Flere gymnasier ansætter trivselsvejledere

Gymnasiernes traditionelle studievejledere får flere steder følgeskab af trivselsvejledere eller elevcoaches. Titlen er forskellig, men dækker over det samme – medarbejdere, der skal afhjælpe de unges stigende mistrivsel.

”Jeg har ikke det fuldstændige overblik, så jeg kan ikke give et eksakt antal, men flere gymnasier ansætter trivselsvejledere eller elevcoaches, og det er noget, vi kommer til at se stadigt flere steder,” siger Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier, der organiserer ledere fra stx- og hf-skoler.

Når gymnasier i blandt andet Næstved, Herning, Nørresundby, Vejle, København og Roskilde, hvor Henrik Nevers selv er rektor, begynder at ansætte trivselsvejledere, handler det om et stigende behov.

”Vi ser en voksende andel af gymnasieeleverne, der oplever forskellige former for mistrivsel, og som har brug for at tale med voksne, professionelle mennesker. Så der er et stort behov,” fortæller Henrik Nevers.

Jobfunktionerne som trivselsvejledere og elevcoaches har fået andre fagligheder til at rykke ind på landets gymnasier. De faglige baggrunde blandt de nye medarbejdere er blandt andet pædagog, folkeskolelærer, psykolog, socialpædagog og musikterapeut.

”Til den her funktion er der brug for en anden type vejledere. Det handler ikke så meget om, hvad de enkelte er uddannet til, men mere om deres erfaringer i deres hidtidige arbejdsliv,” siger Henrik Nevers og fortsætter:

”Vi har brug for nogle medarbejdere, som er vant til at arbejde med unge mennesker med udfordringer og mistrivsel, som er vant til at håndtere problemer, som har viden om systemerne og kan guide videre, hvis det er nødvendigt.”

Arbejder udelukkende med trivsel
Hvor gymnasiernes studievejledere normalt underviser en stor del af deres arbejdstid, så underviser trivselsvejlederne og elevcoachene ikke – og kan i stedet dedikere al arbejdstid til at arbejde med trivsel.

”Det skaber et risikofrit rum for eleverne, at trivselsvejlederne ikke skal give dem karakterer eller registrere fravær, og det er vigtigt,” mener Henrik Nevers.

På Roskilde Gymnasium har Klaus Dahl Jensen været ansat som trivselsvejleder siden den 1. august i år – i en nyoprettet stilling. Han er helt enig med Henrik Nevers i, at det gør en stor forskel for eleverne, at han som trivselsvejleder ikke underviser.

”Jeg har en helt anden frihed og kommer ikke med løftet pegefinger i forhold til fravær. Samtidig er jeg tilgængelig. Jeg skal ikke ligesom studievejlederne stæse ud ad døren, fordi jeg skal have et franskmodul om fem minutter. Jeg kan være i de her samtaler – komme i dybden,” fortæller Klaus Dahl Jensen.

Mange forskellige udfordringer
Siden Klaus Dahl Jensen startede i jobbet som trivselsvejleder den 1. august, har han holdt 225 individuelle trivselssamtaler med 85 forskellige elever.

Han møder elever med alle mulige forskellige udfordringer.

”Den største af dem er unge med diagnoser; ADHD, autisme med mere. Nogle er udredt, mange er på vej i udredning, måske sætter vi gang i en udredning. Så er angst en særlig størrelse – enten italesat af de unge selv, eller de har andres ord for, at de har angst,” fortæller Klaus Dahl Jensen.

”Så er der unge med gammeldags hjemmeproblematikker, en masse omkring præstationer, en form for pres og stress. Der er misbrugsproblematikker, og manglende motivation er også et kodeord,” fortsætter han.

Ud over de individuelle trivselssamtaler, som fylder 75 procent af arbejdstiden, så giver han sparring og vejledning på klasserne.

Her kan han både observere i klasserne og derefter sparre med lærerne – i forhold til hvad der er på spil i klasserummet. Didaktisk, adfærdsmæssigt og i klassens dynamikker. Eller lave særlige trivselsforløb for eleverne med fokus på teambuilding eller de sværere samtaler på klasseniveau.

”Jeg har lige haft et modul med en studievejleder i en klasse, hvor vi lavede walk-and-talks om, hvordan klassen egentlig er for eksempel: “2.A er en klasse, hvor vi holder hinanden ude. 2.A er en klasse, hvor man ikke svarer på invitationer.” Hvor vi fik åbnet for nogle problematikker og talt om, hvordan vi kommer videre herfra,” forklarer Klaus Dahl Jensen.

Ikke en specifik faglighed
Derudover handler en del af jobbet om tilstedeværelse – til elevfester, men også i de fællesskaber i Roskilde, hvor gymnasieeleverne hænger ud i deres fritid – for eksempel på spillestedet/ungdomskulturhuset Gimle.

