Flere kvinder end mænd føler sig presset i jobbet som gymnasielærer

Gymnasielærerne føler sig presset som aldrig før. Det dokumenteres blandt andet i undersøgelsen Gymnasielærernes arbejdsliv under lup: Arbejdsglæde, frustrationer og tanker om fremtiden, udført af Københavns Professionshøjskole (KP).

Arbejdspres er det tema, som går igen flest gange i undersøgelsen, hvor lærerne er blevet bedt om at beskrive deres arbejdsliv med egne ord. Igen og igen skriver gymnasielærerne i undersøgelsen, at de skal nå alt for meget på for kort tid. Mere end hver tredje gymnasielærer svarer, at de oplever et stort arbejds- og tidspres.

Men undersøgelsen afslører også, at der er signifikant forskel på mænds og kvinders oplevelse af arbejdspresset. I alle aldersgrupper er andelen af kvinder, der oplever arbejds- og tidspres, større end andelen af mænd. For eksempel svarer over halvdelen af kvinderne i alderen 35-39 år, at de er arbejdspressede; samme svar giver knap en tredjedel af mændene i samme aldersgruppe.

”Kønsforskellen er en øjenåbner, som man bør undersøge nærmere,” siger en af forskerne bag undersøgelsen, docent og ph.d. Nana Vaaben.

702 gymnasielærere har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, derudover har 15 gymnasielærere deltaget i fokusgruppeinterview.

Nana Katrine Vaaben

• Docent, ph.d.
• Københavns Professionshøjskole

Ingen børn – mere stress
Spørgeskemaundersøgelsen giver ikke svar på, hvad forskellen kan skyldes, men forskerne har i gruppeinterviewene spurgt ind til mulige årsager til forskellen. Lærernes hypoteser på kønsforskellen går blandt andet på, at kvinder er mere pressede på grund af hjemmeboende børn, at kvinder lettere lader sig gå på af arbejdspres og elever med uopfyldte behov, eller at kvinder pålægges eller påtager sig andre typer opgaver end deres mandlige kolleger.

Nana Vaaben fortæller, at kønsforskellen ikke er særlig for gymnasielærere, mønstret ses i mange andre faggrupper, hvor kvinder i højere grad rammes af stress end mænd. Derfor er det også en problemstilling, der i stigende grad er blevet undersøgt i de seneste år.

I KP’s undersøgelse er der ikke spurgt ind til lærernes privatliv eller børn. Nana Vaaben henviser i stedet til en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udkom med sidste år, der var baseret på data fra Arbejdstilsynets spørgeskemaundersøgelse National overvågning af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere. Helt overordnet viser den, at 43 procent flere kvinder end mænd oplever stress på arbejdet. Stress er mest udbredt blandt kvinder med en kort eller lang videregående uddannelse. Som gymnasielærerne oplever lønmodtagere mellem 30 og 39 år oftest stress. Analysen viser dog også, at flere kvinder uden hjemmeboende børn oplever arbejdsrelateret stress end kvinder med hjemmeboende børn.

”Den hypotese – som ofte kommer som en automatreaktion – om, at kvinder er mere stressede end mænd, på grund af at de har små børn, udfordres dermed af Arbejdstilsynets data. Den dokumenterer jo, at kvinder – og i øvrigt også mænd – uden hjemmeboende børn faktisk er mere stressede,” siger Nana Vaaben.

Flere i belastende brancher
Et andet bud på, hvorfor flere kvinder end mænd oplever stress, er, at kvinder lettere lader sig gå på af arbejdspres. Hypotesen trives flere steder i samfundet og blev også foreslået af gymnasielærere i KP’s fokusgruppeinterview.

Den hypotese kan der dog også sættes spørgsmålstegn ved, mener Nana Vaaben, blandt andet på grund af en analyse fra Tænketanken Cevea baseret på data fra Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Tænketanken fokuserer i analysen på høje følelsesmæssige krav, da både danske og internationale studier har vist, at høje følelsesmæssige krav i lønarbejde øger risikoen for langtidssygemelding, klinisk depression og udbrændthed. Tænketanken har sammenlignet mandsdominerede, kvindedominerede og kønsbalancerede brancher. Meget følelsesmæssige krævende situationer opleves i langt højere grad i kvindedominerede brancher end de mandsdominerede og kønsbalancerede brancher.

Analysen viser ydermere, at der ikke er signifikante forskelle i mænds og kvinders vurdering af de høje følelsesmæssige krav i kvindedominerede brancher.

“Den undersøgelse tyder altså på, at kvinder ikke rammes af psykiske arbejdsmiljøbelastninger, bare fordi de er kvinder, men fordi de oftere arbejder i brancher, der er psykisk belastende,” fremhæver Nana Vaaben.

Ikke-forfremmende opgaver
En tredje forskning, det er relevant at kigge på, i forhold til hvorfor flere kvindelige gymnasielærere føler sig presset af arbejdet end mænd, præsenteres i bogen The No Club. Den er skrevet af fire professorer, der undrede sig over, hvorfor kvinder er belastet med flere ikke-forfremmende arbejdsopgaver. Deres og andres forskning dokumenterer, at kvinder oftere bliver bedt om og forventes at udføre disse såkaldte ikke-forfremmende opgaver, som er vigtige for organisationen, men ikke fremmer ens karriere. Opgaverne kan for eksempel være at tage referat, deltage i udvalg eller at lave ‘husarbejdet’ på kontoret som at hente kaffe, arrangere fester eller oplære nye medarbejdere. For eksempel konkluderede et dybdegående studie af 300 forskere på University of Massachusetts, Amhers, samt et studie af 1.400 forskere i statskundskab på amerikanske universiteter samstemmende, at kvindelige akademikere bruger mere tid end mandlige kolleger på den type arbejde, som forskerne karakteriserer som ikke-forfremmende.

“Deres eksperimenter og konklusioner er meget interessante, fordi de dokumenterer, at kvinder får og påtager sig mere arbejde, som er nødvendigt, for at arbejdspladsen kan fungere, men som ikke giver anerkendelse eller er karrierefremmende. Det kunne være interessant at have den forskning i tankerne, når man kigger på arbejdsfordelingen blandt mandlige og kvindelige gymnasielærere,” siger Nana Vaaben.

Man bør også have et blik for alt det relationsarbejde, som gymnasielærerne i KP’s rapport beskriver som meget vigtigt for at lykkes med undervisningen, men som samtidig også er enormt krævende, påpeger Nana Vaaben. For på trods af vigtigheden af relationsarbejdet oplever gymnasielærerne, at der ikke bliver afsat tid nok af til det.

“Det kunne være interessant at overveje, om man som lærere og ledelse har en forventning om, at relationsarbejdet falder mere naturligt for kvinder. Det kan også være, at den forventning ligger hos eleverne, så de i højere grad henvender sig til kvinder end til mænd, når de har det svært,” siger hun.

Ønsker ikke kønskamp
Nana Vaaben håber, at skolerne vil bruge resultaterne konstruktivt.

“Det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke ønsker, at rapporten bliver brugt i en kønskamp, for der kan være mange grunde til, at kvindelige gymnasielærere oplever et højere arbejdspres end mænd. Men det kunne tyde på, at der er nogle usynlige arbejdsopgaver, som ikke anerkendes. Nogle arbejdsopgaver, som er nødvendige for at få hverdagen til at fungere på gymnasiet, men som der ikke bliver kalkuleret tid til, og som måske ikke bliver fordelt helt ensartet. Det kunne også være, at man står med flere eller færre af den type arbejdsopgaver, alt efter hvilket fag man underviser i,” siger hun.

Nana Vaaben har sammen med Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) udviklet et dialog- og kortlægningsmateriale, som skolerne kan arbejde med.

“Man kan tage udgangspunkt i vores konklusioner og forholde sig nysgerrigt og undersøgende til, hvordan fordelingen af arbejdsopgaver er på skolen. Hvordan fordeles de usynlige arbejdsopgaver? Er der nogle grupper, der får eller påtager sig flere af de opgaver,” siger hun.

Materialet kan findes på GL’s hjemmeside.

Nana Vaaben opfordrer til, at man ikke kun kigger på køn, når man undersøger arbejdsfordelingen på skolen.

“Kønsfordelingen er et opmærksomhedspunkt, som vil være meget relevant at undersøge. Men jeg håber også, at man generelt får de usynlige arbejdsopgaver og fordelingen af dem frem i lyset.”