Ny aftale om elevfordeling: Transporttid og forældres indkomst bliver væsentlige kriterier

Elever vil i fremtiden blive vurderet på transporttid til skolen eller forældrenes indkomst, når de søger optag på et gymnasium. Det fortalte børne- og undervisningsministeren tidligere i dag, da hun fremlagde en ny elevfordelingsaftale, som et flertal af Folketingets partier er blevet enige om.

Fordelings- eller afstandszone - Det er den overordnede kategorisering, som alle landets gymnasier vil blive fordelt i fra skoleåret 2023/24. Opdelingen er et grundlæggende element i en ny model for elevfordeling og kapacitetsstyring, som regeringen er blevet enig med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om.

Aftalen skal især løse to problemer, som gymnasierne har kæmpet med i længere tid. Det drejer sig om den polarisering, som flere gymnasier i og omkring de større byer har oplevet, hvor etnisk danske elever fravælger deres lokale gymnasier, samtidig med at andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk stiger. 

Derudover skal modellen sikre, at der stadig er gymnasiale uddannelser i tyndtbefolkede områder af Danmark på trods af elevnedgang.

”Vi har taget et opgør med den onde cirkel, hvor nogle gymnasier bliver mere og mere opdelt efter elevernes etnicitet og sociale forhold. Unge skal møde hinanden på tværs af sociale og etniske skel, og vi skal undgå parallelsamfund. Samtidig sørger aftalen for, at der fortsat vil være gymnasier i alle dele af landet. Og jeg er kisteglad for, at vi har taget hånd om et problem, som skiftende regeringer har forsøgt at få bugt med igennem de seneste mange år,” sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da hun i eftermiddags præsenterede aftalen med undervisningsordførerne i Børne- og Undervisningsministeriets gård i København.

Aftalen betyder, at landet vil blive opdelt i geografiske zoner bestående af en eller flere kommuner. Børne- og Undervisningsministeriet udpeger zonerne på baggrund af, om der er en skæv eller balanceret elevsammensætning.
Er der en skæv elevsammensætning i en eller flere afdelinger i zonen, vil området blive defineret som en fordelingszone, ellers defineres området som afstandszone.

Forældreindkomst eller afstand
Der vil være forskellige fordelingsregler afhængig af, hvilken zone gymnasiet er placeret i.

I fordelingszonen vil elevfordelingen afhænge af forældrenes indkomst. Der vil være plads til et vist antal elever med forældre fra hver af de tre forskellige indkomstgrupper, som er fastsat, så gymnasierne afspejler det elevgrundlag, som er bosat i zonen.

Skolerne og lærerne har kæmpet en brav kamp for at vende udviklingen. 

Pernille Rosenkrantz-Theil
Børne- og undervisningsminister

Hvis der er flere 1. prioritetsansøgere fra en bestemt indkomstgruppe, end der er plads til, trækkes der lod, og ansøgeren vil blive placeret på den afdeling med kortest muligt transporttid - maksimalt 60 minutter.

I afstandszonerne fordeles eleverne først og fremmest efter eget valg. Hvis kapaciteten overskrides, fordeler regionen efter elevernes transporttid.
Man vil årligt genberegne, om zonerne fortsat har en balanceret elevsammensætning, eller om de skal gå over til at være en fordelingszone.

Et it-program vil stå for den praktiske elevfordeling på baggrund af de forskellige kriterier for de to zoner.

Børne- og Undervisningsministeriet fastsætter hvert år en kapacitetsramme for den enkelte region, og den enkelte institutions kapacitet fastsættes herefter af regionerne. Der indføres minimumsoptag på 84 elever på tværs af de gymnasiale uddannelser; alle skoler er sikret tre spor.

Aftalen betyder, at kapaciteten kan ændres for hver enkelt skole.

Når aftalen formentlig betyder, at der skæres i kapaciteten på nogle skoler, hvad sker der så med de ansatte lærere?
“Der er ikke taget stilling til, hvordan den konkrete kapacitet bliver på skolerne endnu. Det er en af de opgaver, der kommer til at tage de næste seks til ni måneder. Men jeg har lavet en aftale med Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) om, at vi tager en drøftelse med dem om de udfordringer, der kan komme. For det skal selvfølgelig foregå ordentligt,“ sagde Pernille Rosenkrantz-Theil til gymnasieskolen.dk.

Stop for elevoptag
Indtil reglerne træder i kraft, vil der være en overgangsperiode med den nuværende elevfordelingsmodel, hvor der vil være mulighed for lokale fordelingsregler. Ventelister afskaffes med virkning fra midten af det kommende skoleår.

Derudover vil man lukke for elevoptaget i et år på gymnasiale afdelinger med store udfordringer i forhold til faldende ansøgninger og en skæv elevsammensætning. Det gør man, for at skolerne kan overgå til de nye fordelingsregler med en mere 'balanceret elevsammensætning'.

“Skolerne og lærerne har kæmpet en brav kamp for at vende udviklingen. Men de har ikke haft de nødvendige redskaber stillet til rådighed. Derfor giver vi dem nu en saltvandsindsprøjtning, der kan understøtte de gymnasier i at få en ny start,” forklarede Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg er også meget tilfreds med, at modellen omfatter både almene og erhvervsgymnasiale tilbud, ligesom ​den tager fat på at indhegne selvejet og skolernes interne konkurrence. 

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforbund

I udspillet nævnes, at der vil være tale om seks til ni gymnasier, men ministeren kunne endnu ikke sætte navn på skolerne.

“Der er afsat 150 millioner kroner, og der foreligger nu et arbejde i aftalekredsen, hvor vi vil gøre os umage med at udvælge de rette skoler,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil og tilføjede, at antallet af skoler ikke er fastlagt, da der er forskel på, hvor dyrt det er at stoppe for elevoptag på en stor eller en lille skole.

Taxameterdrøftelser
Børne- og undervisningsministeren har tidligere bebudet, at elevfordelingsreglerne skulle forhandles sammen med et nyt taxametersystem, men i dagens aftale er der kun pejlemærker i forhold til finansiering.

Ministeren begrundede det med tidspres, da it-systemet til kodning af elevfordeling tager et års tid, og fordi der har været udsættelse af forhandlingerne på grund af corona.

“Derfor er vi nødt til at sætte et punktum nu, men vi har lavet nogle pejlemærker, hvad angår taxameter og institutionsloven i aftalen for at lægge hænderne på kogepladen i forhold til, hvad der skal ske, så aftalerne kommer til at følge lige i halen på hinanden,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

De forhandlinger vil gå i gang efter sommerferien, oplyste hun.

GL's formand Tomas Kepler siger kort om aftalen:

“Opgøret med skæv elevsammensætning og sikring af et gymnasialt udbud i hele landet er mærkesager for GL. Jeg er også meget tilfreds med, at modellen omfatter både almene og erhvervsgymnasiale tilbud, ligesom ​den tager fat på at indhegne selvejet og skolernes interne konkurrence. Det er godt gået af ministeren og forligspartierne.“

Gymnasieskolen.dk følger op i morgen med uddybende kommentarer fra lærerne, rektorerne og eleverne.