Et hårdt år med nye udfordringer

Man skulle næsten tro, der stod i rigets grundlov, at gymnasierne efter årtusindskiftet aldrig må opleve en periode med ro.

Der var således stadig fuld gang i efterdønningerne af OK 13-implementeringen, da sektoren sidste efterår blev ramt af en ny “bombe”: finansloven for 2016 med dens nedskæringer og regeringens planer for de kommende finanslove med yderligere nedskæringer og det såkaldte omfordelingsbidrag.

Samtidig begyndte det snart forgangne skoleår med en ny regering, som – vidste man jo – på et tidspunkt ville fortsætte den forrige regerings kuldsejlede projekt omkring en gymnasiereform.

Nedskæringer og gymnasiereform er da netop også de to store dagsordener, formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen, udpeger som de store omdrejningspunkter i dette års arbejde. Både på skolerne og i GL centralt.

”Vi fik allerede i august de første varsler omkring omprioriteringsbidraget på to procent, ligesom det hurtigt blev klart, at stx og voksenuddannelsescentrene ville komme til at finansiere en væsentlig del af EUD-reformen. Så vi gjorde en indsats for at sikre os, at medlemmerne hurtigt fik information om, hvor alvorlig situationen var, blandt andet ved et møde den 22. oktober. Efterfølgende kom der så de mange reaktioner og aktioner i form af arbejdsnedlæggelser, og hvor lærere, elever, ledere og bestyrelser gik sammen om at protestere,” forklarer GL-formanden.

Der blev i denne periode også holdt møder med alle uddannelsespolitiske ordførere og ministeren, udarbejdet målrettet materiale til ordførerne, blandt andet om konsekvenser i deres valgkreds, udarbejdet materiale til børne- og undervisningsudvalget, til de enkelte skoler om konsekvenser af nedskæringerne, faciliteret skolemøder og ikke mindst deltaget i Uddannelsesalliancens demonstration og diverse markeringer i medierne.

”GL gik markant ind i arbejdet, og vi vil blive ved med at lægge mange kræfter i det, for vi kan ikke vende udviklingen og vinde kampen alene, hvis de bebudede nedskæringer gennemføres,” siger Annette Nordstrøm Hansen, som tilføjer, at det er vigtigt at huske, at omfordelingen på 3,5 procent for 2017 er vedtaget, og at det derfor er ekstra vigtigt at samle sektoren imod de to procents generelle besparelser, der er lagt op til.

Vikarer og folkeskolelærere
I november og december blev de første afskedigelser varslet. En udvikling, der for alvor tog fat i januar og februar.

”Vi har i sektoren været forskånet i mange år. Jeg har i mine cirka 30 år som gymnasielærer ikke før oplevet så omfattende afskedigelser,” lyder det fra GL-formanden.

I første omgang er de fastansatte blevet ramt, og tallene ser måske ikke så chokerende ud, som de reelt er, for under overfladen vil en masse vikarer ikke blive genansat, ligesom pensionerede læreres stillinger ikke vil blive genoprettet.

Den pludseligt opståede situation skabte udfordringer i GL’s sekretariat, fortæller forhandlingschef Claus Schreiner Andersen.

”Når der for første gang i mange år kommer en bølge af afskedigelser som følge af økonomi, søger de medlemmer, der rammes direkte, en forklaring på, hvorfor det netop er dem. Men det kan vi ikke give dem. Det har givet behov for nogle anderledes rådgivningssamtaler. Og det er en af grundene til det omfattende hjælpeprogram med karriererådgivning, coaching, psykologsamtaler, kurser og så videre, GL hen over vinteren satte i værk,” siger Claus Schreiner Andersen med henvisning til det, GL-formanden flere gange har benævnt “fællesskabets rettidige omhu”.

I kampen for at forhindre afskedigelser og sikre genansættelser har det for GL været vigtigt at vinde voldgiftssagen om vikaransættelser – den såkaldte ­paragraf 4.

