Når arbejdsmængden stiger, og man som medarbejder føler, at man ikke længere kan stå inde for kvaliteten af arbejdet eller holde til arbejdstempoet, hvad gør man så?
Det var et af dilemmaerne, som paneldeltagerne skulle drøfte, da arbejdsmiljøet var på dagsordenen hos Akademikerne til årets Folkemøde.
“Dilemmaet kender de fleste gymnasielærere desværre alt for godt til,” sagde formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler, som sad i panelet, der også bestod af formanden for Dansk Psykologforening, Eva Secher, formand for Forbundet for Arkitekter og Designere Peter Toftsø, arbejdsmiljøforsker Yun Ladegaard og administrerende direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening Marianne Dissing.
Publikum og panelet skulle vurdere om, hvorvidt Anders – hvis dilemma blev beskrevet kort i indledningen, men som beskrives detaljeret i faktaboksen – enten ville slække på kvaliteten, fortsætte arbejdet eller gå til ledelsen.
Mange mente, at han ville fortsætte arbejdet og ikke slække på kvaliteten.
Tomas Kepler sammenlignede det med gymnasielærerne.
“Vi arbejder med mennesker, som vi har et stort ansvar for, så vi kan ikke bare skære på kvaliteten. Unge mennesker er meget afhængige af deres uddannelse, og hvis lærerne slækker på kvaliteten af undervisningen, kan konsekvensen blandt andet være, at de svageste elever slet ikke kommer igennem uddannelsen. Derfor løber mange lærere desværre stærkere,” sagde Tomas Kepler.
Peter Toftsø tilføjede:
“Ingen vælger at gøre arbejdet dårligere – vi har en stærk faglighed, det skal vi huske at rose også. Men mange kører desværre nok videre, indtil de ikke kan mere og ramler ud over kanten,” sagde Peter Toftsø.
Men hvis man vælger at arbejde videre og senere bliver syg af det, skal man være klar over konsekvenserne, understregede arbejdsmiljøforsker Yun Ladegaard fra Københavns Universitet.
“Selvom vi har en arbejdsskadeforsikring og en lovgivning, som siger, at man ikke må blive syg af at arbejde, så får man ingen erstatning eller hjælp, hvis ikke man har sagt fra. For det er en arbejdstagers ansvar at sige fra,” forklarede Yun Ladegaard.
“Det er et ærgerligt system, at det bliver medarbejderens skyld, hvis ikke han får sagt fra overfor ledelsen,” tilføjede Peter Toftsø.
De kollektive løsninger har ikke været på mode hos de offentlige arbejdsgivere, men et bedre arbejdsmiljø kan nås med kollektive løsninger.
Gymnasieskolernes Forening
Kollektive løsninger
Presset på arbejdsmiljøet i den offentlige sektor kan blandt andet skyldes, at der har været en nedskærings- og effektiviseringsdagsorden. Derudover har arbejdsgiveren også forsøgt at promovere en individualiseringsdagsorden, påpegede Tomas Kepler.
“De kollektive løsninger har ikke været på mode hos de offentlige arbejdsgivere, men et bedre arbejdsmiljø kan nås med kollektive løsninger. Jeg ville ønske, at man i fremtiden ville anbefale kollektive løsninger fra centralt hold,” sagde Tomas Kepler.
“Hvad skal ledelsen gøre, hvis man er i en sektor, hvor der er massive nedskæringer, som det offentlige blandt andet har været udsat for?“ lød det fra salen.
“Man må prioritere,” lød det fra direktøren for Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
“Man kan ikke løse de samme opgaver med færre ressourcer. Men måske kan man gøre det på en smartere måde.”
Man kan ikke undgå at slække på kvaliteten, hvis der er færre ressourcer, påpegede Peter Toftsø.
“Derfor skal vi stå sammen og gå imod tendensen med at løbe hurtigere, og vi skal i stedet gøre opmærksom på, at vi ikke kan stå inde for kvaliteten mere – det er der jo allerede nogle læger, der har gjort,” sagde han.
Det er så vigtigt, at ledelsen får konsolideret i de enkelte medarbejdere, at de er vigtigere end de strategiske mål.
Dansk Psykologforening
Tomas Kepler mener samtidig, at der er et stort behov for, at ledelsen på de offentlige arbejdspladser melder mere tilbage til politikerne.
