor blandt andet: “Du har ikke noget valg”. “Det skal du”. “Du er den bedst kvalificerede.”

“Jeg blev ved med at afvise. Jeg mener ikke, jeg kunne stå inde for at undervise i samfundsfag på engelsk. Hun blev dog ved med at insistere, og i Lectio var jeg sat til at skulle undervise klassen,” siger Allan Spangsberg Nielsen.

Som andre kilder fortæller, husker han heller ikke samtalerne med rektor som ligeværdige.

Efter yderligere samtaler endte det med, at Allan Spangsberg skrev under på en aftrædelsesordning.

“Jeg husker, at rektor fortalte, at hun så måtte gå ned til klassen og sige, at de alligevel ikke skulle have mig, så det lød som om, jeg svigtede klassen. Det var en provokation, men jeg skrev bare under,” siger Allan Spangsberg Nielsen.

I dag arbejder han med historisk formidling og byvandringer.

Nuværende ansat står frem
Per Nørholm Rasmussen har arbejdet 33 år på Næstved Gymnasium og HF. Han er 65 år, og han er den eneste lærer på skolen, som står frem med navn i denne artikel. 

Han fortæller, som andre kilder i artiklen, at han har oplevet at blive kaldt til samtale hos ledelsen, når han har sagt eller gjort noget “forkert”.

“Jeg kalder dem kammeratlige samtaler, og det er en dårlig oplevelse.” 

Han opfatter det som en måde at få ham til at tie stille, men han understreger, at han vil bruge sin ”ytringsfrihed”, som han siger.

“Jeg har talt med flere, som ikke tør at kritisere ledelsen, fordi de er bange for repressalier eller at miste deres job. Men de siger til mig, at det er godt, at jeg tør sige noget,” siger Per Nørholm Rasmussen.

Han beskriver Næstved Gymnasium og HF som meget topstyret, og ifølge ham er der ikke meget medbestemmelse for lærerne. Samtidig mener han også, at arbejdspresset er højt.

“Jeg kender lærere på andre gymnasier, og de er ikke lige så pressede af opgavemængden. Men det handler også om, at man har så lidt indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver,” siger han.

Han fortæller, at ”han har verdens bedste kolleger”, og han kan godt lide sit arbejde, men han mener, at der et problem mellem ledelsen og nogle medarbejdere.

”Jeg kan ikke tale for alle, men jeg ved, at der er andre lærere, som er enige med mig i den betragtning,” siger han.

Fra kontrol til støtte
En tidligere medarbejder på Næstved Gymnasium og HF beskriver forskellen på sin nuværende ledelse og ledelsen på Næstved Gymnasium og HF på denne måde:

“På min nuværende skole er ledelseskulturen at understøtte lærerne så godt som muligt i forhold til at løse deres opgaver. På Næstved Gymnasium oplevede jeg, at ledelsesstilen var at kontrollere lærerne, overholde regler og styre fra oven,” siger vedkommende.

“I stedet for at faggrupperne kunne tage initiativ, blev næsten alt topstyret. Jeg oplevede ofte, at ledelsen fik deres ideer igennem ved retorisk at give udtryk for, at andre lærere ønskede det ene eller det andet. Men man kunne stort set aldrig få svar på, hvem der ønskede det,” siger den tidligere medarbejder.

Bange for at sige deres mening
En anden nuværende medarbejder, som ønsker at være anonym, bekræfter, at Susanne Stubgaard godt kan finde på at skælde ud eller at bruge en spids tone over for lærere. 

“Nogle lærere er bange for at sige deres mening. Skolen er meget topstyret, og rektor overtager hurtigt dagsordenen på et møde, så medbestemmelsen forsvinder,” siger vedkommende.

Den nuværende medarbejder fortæller, at der har været en stor udskiftning og stadig er en forholdsvis stor udskiftning af lærere på Næstved Gymnasium. Ifølge medarbejderen viser for eksempel fotobøger af lærerne fra 2015 og frem, at omkring to tredjedele af lærerne ikke længere er på skolen, og nogle lærere er kun på skolen et år eller to, inden de stopper.

“Mange er søgt væk, fordi arbejdspresset er for stort. I dag er det sværere at få job, så nu søger færre væk.”

Gymnasieskolen.dk har også talt med tidligere ansatte, som ikke ønsker at udtale sig – heller ikke anonymt. De vil ikke risikere, at deres udtalelser kan afsløre, hvem de er. De bekræfter dog den overordnede historie i denne artikel.

Rektor: Kan på ingen måde genkende billedet
Gymnasieskolen.dk har henvendt sig til rektor Susanne Stubgaard og har på skrift sendt hende det meste af artiklen til gennemlæsning. Hun ønsker dog ikke at medvirke i et interview med gymnasieskolen.dk.

Hun takker dog for muligheden for at “tage til genmæle på de alvorlige beskyldninger, der i artiklen rettes imod mig og min ledelsesstil.”

Og fortsætter: “Jeg kan selvfølgelig ikke kommentere på personalesager, men blot sige, at jeg på ingen måde kan genkende det billede, der tegnes i artiklen – og i øvrigt henvise til, at heller ikke Næstved Gymnasium og HF’s seneste APV udarbejdet af eksternt firma understøtter historien.” 

“Som rektor ønsker jeg, at der er et godt arbejdsmiljø på gymnasiet, og jeg mener, at eventuelle konflikter løses bedre i gymnasiets samarbejdsfora end i Gymnasieskolens spalter.”

“Derfor har jeg ikke lyst til at medvirke i et interview.”