Forældre stresser over kommende karakterkrav

Flere forældre stresser allerede nu over, at der fra skoleåret 19/20 indføres karakterkrav til gymnasiet. For at komme på gymnasiet skal eleverne mindst have et gennemsnit på 5 i standpunktskaraktererne fra 8. og 9. klasse. 

“Flere forældre stresser over, at der er kommet krav og bestemte karakterer, der skal opnås, før deres børn kan blive erklæret uddannelsesparate,” siger Brit Bruunstrøm Jensen, der er viceskoleleder på Virum Skole nord for København.

Gymnasieskolen har talt med fem folkeskoler på henholdsvis Sjælland, Jylland og Fyn om, hvordan kravene for komme i gymnasiet påvirker både børnene og forældrene.

Eleverne får øjnene op
Eleverne skal i dag erklæres uddannelsesparate i 8. klasse, og det påvirker forældrene. På samme måde bliver der talt meget om, at der nu også indføres karakterkrav. Nogle gange går virkeligheden først op for eleverne, når de sidder med karaktererne foran sig.

“For nogens vedkommende er det en hårdkogt opvågning til virkeligheden,” siger Ole Skov, der er skoleleder på Hasle Skole i Aarhus.

Øget pres blandt forældre
Henrik Muñoz Christensen, der er forstander på Marie Mørks Skole i Hillerød, kan nikke genkendende til, at de øgede krav påvirker forældrene.

“Jeg tror, det påvirker deres forældre mere end det påvirker børnene. Vi har fået mange reaktioner fra forældrene,” siger han.

Anderledes forholder det sig på Vibeskolen, der ligger i Ullerslev på Fyn. Her oplever de ikke, at forældrene stresser på vegne af deres børn.

“Jeg ved ikke, om det kan være fordi, vi er en lille landkommune. Men det har nok også noget at gøre med, at vi heller ikke stresser over det,” siger Dorrit Høgh, der er afdelingsleder for udskoling på Vibeskolen. 

Et tal bliver deres skæbne
På Samsøgades Skole i Aarhus oplever de, at uddannelsesparathedsvurderingen fylder meget. Her får eleverne karakterer to gange årligt. De første standpunktskarakterer kommer lige inden jul, og eleverne umiddelbart efter skal erklæres uddannelsesparate.

“Det betyder noget for børnene. De er ikke vant til at få karakterer, og så får de pludselig nogle karakterer  – der bestemmer, om de kan komme i gymnasiet eller ej,” siger Majbrith Rosendal Frøsig Christensen, der er pædagogisk leder for udskoling på Samsøgades Skole.

Rusker op i eleverne
På Marie Mørks Skole bruger de parathedsvurderingerne til at give eleverne et realistisk billede af, hvad de kan og ikke kan.

“Vi har særligt med 8.klasserne valgt at være mere strenge end nødvendigt. Vi bruger parathedsvurderingen til at ruske lidt i nogle af eleverne – som et wakeup-call om, at man skal deltage i timerne. Det tager de fleste stille og roligt” siger forstander Henrik Muñoz Christensen.

Tidligt at tage et så afgørende valg
På Vibeskolen i Ullerslev oplever de et pres blandt eleverne. Det stresser nogle af dem, at de så tidligt i deres liv skal tage en beslutning, der er så afgørende.

“Det er især de pæne piger, der føler sig pressede. De synes, det er svært, at de allerede i 8. klasse på en måde skal være voksne og vide, hvad de gerne vil de næste 50 år,” siger Dorrit Høgh, der er leder for udskolingen på Vibeskolen.

Krav er ikke nyt
Brit Bruunstrøm Jensen fortæller, at de på Virum Skole altid har haft nogle underforståede krav til deres elever, også inden man begyndte at tale om de nye karakterkrav.

“Vi siger til vores elever, at det ikke går at ligge og rode på lavest mulige karakterer, for så bliver gymnasiet ikke sjovt. Så bliver det for svært,” siger hun.