“De er nødt til at sige til politikerne: Kære venner, nu kan vi ikke længere løse den opgave, som I har sat os til, når I skærer i ressourcerne,” sagde Tomas Kepler og tilføjede:
“Hvis vores politikere skal kunne træffe kloge valg, så er de faktisk afhængige af, at de offentlige ledere sætter sig selv lidt i spil og melder tilbage opad. Ellers ender vi jo med et kommandosystem i det offentlige, hvor ordrer kun flyder nedad fra politikerne, der ikke får nogen ærlig feedback fra lederne, der repræsenterer ansatte og elever, som bliver ramt af besparelserne.”
Eva Secher var meget enig med Tomas Kepler.
“Vi får stukket blår i øjnene om, hvor meget vi kan nå med de knappe ressourcer,” sagde formanden for Psykologforeningen.
Men derudover ligger der en stor ledelsesopgave, understregede hun.
“Det er så vigtigt, at ledelsen får konsolideret i de enkelte medarbejdere, at de er vigtigere end de strategiske mål, ledelsen sætter, og at medarbejderen er det vigtigste råstof, der skal have det godt i arbejdet undervejs og bagefter,” sluttede Eva Secher.
Dilemma: Når arbejdsmængden stiger
Anders er projektleder i en større privat virksomhed. Generelt er han rigtig glad for sit arbejde og sin arbejdsplads. Han har gennem det sidste halve år arbejdet intenst med et større it-projekt, der har taget langt mere tid og ressourcer end oprindeligt planlagt. Anders har flere gange spurgt ledelsen efter flere medarbejdere på projektet, men det er ikke blevet bevilliget. Anders har derfor lagt rigtig mange timer i sit arbejde, og har været nødt til ofte at tage aftener og weekender i brug for at nå at få projektet færdigt. Det er gået ud over hjemmefronten, og hans kone og børn kommenterer, at han ofte arbejder, og at de savner ham derhjemme. Anders kan godt mærke, at han kører på pumperne, men heldigvis afsluttes projektet med et rigtig godt resultat. Anders glæder sig til, at kunne vende tilbage til nogle mindre projekter og et mere rimeligt antal arbejdstimer, hvor han igen får tid til familien og restitution i hverdagen.
Men mod forventning lander der ugen efter et nyt og endnu større it-projekt på Anders’ bord, som skal implementeres inden nytår, og kræver mindst lige så mange arbejdstimer, som det forrige projekt. Anders går til sin leder, og siger, at denne gang er det nødvendigt med flere medarbejdere på opgaven, og siger, at han er nervøs for at han ellers ikke vil kunne holde til arbejdstempoet og mængden i længden.
Anders leder roser ham for hans rigtig gode indsats, og siger, at han ikke skal være bekymret. Lederen er sikker på, at Anders nok skal klare det, han er jo en dygtig medarbejder – og hvis han synes, det tager for meget arbejdstid, må han slække lidt på kvaliteten – alt behøver ikke være så perfekt.
Anders ved, at hvis han slækker på kvaliteten giver det bagslag, og han vil ende med at få endnu mere arbejde pga. de fejlmeldinger, han ville skulle stå for at udrede. Desuden vil det være dårligt for hans faglige omdømme og fremtidige jobmuligheder, hvis han laver arbejde med mange fejl.
Hvad gør Anders?
- Anders slækker på kvaliteten, selvom han ved, at det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Men i det mindste får han en periode i starten uden så meget run på, og så må han samle kræfter og klare det ekstra arbejdspres, der kommer senere, når der kommer fejlmeldinger, der giver en ekstra arbejdsbryde.
- Anders tager på 14 dages ferie med familien, og fortsætter i samme tempo som hidtil, når han kommer tilbage. Han er bekymret for, om han kan holde til det, og hvilke konsekvenser det får for hans familieliv, men satser på, at han kan klare de næste 8 måneder indtil nytår og at der derefter kommer en mere rolig periode.
- Anders går til sin leder igen, og siger, at han ikke kan og vil arbejde under de vilkår, selvom han ved det kan få ansættelsesmæssige konsekvenser for ham på sigt. For han har set at andre medarbejdere, der har meldt ud at arbejdspresset var for højt, er dem, der er røget først ved omorganiseringer og organisationsændringer.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode