Erhvervsgymnasielærere: Nu skal vi vide, hvad hinanden tjener

Hvis du ikke ved, hvad dine kolleger får i løn, så er det også svært at vide, om du sakker bagud på lønkontoen.

GL’s områdebestyrelse for erhvervsgymnasierne vil derfor nu sætte fokus på at få større synlighed om lønnen blandt lærerne på erhvervsgymnasierne.
Årsagen er, at det går meget trægt med at få forhandlet lokalløn på en række erhvervsgymnasier.

”På nogle erhvervsgymnasier er de lokale tillæg ikke eksisterende, og det er ikke rimeligt,” siger formand for GL’s områdebestyrelse for erhvervsgymnasier, Knud Larsen.

Lønstatistik fra GL viser, at de lokalt aftalte løntillæg på erhvervsgymnasierne i gennemsnit udgør seks procent af lønnen. På stx udgør den lokalt aftalte løn 10 procent af lønnen.

Knud Larsen mener, seks procent er for lidt, men hæfter sig især ved, at der er store forskelle på lokalløn fra skole til skole.

”Vi undrer os over, at ledelserne på skolerne ikke i højere grad bruger den lokale løn som et redskab til at udvikle undervisningen og underbygge god kvalitet,” siger Knud Larsen.

Synlighed er vejen frem
Knud Larsen mener, at synlighed om lærernes løn er vejen til at få den bragt lokal løn mere i spil på skolerne. Områdebestyrelsen vil derfor nu gøre en ekstra indsats for, at der bliver udarbejdet lønstatistikker på alle skoler.

”Den lokale lønstatistik er ikke bare vigtig for tillidsrepræsentanten som led i forberedelsen af lønforhandlingerne. Den er også vigtig for det enkelte medlem, som bør kende sin løn i forhold til andre lærere på skolen og på landsplan,” siger Knud Larsen.

Han forklarer, at der allerede er etableret fælles lønstatistik på mange erhvervsgymnasier, hvor det er muligt at se lønnen for både undervisere fra GL, Djøf og IDA.

I lønstatistikken kan den enkelte lærer se sin løn i forhold til gennemsnitslønnen på skolen, men også i forhold til de kolleger, som har en tilsvarende anciennitet.

”Lønstatistik gør det ikke alene, men uden lønstatisk som redskab er det meget svært at få bragt lokalløn mere i spil,” siger Knud Larsen.

Ifølge Knud Larsen er der nogle få skoler, hvor ledelsen ikke vil udlevere løndata til tillidsrepræsentanten. Den information har tillidsrepræsentanten dog krav på at få udleveret.

Skal kende din løn
Allan Nørgaard Andersen er tillidsrepræsentant på Niels Brock, hhx i København. Han bruger lønstatistikken aktivt til at vise kollegerne, hvor de ligger lønmæssigt.

”Det gør, at lærerne kan se de langsigtede konsekvenser for deres livsløn, hvis de ikke får lokale løntillæg. Det har især konsekvenser for de unge lærere, hvis de sakker bagud på lønnen,” siger Allan Nørgaard Andersen.

Samtidig er lærerne på Niels Brock i fælleskab blevet enige om nogle principper for, hvad der er vigtigt, når der skal forhandles lokal løn med ledelsen. Det betyder for eksempel, at lærerne er enige om, at medarbejdere med de samme kvalifikationer, og som yder den samme indsats, også skal stige lige meget i løn, forklarer Allan Nørgaard Andersen.

”Hvis vi skal have gang i den lokale løn, er det nødvendigt, at lærerne er bevidste om deres egen løn – selv da er det dog svært,” siger han.

Ny løn er op ad bakke
I slutningen af 1990’erne blev begrebet ny løn introduceret på det offentlige arbejdsmarked. Tanken med ny løn var og er, at arbejdsgiverne skulle uddele mere løn lokalt blandt andet som et redskab til at udvikle arbejdspladsen.

Allan Nørgaard Andersen mener dog, at det har været op ad bakke at få de lokale ledere til at afsætte midler til lokal løn.

”Generelt på erhvervsgymnasierne ligger vi ikke i nærheden af, hvad vi kunne forvente, i forhold til da ny løn blev introduceret,” siger han.

Små beløb
På Syddansk Erhvervsskole – Odense har tillidsrepræsentant Jørgen Andkær tænkt sig at bruge lønstatikken mere aktivt frem over. Hidtil har han brugt lønstatistikken som et redskab, når han forhandler løn med rektor, men nu vil han også bruge den til at gøre lærerne mere bevidste om, hvad de får i løn i forhold til hinanden.

”Det vil måske lægge et større pres på rektor, som så kan gå efter at få frigivet nogle flere midler til at gøre den lokale lønpulje større,” siger Jørgen Andkær.

Ifølge Jørgen Andkjær er problemet, at beløbet til lokalløn ofte er meget småt, og dermed bliver lokallønnen ikke for alvor et redskab, som kan være med til at udvikle skolen, mener han.