Flere gymnasielærere opgiver at indberette merarbejde

Nogle lærere opgiver på forhånd at få honoreret deres merarbejde. Andre ønsker ikke at virke for langsomme eller at sætte sig selv i fokus.

Begrundelserne er forskellige, men konklusionen er den samme: En del lærere lægger et antal arbejdstimer på skolen eller hjemme ved skrivebordet, som de ikke indberetter. Eller sagt på en anden måde: Flere lærere arbejder gratis.

Det viser en stor undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), som 4.165 lærere har deltaget i.

Halvdelen af gymnasielærerne svarer i undersøgelsen, at de arbejder mere end deres norm. Det vil for eksempel sige, at en fuldtidsansat arbejder mere end 1.924 timer om året.

Men 30 procent af dem indberetter ikke deres merarbejde til ledelsen, viser undersøgelsen.

”Tallene viser først og fremmest, at der på en del skoler er fyldt for meget på læsset, så mange lærere ikke kan nå at løse deres arbejdsopgaver inden for den planlagte tid,” siger Knud Skovgaard Larsen, som er formand for erhvervsgymnasiernes områdebestyrelse i GL.

Han peger på, at der kan være flere grunde til, at nogle lærere arbejder ud over normen uden at indberette deres timer.

”Lærere kan ikke holde ud, hvis deres undervisning ikke er godt nok forberedt, og derfor forbereder de sig fortsat ordentligt, selvom de får flere hold og flere opgaver,” siger han.

Tallene viser omvendt også, at en del lærere kan løse deres opgaver og undervisning inden for den planlagte tid.

Knud Skovgaard Larsen mener, det er udtryk for, at der er forskel på skoler og ikke mindst ledere.

”Nogle steder har lederne udnyttet OK 13 til at skrue alt for meget op for antal hold og opgaver, mens der på andre skoler stadig er en mere fornuftig arbejdsbelastning,” siger han.

Ifølge ham er det nødvendigt, at lederne tager et ansvar for at løse problemet med, at for mange lærere ikke kan nå at løse deres opgaver.

”Ledelsen skal sørge for, at der er en åben drøftelse på skolen om opgaver, og hvad der er rimeligt at forlange af lærerne. Lederne skal lægge deres tal og estimater frem, som de bruger til at planlægge lærernes opgaver. Lærerne skal vide, hvorfor de får de opgaver, de gør, og så skal der være en reel dialog om, hvorvidt det er realistisk,” siger Knud Skovgaard Larsen.

Ifølge undersøgelsen indberetter de fleste gymnasielærere dog deres merarbejde til ledelsen, og lidt over halvdelen får godkendt det hele.

”Jeg holder mund”
Der er flere årsager til, at lærerne ikke indberetter deres merarbejde til ledelsen, viser undersøgelsen. De fleste siger, at de ikke tror, de vil få honoreret deres merarbejde, nogle mener, at merarbejdet er af begrænset omfang, og så er der også lærere, som svarer, at de ikke ønsker at sætte sig selv i fokus, eller at de ikke vil virke for langsomme til deres arbejde.

I spørgeskemaundersøgelsen har lærerne også haft mulighed for at kommentere spørgsmålene. Flere lærere har sat ord på det, som tallene viser:

”Jeg får det aldrig udbetalt, så det er en kamp, der ikke kan vindes. Efter sidste fyringsrunde holder jeg blot mund.”

”Min rektor gav klart udtryk for, at gode lærere sagtens kunne finde ud af at holde sig inden for normen.”

”Der sker jo ikke andet, end at man så kommer i negativt fokus.”

Sådan lyder tre kommentarer fra lærere, som har deltaget i undersøgelsen.

Nogle af kommentarerne viser, at der på flere skoler er en kultur, hvor ledelsen forventer, at lærerne kan løse deres opgaver uden at gå ud over normen.  

Farlig glidebane
Manisha de Montgomery Nørgård er formand for netværksbestyrelsen for GL Frederiksberg. Hun mener, det er alvorligt, når kulturen er sådan, at nogle lærere undlader at nævne, at de har merarbejde, fordi de er bange for at sætte sig selv i negativt fokus eller for at virke for langsomme over for ledelsen.

”Det er en farlig glidebane, at lærere på den måde arbejder gratis, for dermed gør vi et kollektivt problem til et individuelt problem. Vi skal ikke løse nedskæringerne på skolerne, ved at lærerne arbejder gratis,” siger Manisha de Montgomery Nørgård.

Hun opfordrer derfor til, at der er en åben dialog på skolerne om udfordringerne. Lærerne skal snakke sammen på klubmøder og være åbne om, at de ikke kan nå deres opgaver, mener hun.

Det er dog i sidste ende ledelsens ansvar, at problemet bliver stoppet, mener Manisha de Montgomery Nørgård.

”Ledelsen må lægge sine planlægningstal frem, så lærerne har en fornemmelse af, hvad der bliver forventet af dem i forhold til opgaverne. Og så er det vigtigt, at ledelsen afholder samtaler med lærerne, og at den godkender lærernes tidsregistrering jævnligt,” siger hun.

”Man gør det værre”
Ulla Olsen er formand for netværksbestyrelsen for GL i Ribe. Hun opfordrer til, at alle lærere registrerer deres tid og også indberetter deres merarbejde.

”Ellers gør man det værre for sig selv og sine kolleger. Hvis det ser ud, som om en lærer godt kan nå at undervise 10 klasser, så vil rektor tro, at de andre lærere også kan,” siger Ulla Olsen.

Hun fortæller, at hun har talt med lærere, som giver udtryk for, at de gerne vil fremstå som dygtige og effektive lærere og derfor ikke registrerer alt deres arbejde.

”Men det løser ikke problemet,” siger hun.

I år har regeringen og et flertal i Folketinget vedtaget nedskæringer på uddannelserne for tredje år i træk.

Knud Skovgaard Larsen er bange for, at det vil betyde, at lærere også fremover vil få flere opgaver og merarbejde. Han mener derfor, det er nødvendigt, at ledelserne tager udviklingen alvorligt og går ind i en dialog om, hvordan man undgår et dårligt arbejdsmiljø og bevarer kvaliteten i undervisningen.

”Det er sjældent, man hører ledere på skolerne, som reelt kommer med gode bud på, hvordan lærerne og skolerne skal løse udfordringerne. Det hjælper ikke at sige, at vi skal arbejde hurtigere og smartere. Jeg er bange for, at vi er ved at rykke ved opfattelsen af, hvad kvalitet er, og at vi kommer til at tabe værdifuld viden og læring,” siger Knud Skovgaard Larsen.