Elever, lærere og rektorer roser ny model til elevfordeling

Der er masser af ros fra elever, lærere og rektorer til den nye politiske aftale om elevfordeling, som blev præsenteret i går. Enkelte elementer vækker dog bekymring.

Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er overordnet glad for aftalen. GL har i flere år efterlyst nye fordelingsregler. 

”Det er positivt, at politikerne endelig handler på problemet med elevfordeling. Jeg synes, at modellen ser fornuftig ud. De overordnede linjer flugter med vores ønsker,” siger Tomas Kepler.

Det nye system for optag på de gymnasiale uddannelser skal løse to problemer, som gymnasierne har oplevet igennem længere tid. Dels skal det gøre op med den skæve elevfordeling, der er på en række gymnasier, særligt i hovedstadsområdet og de store byer. Her er der på en række skoler sket en stor stigning i antallet af elever med ikke-vestlig baggrund. Dels skal den nye model sikre, at små gymnasier i provinsen, der er pressede af faldende elevtal og konkurrencen fra større by-gymnasier, kan overleve.

Læs: Ny aftale om elevfordeling: Transporttid og forældres indkomst bliver væsentlige kriterier

Formanden for landets rektorer på stx og hf roser også de nye fordelingsregler.

”Der er stadig mange detaljer, som vi ikke kender, men overordnet er vi glade for aftalen. Vi har i mange år efterspurgt en løsning på de to problemer, gymnasierne kæmper med i forhold til elevfordeling: udkantskolernes faldende elevtal og storbyskolernes stigende polarisering. Det har aftalepartierne haft modet til at adressere,” siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.

De nye regler træder i kraft fra skoleåret 2023-24 og gælder alle gymnasieuddannelser.

Bag aftalen står regeringen samt Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten. Alternativet og Kristendemokraterne. Venstre og Konservative er ikke med i aftalen.

Fint at se på forældres indkomst
De nye regler betyder blandt andet en strammere styring af kapaciteten i hver region og på skolerne. Der bliver sat et loft for, hvor mange elever den enkelte skole må optage. Samtidig sikres alle skoler som minimum 84 elever og dermed tre klasser per årgang.

For de gymnasiale uddannelser i de store byer, hvor elevfordelingen i dag er skæv, kommer man til at kigge på forældrenes indkomst, når eleverne fremover skal fordeles. I andre dele af landet ændres der ikke lige så meget på måden, der fordeles elever på. Her skal den strammere styring af elevoptaget på den enkelte skole sikre en større fordeling. 

GL’s formand synes, det giver god mening, at man i visse områder fordeler ud fra forældrenes indkomst.

”Det handler om at sikre en diversitet på skolerne. Derfor har man været nødt til at finde en måde, hvorpå man objektivt kan kategorisere eleverne. Her bruger man en socioøkonomisk faktor, hvilket vi også har peget på,” siger Tomas Kepler.

I Danske Gymnasier havde man foreslået, at man fordelte eleverne på baggrund af karakterer fra grundskolen.

”Nu har politikerne valgt, at det skal være forældreindkomst, der skal være fordelingskriteriet. Desværre er der en tydelig korrelation mellem karakterer og forældrebaggrund, så jeg tror ikke, det gør den store forskel,” siger Birgitte Vedersø.

Hun kan dog godt frygte, at det kan blive lidt svært at forklare eleverne, hvorfor der ikke er plads på det gymnasium, de har ønsket.

Træt af at høre om ’tvangsfordeling’
Også hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har man i mange år kæmpet for en anden elevfordelingsmodel.

”Vi er rigtig glade. Politikerne har nølet, og aftalen burde være kommet for lang tid siden. Men nu er den her, og langt hen ad vejen er det en rigtig god aftale,” siger Ingrid Kjærgaard, forkvinde for DGS.

Også hun peger på, at den nye fordelingsmodel løser de to udfordringer, som henholdsvis land- og storbygymnasier står med.

Siden aftalen blev præsenteret i går, er debatten – og kritikken – i medierne især gået på, at eleverne nu blandt andet skal fordeles på baggrund af deres forældres indkomst. Ingrid Kjærgaard ser ingen problemer i det. Hun mener, man skal huske på, hvordan det vil blive brugt i praksis.

”Det er en kontrolfaktor, så vi får nogle gymnasier, hvor elevsammensætningen faktisk afspejler det område, de ligger i. Det er jo ikke, fordi man som elev er ringere stillet, fordi ens forældre tjener noget bestemt, og i Lectio bliver man jo ikke stemplet som ’rig’ eller ’fattig’,” siger hun.