”Vi har ikke kunnet forfølge sagerne om fastansættelse af årsvikarer tilstrækkeligt. Men nu er det blevet fastslået, at reglerne om hvornår man kan og ikke kan vikaransætte, er en del af overenskomsten, således at ledelsen ikke bare kan bruge løstansatte, fordi det er belejligt eller økonomisk fordelagtigt. Så det vil vi selvfølgelig følge op på,” lyder det fra forhandlingschefen.

Han glæder sig desuden over det “hyrdebrev”, Undervisningsministeriet i løbet af skoleåret sendte ud omkring kompetencekravene for at undervise i gymnasiet – formentlig direkte afstedkommet af sager om skoler, der har afskediget gymnasielærere og samtidig haft folkeskolelærere ansat – og det har været meget behjælpeligt i GL’s sagsbehandling.

Nedskæringerne har igen – efter at OK 13 mere eller mindre omdefinerede rollen – givet tillidsrepræsentanterne nye opgaver i form af at skabe den nødvendige dialog mellem medarbejdere og ledelse. Derfor er GL’s tillidsrepræsentantuddannelse hele tiden i udvikling, så den kan tilrettelægges efter behovene på skolerne. Det er noget, GL bruger mange ressourcer på.

”Endelig er der jo skoler, som ikke er aftaleskoler, men benytter tidsregistrering. Der er fortsat udfordringer med at få det til at fungere ude på skolerne, så det bruger vi også mange ressourcer på,” siger Claus Schreiner Andersen.

Det “usynlige” arbejde
Én ting er nedskæringer. Noget andet reform. De to ting kan være vanskelige at forene, konstaterer Annette Nordstrøm Hansen.

Som bekendt var der lagt op til nye drøftelser om en gymnasiereform, og GL var allerede inden annonceringen af en sådan ved Folketingets åbning i oktober godt i gang med at skabe kontakt til den nye minister og tale med de forskellige ordførere. I alt var der efter folketingsvalget i juni 10 bilaterale møder med alle uddannelsespolitiske ordførere og ministeren, hvor GL´s synspunkter og konkrete politiske forslag, blandt andet om taxametersystemet, hf og prøveformer, blev fremlagt, ligesom der hele året har været løbende møder, skriftlig rådgivning og lobbyarbejde i forhold til de politiske parter, fortæller GL’s uddannelseschef, Gitte Grønnemose Butler.

Da udspillet så endelig kom, blev lobbyarbejdet intensiveret, og igen blev der udarbejdet materiale til ordførerne og ministeren og holdt utallige møder.

”Jeg har tilbragt mange timer på Christiansborg i dette skoleår,” siger formand Annette Nordstrøm – men påpeger samtidig, at reformen ikke er GL’s reform.

”Det er endt bedre, end vi frygtede, da vi så udspillet. Men der er en række problemer, som vi kommer til at arbejde videre med.”

Nu kommer det således til at handle om at få indflydelse på implementeringen – hf, karakterkrav, de kreative fag og de små sprogfag, hvor der må forventes konsekvenser for beskæftigelsen. Så er der nye læreplaner, hvor de faglige foreninger med deres viden, erfaringer og indsigt skal bringes i spil.

Man kan dermed sige, at dette skoleårs to store hovedopgaver ikke er afsluttet, men også vil blive hovedindsatsområder i det kommende år, hvor arbejdsmiljøet på skolerne er på dagsordenen, og der samtidig tages hul på OK 18-forberedelserne.

GL-formanden ser tilbage på et hårdt år med mange udfordringer. Måske endda hårdere end tiden efter OK 13, der splittede foreningen politisk på en række områder.

”Derfor er det glædeligt, at det har været et år, hvor GL’s hovedbestyrelse i fællesskab har kunnet forholde sig til og arbejde med problemerne. Det er en styrke at kunne stå sammen udadtil, og det er vigtigt, hvis kampen skal lykkes,” siger Annette Nordstrøm Hansen og sender samtidig stor ros i retning af det kæmpe stykke arbejde, der er blevet lavet i GL’s sekretariat.