En student er ikke, hvad en student har været

Hanne Leth Andersen var tæt på at blive kimet ned af journalister, den uge Gymnasieskolen ringede til hende. Hun blev interviewet til Deadline, til Radio24syv, til Politiken og fik stillet næsten samme spørgsmål igen og igen: Hvad mener hun, der er nyudnævnt rektor for Roskilde Universitet, når hun siger, at de unge førsteårsstuderende ikke kan læse en akademisk tekst? Og er det faglige niveau virkelig faldet så meget? Hun får samme spørgsmål her og svarer:

”Vi oplever, at de unge generelt har problemer med at skrive akademisk. De føler ikke selv, de skriver godt nok, og de er usikre på, hvilke genrer de skriver i. Det må skyldes, at det ikke er blevet tydeligt nok for dem,” siger Hanne Leth Andersen.

Hanne Leth Andersen har ikke selv førsteårsstuderende, men hører forskelligt fra vejlederne på RUC:

”Nogle siger, de ikke kan nok, og at de ikke har samme niveau som tidligere. Men jeg hører også mange vejledere, der er begejstrede. De nye unge er bedre til at bruge medierne, og de kan reflektere selvstændigt. De er også hurtige til at navigere i komplekse multimediale rum og sammenhænge. Og mit budskab er: Lad os blive bedre til at se, hvad de kan, og anvende det,” siger Hanne Leth Andersen.

Fortrolig med teksttyper
Der er netop brug for at spørge sig selv og hinanden, hvad studenten skal kunne, eksempelvis når de fortsætter på universitetet.

”For år tilbage sagde vi fra universiteterne, at de skulle kunne læse en tekst, og det gælder fortsat. Men tekstbegrebet har jo ændret sig. Ikke desto mindre skal man kunne begå sig i det akademiske, når man begynder på en universitetsuddannelse. Man skal kunne forbinde det abstrakte med det konkrete, og man skal forstå, hvordan tekster er opbygget og have en forståelse for, hvordan argumenter er bygget op. Det handler om at forbinde videnskabsteorien, som jo anvendes i gymnasiet, konkret i forhold til opgavetyper og teksttyper,” siger Hanne Leth Andersen, der oprindeligt er uddannet mag.art. i romansk filologi og er ph.d. i fransk.

Hun er blevet skudt i skoene, at fordi hun selv er uddannet i sprog og har forsket i didaktik i faget fransk, fokuserer hun for meget på det sproglige. Til det siger hun:

”Alle fag er i en eller anden grad sprogbårne. Det er generiske kompetencer at kunne læse, skrive, lytte og tale. Det bliver dermed til faglige kompetencer. Hvis man er fortrolig med teksttyper og opgavetyper, kan man nemmere tilegne sig mere faglig viden. Ellers står man som Moses ved det Røde Hav: Hvor skal jeg begynde? Og så får de måske ikke læst den tekst, de skulle forberede til timerne,” fortsætter Hanne Leth Andersen.

Og netop som Moses står mange elever, er Hanne Leth Andersens vurdering.

”Nogle elever har simpelthen ikke trænet nok, inden de kommer på universitetet. Der er brug for et fokus på vedholdenhed, træning og fordybelse. Vi skal udvikle arbejdsformerne mere konsekvent, så elever og studerende kan se, hvordan de lærer. Det skaber motivation og dermed større indsats,” siger Hanne Leth Andersen.  

De kan det, de skal
Laust Joen Jakobsen er rektor for professionshøjskolen UCC, der uddanner lærere, sygeplejersker, pædagoger, fysioterapeuter med mere, og oplever, at studenterne er forholdsvis godt rustede til de uddannelser, de går i gang med dér. Han mener ikke, at der generelt er problemer med det faglige niveau i gymnasiet.

“Vi efterspørger et fagligt fundament og en studieparathed i forhold til den profession, man vil til at uddanne sig til. Det handler også om modenhed. At have en god studentereksamen behøver ikke nødvendigvis betyde, at man bliver en god lærer eller en god sygeplejerske, men det er klart, at hvis man for eksempel skal undervise i engelsk i grundskolen, skal man kunne tale og skrive engelsk.”
Frafald har været et af de store problemer på blandt andet læreruddannelsen. Nogle år har det været på 40 procent. Men jo højere fagligt niveau, jo lavere frafald.

“Generelt er der dog en sammenhæng mellem det faglige niveau, de kommer med, og gennemførelsen af uddannelsen. Jo højere indgangsniveau, jo større er gennemførelsesprocenteten. Nu er der jo som noget nyt indført adgangsbegrænsning på læreruddannelsen, så man skal have mindst 7 i snit, og vi kan allerede nu se, at frafaldet på den uddannelse er lavere,” siger Laust Joen Jakobsen.
 
Ikke nok praktik
På Københavns Erhvervsakademi, hvor man kan uddanne sig til alt fra multimediedesigner til vvs-installatør og byggetekniker, har rektor Ingo Østerskov kun ros tilovers for de studenter, de modtager. Cirka 30 procent af de studerende, erhvervsakademiet modtager, har en eksamen fra stx.

“Det er lidt forskelligt alt efter studieretningen, om de kommer fra stx eller en anden ungdomsuddannelse. Der er mange piger på designuddannelserne, der har en gymnasial uddannelse, og de er fantastisk dygtige fagligt. På de tekniske uddannelser er der typisk drenge, og de ligger generelt karaktermæssigt lavere. Men de kan det, vi forventer,” siger Ingo Østerskov.

Stod det til ham, kunne han dog godt tænke sig en lidt mere praktisk tilgang til fagene i stx.

“Gymnasiet er blevet førstevalg for mange i dag, for det har et godt renommé. Og det er fint, men gymnasiet uddanner jo ikke kun til en universitetsuddannelse. Generelt er gymnasiet meget analytisk, og det ville være fint, hvis eleverne også havde lært at tænke det praktiske og det teoretiske i et større samspil. For eksempel at designe en prototype eller skabe et produkt af en art. Det fundament mangler de. Og hvis vi skal have færre ind på universiteterne og flere ind på andre uddannelsestyper, er det vigtigt, at de bliver trænet i at omsætte det analytiske til et produkt,” siger Ingo Østerskov.