Eksperter: Gymnasier skal sætte sexchikane på dagsordenen

Man kan ikke eliminere sexchikane på landets arbejdspladser – heller ikke på gymnasierne. Men man kan skabe en kultur, hvor medarbejderne tør tale åbent om det, hvor der er retningslinjer for, hvilken tone og adfærd man gerne vil have, og hvor det er tydeligt, hvem man kan gå til, hvis ens grænser bliver overskredet.

Sådan lyder det fra cand.psyk.aut. og ekspert i psykisk arbejdsmiljø Henrik Ankerstjerne Eriksen.

”Vi kan ikke fjerne grænseoverskridende handlinger fra vores arbejdspladser. Men vi kan blive meget bedre til at forebygge og håndtere dem,” siger han.

I de seneste måneder har anden bølge af MeToo-debatten, sat i gang af Sofie Linde, rullet hen over Danmark og afsløret, at seksuel chikane er hverdag inden for en lang række brancher. Landets gymnasier er ingen undtagelse.

En ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har gennemført blandt gymnasielærere, viser, at hver femte lærer personligt har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på sin nuværende arbejdsplads. Den grænseoverskridende adfærd kommer oftest fra en kollega og i sociale sammenhænge.

Læs: Hver 5. gymnasielærer har oplevet sexchikane

”Det er et højt tal. Rektorerne ude på gymnasierne er nødt til at reagere. Hvis jeg var rektor, ville jeg bruge undersøgelsen til at få sat sexchikane på skolens dagsorden,” siger Henrik Ankerstjerne Eriksen.

Dialog i lærergruppen
Det er ledelsen, der har ansvaret for at forebygge og håndtere krænkende handlinger på arbejdspladsen, men det er vigtigt, at medarbejderne og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne inddrages i arbejdet.

Ifølge Henrik Ankerstjerne Eriksen er det derfor oplagt, at gymnasierne starter med en snak i deres samarbejdsudvalg. Næste skridt er at få gang i en dialog i hele lærerkollegiet, anbefaler han.

Som konsulent i Team Arbejdsliv, der hjælper arbejdspladser med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, har han stor erfaring med at arbejde med trivsel og relationer. Han har også været ude på enkelte gymnasier.

”Det er sindssygt vigtigt, at dialogen i lærergruppen kommer i gang på den rigtige måde. Ledelsen skal markere, at det ikke handler om at gå på heksejagt, men om at få en åben og ærlig snak om ’dine og mine grænser’, og hvilken kultur man gerne vil have på skolen,” siger Henrik Ankerstjerne Eriksen.

Det er individuelt fra person til person, hvornår noget opfattes som krænkende. Henrik Ankerstjerne Eriksen anbefaler, at man lader lærerne forholde sig til en række opdigtede dilemmaer og cases.

”Det får lærerne til at melde ud: ’Hvis jeg oplevede sådan og sådan, så ville jeg nok føle, at det var over grænsen’. Det er afgørende, at man bliver på det generelle plan. Man skal undgå at snakke om konkrete situationer fra skolen, for så bliver dagsordenen en helt anden.”

Glem ikke alt andet
Eva Gemzøe Mikkelsen er lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Syddansk Universitet. Hun har forsket i krænkende handlinger siden 1996 og har mange års erfaring som konsulent.

Hun er enig i, at der er brug for handling ude på gymnasierne, og at et godt sted at starte er en dialog om omgangstone og krænkende adfærd, som hele lærerkollegiet deltager i.

”Med mindre der er en aktuel sag, skal man blot passe på, at man ikke lige pludselig kun fokuserer på seksuel chikane. Det kan give modstand. Arbejder man allerede med trivsel eller andet, der har med det psykiske arbejdsmiljø at gøre, så skal man lade snakken om krænkelser blive en integreret del af den proces, som allerede er i gang,” anbefaler Eva Gemzøe Mikkelsen.

Hun råder også skolerne til at få fagpersoner ind til at klæde lærerne på med viden om, hvad seksuel chikane på arbejdspladsen vil sige, og hvad man kan gøre for at forebygge, at det sker.

”Kun ved at tale åbent om den adfærd, der er på arbejdspladsen, og hvad man godt kunne tænke sig var anderledes, kan man få skabt den tryghed og tillid, som gør det nemmere at sige fra,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Vigtigt med retningslinjer
Men dialog er ikke nok. Den enkelte skole bør lave en politik for adfærd og omgangstone, og der skal også være klare retningslinjer for, hvordan man fremover vil håndtere sager om sexchikane, fastslår de to eksperter.

”I min optik er politikker på området fuldstændig afgørende,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Hun fortæller, at man fra forskning i mobning ved, at der er mindre mobning på arbejdspladser, der har en mobbepolitik.

”Men en politik har kun en effekt, hvis medarbejderne bliver involveret i processen, og der er en tilstrækkelig grad af psykologisk tryghed på arbejdspladsen, så man kan tale om det, der er svært, og har tillid til ledelsen,” understreger hun.

I undersøgelsen svarer knap 20 procent af lærerne, der har følt sig krænket, at de ikke har fortalt det til ledelsen, fordi der ikke er en kultur på skolen, hvor man kan tale åbent om den slags. 7 procent siger, at de var usikre på, hvordan ledelsen ville reagere.

”Det er trist, og det dur ikke. Det kunne netop tyde på, at den psykologiske tryghed halter. Som lærer skal man være fuldstændig sikker på, at uønskede seksuelle oplevelser er noget, ledelsen vil tage alvorligt og handle på, og at det vil ske professionelt,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Den holdning deler Henrik Ankerstjerne Eriksen.

”Det skal være helt klart, hvem man kan gå til, og hvordan processen er. Det skal fremgå tydeligt, at tilgangen er anerkendende. Det er ikke spørgsmål om ret eller uret, men om at man får mulighed for at fortælle, hvad man har været ude for, og hvordan det har påvirket en. På samme måde skal den, der er anklaget, høres og behandles fair,” siger han.

En del af jargonen
Ifølge Eva Gemzøe Mikkelsen er det vigtigt at forstå, at seksuel chikane både omhandler kønskrænkende adfærd, uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel tvang. Det kan derfor spænde lige fra fysiske overgreb til nedladende kommentarer eller sjofle vittigheder. Hendes indtryk er, at en hel del tilfælde handler om, at der er en lummer stemning, en hård tone eller ’småsexisme’. På en del arbejdspladser er seksuel chikane blevet en del af jargonen.

”Her er kulturen, at man normaliserer forskellige former for seksuel chikane, for eksempel ved at man omskriver noget alvorligt til ’hygge, flirt og en fri tone’,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Meget ofte bliver det pakket ind i humor. Men det legaliserer ikke på nogen som helst måde den grænseoverskridende adfærd, understreger hun.

Henrik Ankerstjerne Eriksen er enig:

”Det går simpelthen ikke længere at sige, at ’det var bare for sjov’. Det skal vi have stoppet. I 1980’erne kunne der godt blive drukket en øl til frokosten på landets lærerværelser, og der blev pulset løs på smøgerne. Den kultur er fortid, og nu skal vi også have renset ud i de lumre bemærkninger.”