Hun er også træt af, at flere kritiserer den nye model for at ’tvangsfordele’ eleverne. Hun minder om, at der også i de seneste mange år er elever, der ikke har fået deres førsteprioritet. I dag gælder det eksempelvis for hver 10. elev i hovedstadsområdet.

”Der sker også en fordeling i dag – her er kriteriet bare afstand fra bopæl til skole,” siger hun.

Med den nye model vil langt størstedelen af eleverne fortsat få deres førsteprioritet opfyldt – lidt flere i udkanten, lidt færre i de store byer, viser beregninger fra ministeriet.

Ingrid Kjærgaard påpeger, at DGS vil følge udviklingen tæt både i overgangsperioden, og når fordelingsmodellen for første gang skal i brug.

”Vi kommer til at være meget opmærksomme på, at modellen ikke har en slagside i praksis, som vi ikke kan se i aftalepapirerne,” siger Ingrid Kjærgaard.

Lærere vil miste job
Men der er også problematiske ting i aftalen, fastslår Tomas Kepler.

Hvordan kapaciteten skal være i de forskellige regioner og på den enkelte skole, er ikke aftalt endnu. Men faktum er, at nogle skoler vil skulle optage færre elever end i dag. Det skaber bekymring hos lærernes formand.   

”Det her er en aftale, der har en enorm betydning for sektoren. Der kommer forventeligt til at være lærere, der mister deres job på grund af den nye model. Det er helt afgørende, at der bliver sat midler af til at hjælpe dem, så man ikke bare skyller gode lærere ud med badevandet,” siger Tomas Kepler.

Han foreslår for eksempel outplacementforløb og efteruddannelse.

”Når man laver en så stor forandring, skal der også sættes midler af til de medarbejdere, der bliver ramt. Det må være på samme måde, som når man flytter statslige arbejdspladser.”

Han er glad for, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) allerede lagde op til dialog med GL om problematikken, da hun i går præsenterede aftalen.

”Det beroliger mig,” siger Tomas Kepler.

I en overgangsperiode på tre år vil det være Børne- og Undervisningsministeriet, der i samarbejde med regionerne og i dialog med skolerne fastsætter kapaciteten. I den periode skal det sikres, at der sker en gradvis nedgang i kapaciteten på de skoler, der kommer til at miste elever med den nye model, hedder det i aftalen.

Ingen nye elever i et år
Tomas Kepler er også kritisk overfor, at politikerne har aftalt særlige regler i overgangsperioden frem til modellens indførelse for en håndfuld skoler med særlig skæv elevsammensætning og faldende optag. Ifølge aftalen må seks til ni skoler ikke optage nye elever i skoleåret 2022-23.

Han forstår godt det politiske ønske om at give nogle skoler en chance for at vaske tavlen ren for negative fortællinger og starte på en frisk, før de nye regler træder i kraft.

”Jeg anerkender fuldt ud, at der er en række skoler, der kæmper med et ufortjent dårligt renomme. Eleverne sætter meget hurtigt labels på skolerne, og de her negative fortællinger er så stærke, at de har bragt nogle skoler ind i en dødsspiral.”

Men han tvivler på, at det vil have den forventede effekt. Han havde hellere set, at skolerne fik tilført elever med det samme.

”Når man ikke får nye 1.g’ere, frigiver det selvfølgelig en stor mængde lærerkræfter til at forberede genstarten året efter. Men omvendt kan det ikke undgå at påvirke uddannelsesmiljøet, at man mangler en årgang i et helt år. Der vil være nogle didaktiske og pædagogiske udfordringer, som bliver svære at håndtere,” siger Tomas Kepler.

Han frygter, at det ligefrem kan få den stik modsatte effekt.

”At skolerne har så store problemer, at de er blevet særligt udpeget, er nu endnu en fortælling i offentligheden. Et det et stærkt udgangspunkt for at kunne lave en genstart? Det er jeg usikker på.”

Han understreger, at GL selvfølgelig vil hjælpe og understøtte de berørte skoler så godt som muligt, og at han selvfølgelig er tilfreds med, at skolerne ifølge aftalen kompenseres økonomisk, og at ingen lærere skal miste deres job.

Tomas Kepler anbefaler, at der ret hurtigt bliver sat navne på skolerne, så man undgår for meget usikkerhed. Det samme gør rektorernes formand. Hun er ikke så skeptisk over for løsningen.

”Det er en uortodoks fremgangsmåde, men jeg håber, den kan bruges konstruktivt. Det er vigtigt, at skolerne, der bliver berørt, får en grundig snak med ministeriet om, hvordan de bedst kan udnytte det år, hvor de får nogle flere midler og færre elever,” siger Birgitte Vedersø.