Elevernes faglige trivsel er lav – men de fleste unge har det godt

Den faglige trivsel er lav på de danske gymnasier. Det viser en rapport fra Center for Gymnasieforskning, der samtidig også konkluderer, at de unges emotionelle og sociale trivsel ikke er så dårlig, som tidligere undersøgelser har konkluderet.

Den lave faglige trivsel betyder for eksempel, at mange elever ikke er engagerede eller motiverede i undervisningen.

“Det er ikke kønsbestemt. På tværs af alle elever er faglig trivsel en udfordring,” siger Ane Qvortrup, medforfatter og leder på Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet.

Den faglige trivsel er målt på en række spørgsmål, det har til formål at undersøge, hvorvidt eleverne føler sig glade, engagerede og motiverede i skolearbejdet. Eleverne blev blandt andet spurgt, om undervisningen hjælper dem til at komme på nye ideer, og om den giver lyst til at lære mere.

“Siden 2020 har jeg fulgt den her store gruppe af elever, og jeg har lavet en lignende undersøgelse med de samme dimensioner af trivsel. Denne undersøgelse viste, at faglig trivsel er faldet de seneste år, og det passer godt med de resultater, vi nu når frem til. Samlet set er det klart, at vi er nødt til at tage den faglige trivsel alvorligt,” siger Ane Qvortrup.

Faglig trivsel
Ane Qvortrup har i en årrække beskæftiget sig med trivsel blandt elever på gymnasier og kunne ikke genkende skrækbilledet, som blev fortalt om de unges trivsel i medierne. Derfor er undersøgelsen TrivselsLUP 2023 bygget op om en anden slags spørgsmål, som ikke måler i absolutter, som andre trivselsmålinger ifølge hende gør. Den giver mulighed for, at de godt 12.000 adspurgte elever har mulighed for at svare på, at de eksempelvis ikke kun rummer én enkelt følelse i en periode. Derimod er der mulighed for, at man sagtens kan være glad, men samtidig presset i en periode. Trivsel er tit blevet målt som noget negativt og som en altoverskyggende følelse, siger Ane Qvortrup og uddyber:

“At undersøge trivsel er ikke enkelt, fordi det kræver nøje overvejelser om, hvordan vi undersøger det. Hvilke forståelser er der af trivsel. Vi har en tendens til at måle trivsel for snævert. Det er mere end bare at være glad. Vi er nødt til at forstå, om de oplever at høre til de fællesskaber, de er en del af, eller om de føler sig tilpas i det faglige arbejde,” forklarer Ane Qvortrup om tilblivelsen af rapporten.

På tværs af uddannelserne er der forskel på trivsel. 14 procent af eleverne på hhx, htx og eux oplever mistrivsel, 19 procent på stx og 28 procent på hf. Samlet set er billedet dog overvejende positivt. 81 procent af eleverne siger, de har det godt og trives på deres uddannelse. Men den faglige trivsel er langt lavere, end Ane Qvortrup forventede.

Elevernes valg
Begrundelsen for valg af uddannelse påvirker i stor grad, hvorvidt elever trives rent fagligt eller ej. De elever, som har valgt uddannelsen på grund af ønsket om faglig udvikling, trives godt. Omvendt er det for eleverne, der gennem deres gymnasieuddannelse ønsker at udvikle deres forståelse af, hvordan samfundet fungerer. Disse elever oplever en dårlig faglig trivsel.

”I bund og grund er det et spørgsmål om, hvorvidt eleverne føler, at skolen er et relevant sted at være, og om det er sjovt at gå i skole,” forklarer Ane Qvortrup.

Lærer-elev relationen påvirker også elevernes faglige motivation. Hvis relationen opleves som negativ, bliver den faglige motivation også negativ. Undersøgelsen viser også, at typen af undervisning har betydning for den faglige trivsel.

“De elever, der oplever, at der ikke er nok øvelser i undervisningen, trives mindre godt fagligt. Herudover hænger self-efficacy – eller tro på egne evner – sammen med faglig trivsel. Hvis eleverne oplever at have succes, øges den faglige trivsel,” uddyber hun og supplerer:

”Gymnasierne kan komme dele af problemet til livs på de enkelte skoler. Hvis de bakker op om eleverne og understøtter deres tro på egne evner, så vil de opleve nogle succeser, og det vil give dem en øget faglig trivsel. Det er også muligt at hjælpe eleverne på vej ved at snakke om, hvilke uddannelser og muligheder de har i fremtiden. Ved at spore eleverne ind og få defineret nogle mål med uddannelsen, kan man den vej igennem sikre en øget faglig trivsel.”

Ingen mistrivsel?
På trods af den lave faglige trivsel i gymnasiet, mener Ane Qvortrup, at det er godt, den emotionelle og sociale trivsel er større, end forventet. De fleste unge har det faktisk grundlæggende godt.

Men er det ikke et problem, at cirka hver femte elev oplever mistrivsel?
“Jo. Men retorikken om, at næsten halvdelen af eleverne har det skidt, passer ikke. Men, når vi taler om, at vi stadig har 19 procent, der trives dårligt, så skal der stadig gøres noget ved problematikken. Men det altoverskyggende problem er, at langt de fleste trives dårligt fagligt,” fortæller Ane Qvortrup.

Hun forklarer dog, at der er stor variation i, hvordan eleverne har det, og derfor kan og skal alle elever ikke behandles ens for at løse trivselsproblemer.

“Rapporten viser den variation, der er at finde i klasseværelserne. Det er vigtigt ikke kun at kigge på faktorscorerne, fordi der er nogle elever, der synes, det vil være spild af tid at bruge for meget tid på trivselsindsatser,” siger hun.