Enhedslisten: Karakterkravet er fuldstændig meningsløst

“Det er fuldstændig meningsløst at forhindre unge, som sagtens vil være i stand til at gennemføre en gymnasial uddannelse, i at komme ind.”

Sådan siger Enhedslistens ungdomsuddannelses- og undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, om det karakterkrav på 5, der blev indført med gymnasiereformen. Enhedslisten vil have adgangskravet afskaffet, fortæller han til gymnasieskolen.dk i et interview om partiets uddannelsespolitik.

Ifølge Jakob Sølvhøj er partiet også kritisk overfor, at det efter gymnasiereformen kun er fortsættersprog, der kan indgå i en studieretning.

“Det, mener vi, er en forkert konstruktion. Det klemmer de andre sprogfag som for eksempel spansk.”

Hvad skal der ske med omprioriteringsbidraget?

“Naturligvis skal omprioriteringsbidraget stoppes, men det i sig selv er ikke nok. Vi mener, at de penge, der er sparet i Løkke-regeringens periode, skal tilbageføres til institutionerne. Det er ikke nok bare at sige, at vi nu lever med forringelsen.”

Gymnasiale uddannelser udsultes
Hvad er det vigtigste for jer i næste valgperiode i forhold til gymnasiale uddannelser?

“Der er et skrigende behov for at få tilført mere økonomi til de gymnasiale uddannelser, fordi man er ved at udsulte dem økonomisk. Der er blevet fyret forfærdeligt mange lærere i perioden, og det gør, at kvaliteten af undervisningen er faldet, fordi lærerne har for lidt tid til forberedelse.”

Jakob Sølvhøj fremhæver også afskaffelsen af adgangskravet som vigtigt for dem i næste valgperiode.

“Vi skal sørge for, at alle får adgang til at tage en gymnasial uddannelse,” siger han. 

Hvis man ikke til afgangseksamen i folkeskolen kan få et gennemsnit på 5, er man så klar til at tage en gymnasial uddannelse?

“Det viser erfaringen jo fra før, man indførte adgangskravet. Mange elever gennemførte, selvom de ikke havde et gennemsnit på 5.”

Hvad er jeres vision for unge og ungdomsuddannelser?

“Vores vision er, at alle unge får en ungdomsuddannelse. I dag er der alt for mange unge, som hverken får en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Dels skal man ikke forhindre dem i at komme ind ved at have et karakterkrav, dels er der brug for, at lærerne har tid til den enkelte elev. Der er behov for, at der er den nødvendige tid til at rådgive og vejlede elever, der har det vanskeligt på deres ungdomsuddannelse.”

Loft på optag
Vil I gøre noget for at sikre de små skoler i landdistrikterne, som får færre elever i de kommende år?

“Vi har foreslået, at der etableres gymnasiedistrikter, så man som udgangspunkt går på gymnasiet der, hvor man bor. Det er for at undgå, at eleverne samler sig på de større gymnasier. Vi har derudover sagt, at det er vigtigt, at man kan lægge et loft over optag på store gymnasier, så de ikke ekspanderer på bekostning af mindre gymnasier.”

Enhedslisten mener desuden, at man skal tilgodese de mindre gymnasier gennem et højere taxametertilskud.

Udover befolkningsudviklingen kommer karakterkravet til gymnasierne også til at påvirke antallet af elever på gymnasierne, mener Jakob Sølvhøj.

“Der er flere tusinde unge, der tidligere kunne komme ind – og kom ind – på gymnasiet, som nu forhindres. Det betyder et generelt fald i optagelsen på landets gymnasier. Det slår særligt hårdt ude på de mindre gymnasier i landdistrikterne, og det kan man i et vis omfang kompensere for ved at hæve udkantstaxameteret.”

Det sociale taxameter skal styrkes
Skal det nuværende taxametersystem laves om?

“Efter vores opfattelse er hele taxametersystemet grundlæggende forkert skruet sammen, fordi det animerer til konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne. Vi mener, at man skal ændre det, så de enkelte institutioner får et større grundtilskud, og man indfører et holdtaxameter.”

På den måde afhænger tildelingen af penge ikke af optællingen af elever, men hvor mange hold et gymnasium opretter, fortæller Jakob Sølvhøj.

Derudover vil Enhedslisten styrke det sociale taxameter. De mener, at man skal kigge på elevsammensætningen og sikre økonomi til skoler, hvor der er mange elever, der har et særligt behov for støtte.

“For skoler med mange elever fra uddannelsesfremmede hjem kan der være et behov for ekstra ressourcer. Derfor er det fornuftigt, at man kigger på gymnasiernes sociale sammensætning i tildelingen af økonomi,” sigee Jakob Sølvhøj.