Finske gymnasier ramt af nedskæringer: 45 elever i et klasselokale

Uro, tung luft og kedelig undervisning. Det er nogle af konsekvenserne af, at der på nogle gymnasier i Finland bliver flere elever i klasserne.

45 elever i et klasselokale. Det er et af de mere ekstreme tilfælde fra en skole i Helsinki.

Det fortæller gymnasielærer Tuomo Laakso, som sidder i bestyrelsen for Helsinkis lærerforbund HOAY, der ligger under det nationale lærerforbund Opetusalan Ammattijärjestö (OAJ).

Han har lavet en rundspørge blandt medlemmerne i Helsinki, som bekræfter den fornemmelse, forbundet havde i forvejen: Der bliver fyldt flere elever ind i klasserne.

Han understreger dog, at kun 10 procent af lærerne deltog i undersøgelsen, så der er ikke grundlag for at lave et gennemsnit af antallet af elever i klasselokalerne, men han kan dog konstatere, at flere lærere underviser 40 eller flere elever ad gangen.

“Kun” 37 elever i en klasse
Tumo Laakso tager imod på sin egen skole – Herttoniemen lidt uden for Helsiniki – hvor lærerværelset også er ganske tætpakket her i eftermiddagspausen.

Han fortæller, at der på skolen “kun” er 32 elever i gennemsnit i 1.g-klasserne, og i år er det højeste antal elever på ét hold “kun” 37.

Det står altså noget værre til andre steder i Helsinki.

“Lærerne fortæller, at der er uro i klassen, dårlig luft på grund af for lidt ventilation, og at lærerne bliver trætte,” siger Tuomo Laakso og refererer til de svar, lærerne kom med i spørgeskemaundersøgelsen.

Derudover er det også svært at lave en tilfredsstillende undervisning.

“Med de nye læreplaner i Finland skal vi arbejde med nye pædagogiske tiltag. Vi skal væk fra forelæsning ved tavlen og skriftlige test som evaluering, men det er svært, når der sidder så mange elever i klasserne,” siger Tuomo Laakso.

Flere lærere nævner også, at de undlader at give eleverne skriftlige opgaver for, fordi de ganske enkelt ikke kan nå at give feedback.

“Dette er resultatet af den finansielle krise i Finland, som betød, at der er blevet skåret ned på uddannelse,” siger Tuomo Laakso.

Færre kurser – flere elever
Det bekræfter Olavi Arra også. Han er ekspert i gymnasier og uddannelsespolitik og arbejder i det nationale finske lærerforbund OAJ.

“Skolerne udbyder færre kurser til eleverne, og det betyder, at der kommer flere elever ind på de enkelte kurser. Lærerne får dermed mindre tid til den enkelte elev,” siger Olavi Arra.

Den finske gymnasieuddannelse er meget anderledes end i Danmark. Eleverne vælger blandt en række kurser – nogle obligatoriske, andre valgfrie – af cirka syv ugers varighed. Det betyder i sig selv, at der kan være stor variation mellem, hvor mange elever som vælger de forskellige kurser. Men ifølge OAJ betyder nedskæringer, at valgmulighederne bliver mindre, og elevtallet større på flere hold.

Ifølge Olavi Arra er der ikke lavet statistik på antallet af elever på kurserne på de finske gymnasier. Men ifølge ham er det ikke unormalt med 40-50 elever på et hold.

Tal fra Undervisningsstyrelsen i Finland viser, at staten giver et mindre tilskud per gymnasieelev i dag i forhold til i 2013. Det er faldet fra 6.700 til 6.000 euro.

Da pengene tilføres til kommunerne, som derefter fordeler dem til skolerne, er der dog forskel på, hvordan nedskæringerne rammer skolerne i Finland.