EVA: HF er vigtig i uddannelsessystemet

HF er en vigtig brik i uddannelsessystemet, konkluderer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) efter at have undersøgt uddannelsens profil og funktion.  

“Hf spiller en vigtig rolle for en stor gruppe unge, der ikke følger den gymnasiale hovedvej. Men hf opsamler også en gruppe unge, der mangler motivation og som oftere falder fra eller ikke fortsætter med en videre uddannelse, skriver EVA.

Anden uddannelse i bagagen
Evalueringsinstituttet har undersøgt årgangen, der startede på hf i 2013.

Og det er – som de fleste af vores læsere sandsynligvis godt ved – en bredt sammensat gruppe.
Godt en tredjedel af kursisterne kom fra grundskolens 10. klasse.
Lidt over halvdelen af kursisterne havden enten gennemført eller afbrudt en eller flere andre uddannelser efter grundskolen.
28 procent af kursisterne havde en afbrudt erhvervsuddannelse med i bagagen, og en fjerdedel af kursisterne havde afbrudt en anden gymnasial uddannelse – primært stx.

Hf tiltrækker også en del mennesker, der har holdt en kortere eller længere uddannelsespause efter grundskolen.
I 2013 var det 12 procent af hf-kursisterne, som ikke kom direkte fra en anden uddannelse.

Et alternativ til gymnasiet
“Hf er en effektiv og overskuelig vej for en stor gruppe kursister, som ønsker en gymnasial uddannelse, men enten er for gamle til eller føler, at de ikke passer ind på de andre gymnasiale uddannelser,” skriver EVA.
På hf oplever en stor del af kursisterne – måske for første gang – at blive motiverede for læring. Hf motiverer ifølge EVA, fordi den har anvendelsesorienteret undervisning, et rummeligt læringsmiljø og fokuserer på støtte til den enkelte kursist.

Skab rammer til kursister
EVA’s analyse af hf  er meget rammende, mener Lars Krogh Petersen, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforenings udvalg for enkeltfags-hf og lærer på Thy-Mors HF og VUC.

Han håber, at rapporten vil blive brugt til at forbedre hf.

“Hf kan sagtens rumme de forskellige kursisttyper, men det forudsætter, at vi får nogle andre rammer, der passer bedre til dem,” siger Lars Krogh Petersen.

Han foreslår, at lærerne bliver bedre klædt på til at håndtere den blandede kursusgruppe.

“Derudover bør der i højere grad være tid til at differentiere i klassen, tolærer-ordninger og integrerede lektier,” siger Lars Krogh Petersen og tilføjer:

“Det er der en del gode erfaringer med, men ofte er der ikke tid til det i hverdagen.”

Læs: Hf-elever går fra at være problembørn til blomsterbørn.

Når hf ikke er tilvalg
EVA fremhæver også den udfordring, at uddannelsen for en gruppe kursister ikke er et aktivt tilvalg, men nærmere et fravalg af de øvrige ungdomsuddannelser. Det påvirker motivationen.

Det ser Lars Krogh Petersen også som en af de helt store udfordringer, men han mener dog ikke, at det er umuligt:

“Hvis lærerne har et tættere samarbejde både i forhold til fagene på tværs, men også i forhold til kursisternes særlige behov, kan vi i fællesskab støtte op om dem,” siger han og tilføjer:

“Det er vigtigt, fordi vi for mange kursister er den sidste vej til en uddannelse.”

Mange af kursisterne har behov for, at lærerne både tydeliggør krav til kursisternes faglighed, samt hvilke studiekompetencer kursisterne skal opnå i løbet af uddannelsen, siger Lars Krogh Petersen.

Får lyst til faglig indsigt
Dårlige erfaringer fra grundskolen og tidligere uddannelser fylder generelt meget hos kursisterne, skriver EVA.

På trods af at nogle kursister kommer med dårlige skoleoplevelse i bagagen og derfor møder hf med knap så høj en motivation, så er det Lars Krogh Petersens erfaring, at netop hf-uddannelsen kan tænde dem.

“Når jeg som lærer tager faglige snakke eller tutorsamtaler med kursisterne, oplever jeg ofte, at selvom hf ikke var et aktivt tilvalg for dem, så har uddannelsen pludselig givet dem lyst til at få en faglig indsigt og nogle faglige kompetencer, som de kan bruge videre,” siger han.

Lars Krogh Petersens oplevelser bakkes op af EVA’s undersøgelse, hvor en del kursister beskriver, “at de for første gang oplever at være motiverede for at lære noget.”

Vigtigt at se mening med fag
EVA’s undersøgelser viser desuden, at det er vigtigt for kursisterne, at de umiddelbart kan se, hvad fagene og det lærte kan bruges til, samt at undervisningen er konkret og kan ses i sammenhæng med med kursisternes dagligdag eller de videregående uddannelser, som de orienterer sig mod. Det gælder for de motiverede kursister, men især også for de mindre motiverede kursister.

Lars Krogh Petersen er enig i, at hf’s store styrke er det særlige fokus på anvendelsesorientering.

“Men mange af os fra hf-verdenen synes faktisk, at det er så som så med anvendelsesorienteringen. Der er ikke helt de ideelle rammer for at have fokus på det,” siger han og uddyber:

“Det ser man for eksempel i læreplanerne, der i alt for høj grad ligner gymnasiets. Man burde tydeliggøre målene med fagene på en måde, hvor der er fokus på anvendelsesorienteringens vinkel på faget.”

Lars Krogh Petersen er GL’s repræsentant i det udvalg, som regeringen har bedt om at udarbejde et forslag til, hvordan fremtidens hf skal se ud.
Udvalget skal den 10. april aflevere deres anbefalinger til regeringen.