”Det handler om at blive en del af de fællesskaber, som ikke er undervisning. Om at have en voksen i rummet – en slags natteravn i gymnasieregi, der signalerer, at vi interesserer os for, hvad de laver uden for undervisningen,” fortæller Klaus Dahl Jensen.

Skal eleverne have fat i Klaus Dahl Jensen, bliver de oftest visiteret via studievejlederne, men eleverne kan også skrive direkte til ham.

Klaus Dahl Jensen er oprindelig uddannet pædagog og har i mange år arbejdet med børn og unge, der ikke trives. Han har arbejdet på en specialskole for børn og unge primært med autisme og ADHD, han har været specialpædagogisk vejleder og arbejdet på modtagecenter for flygtninge.

”Den specifikke faglighed er ikke afgørende, når gymnasierne ansætter trivselsvejledere. Det handler om det samlede mindset, ens erfaring, og hvilket hul man forsøger at udfylde i rollen som trivselsvejleder på det respektive gymnasium. For vi trivselsvejledere skal løfte noget, der ikke bliver løftet i forvejen,” siger han.

Obligatorisk trivselsmodul i klasserne
På Rosborg Gymnasium & HF i Vejle har Anne Mette Fredslund Kristensen været ansat som trivselsvejleder siden den 1. maj 2021 – også i en nyoprettet stilling. Hun er uddannet folkeskolelærer, har arbejdet som trivselsvejleder i folkeskolen i syv år og har en række forskellige uddannelser inden for coaching, mentaltræning og relationskompetence.

Hendes arbejdsopgaver er delt mellem individuelle trivselssamtaler, trivselsmoduler i klasser og tilstedeværelse – som omsorgsperson til skolens fester. Hvor hun i starten udelukkende kom ud i klasserne, når der var trivselsudfordringer, kører hun fra dette skoleår et obligatorisk trivselsmodul på halvanden time i alle 1.g og 1. hf-klasser.

”For at være med til at skabe en god klassekultur og et trygt klassemiljø fra starten af,” fortæller Anne Mette Fredslund Kristensen.

Samtidig er hun rigtig meget med i skolens introforløb, hvor alle klasser blandt andet har en fælles dag udenfor skolen med fokus på trivsel og fællesskab.

Mange elever føler sig utilstrækkelige
Ønsker eleverne en samtale med hende, skal de bare tage fat i hende eller skrive til hende. Og behovet er stort. I de første tre måneder af dette skoleår har hun haft trivselssamtaler med 72 forskellige elever.

”Eleverne kommer med private udfordringer; forældres skilsmisse, udfordringer med søskende, tosprogede i klemme mellem to kulturer, som kommer særligt til udtryk, når de bliver et ungt menneske – i forhold til fester, alkohol og kærester,” fortæller Anne Mette Fredslund Kristensen.

”Mange kommer med skolerelaterede udfordringer, og overordnet har mange af eleverne en følelse af ikke at være god nok. En utilstrækkelighed. Hvor mange også føler de ikke er helt inde i fællesskabet, men ligger i periferien af fællesskabet,” fortsætter hun.

Bøn til Christiansborg
Anne Mette Fredslund Kristensen tjekker altid sin mail om søndagen, for lige præcis søndag skriver mange elever.

”Søndag sidder nogle elever ofte med en ensomhedsfølelse eller har ondt i maven, inden der starter en ny uge,” fortæller hun.

Skal gymnasierne lykkes med at skabe større trivsel og få færre unge til at mistrives, gør trivselsvejledere det ikke alene.

”Det er nødvendigt at løfte i flok, hvis vi skal skabe større trivsel. Måske har der ikke tidligere på ungdomsuddannelser været samme opmærksomhed på, at faglig og social trivsel hænger nøje sammen. Det har man nok traditionelt haft mere fokus på i grundskolen,” siger Anne Mette Fredslund og fortsætter:

”Men det er ikke længere tilstrækkeligt at være faglærer og have fokus på den faglige trivsel på et gymnasium, man skal have lige så stor fokus på den personlige og sociale trivsel. Samtidig er det helt afgørende, at trivselsarbejdet har stor fokus på ledelsens side.”

Henrik Nevers mener også, at gymnasierne i stigende grad skal fokusere på sammenhængen mellem faglig og social trivsel, og så sender han en bøn til politikerne på Christiansborg.

”Elevernes trivsel og sammenhængen mellem faglig og social trivsel er et område, vi gymnasier rigtig gerne vil prioritere, men der er også en ressourceudfordring i det her,” siger han og fortsætter:

”For i gymnasiet får vi ikke en særskilt pose penge til at lave trivselsarbejde, og det koster nogle penge at ansætte trivselsvejledere. Så politikerne bliver nødt til at se på taxametertilskuddet og huske at prioritere trivselsarbejdet. For i forvejen er det ikke nemt at få enderne til at mødes.”