Artikel
Mange lærere siger ikke fra over for sexchikane
Sexchikane 1

Mange lærere siger ikke fra over for sexchikane

Frygten for ikke at være en del af fællesskabet gør det svært at sige fra over for krænkende kolleger, siger arbejdsmiljøeksperter.

Mange gymnasielærere siger ikke fra, når de oplever seksuel krænkende adfærd på arbejdspladsen. Det viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet blandt undervisere på landets gymnasiale uddannelser.

Hver femte gymnasielærer har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på deres nuværende arbejdsplads. I tre ud af fire tilfælde er det en kollega, der har udøvet den krænkende adfærd, og i langt de fleste tilfælde er det sket til fester eller andre sociale sammenhænge. Men kun halvdelen af lærerne har sagt fra, viser undersøgelsen.

Det kommer ikke bag på ekspert i krænkende handlinger Eva Gemzøe Mikkelsen. Når det kan være svært at sige fra over for en kollega, handler det om, at man er bange for at blive udstødt af flokken, forklarer hun.

”At være medlem af en gruppe er for de fleste af os et basalt behov og helt afgørende for vores trivsel. Selv svage tegn på, at vi ikke er medlem af en gruppe, kan udløse angst,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen, der er lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Syddansk Universitet.

Hun har forsket i mobning på arbejdspladser i 25 år og har mange års praktisk erfaring som erhvervspsykolog med særligt fokus på undersøgelse og håndtering af krænkende handlinger. 

Kræver mod
Arbejdspsykolog Henrik Ankerstjerne Eriksen er enig. Han er konsulent i Team Arbejdsliv og hjælper arbejdspladser med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Han har også arbejdet med enkelte gymnasier.

”Det er sindssygt svært at sige fra. Det kræver et enormt mod. Vi frygter at blive lukket ude af arbejdsfællesskabet. At have gode relationer til kollegerne er helt afgørende for vores velbefindende på arbejdspladsen, og derfor er der meget på spil,” siger Henrik Ankerstjerne Eriksen.

Seksuel chikane omhandler både fysiske overgreb, berøringer, jokes og nedladende bemærkninger, og de sidste befinder sig ofte i en form for gråzone.

At være medlem af en gruppe er for de fleste af os et basalt behov og helt afgørende for vores trivsel.

Eva Gemzøe Mikkelsen, lektor i arbejds- og organisationspsykologi
Syddansk Universitet

De to eksperter oplever begge, at en hel del tilfælde handler om, at en hård tone, en lummer stemning eller ’småsexisme’ er blevet en almindelig og accepteret del af kulturen.

”På de arbejdspladser har man normaliseret forskellige former for seksuel chikane ved at omskrive det til, at ’her har vi smådrilleri og en afslappet tone’ og ved at bruge vendinger som ’han mente det jo ikke så alvorligt’,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Det gør det ekstra svært at stå ved sin grænse og konfrontere en kollega med, hvad man har oplevet var uønsket seksuel opmærksomhed. Ikke mindst for nyansatte og yngre medarbejdere, understreger begge eksperter. For hvem har lyst til at blive stemplet som snerpet, en hystade eller en, der er til besvær?

”Fællesskabet kan betyde så meget, at man accepterer en jargon, der kan føles grænseoverskridende,” siger Henrik Ankerstjerne Eriksen.

Nogle har mere magt end andre
I de seneste måneder har anden bølge af MeToo-debatten rullet hen over Danmark og afsløret, at sexisme og seksuel chikane er hverdag i en lang række brancher. I mange af de tilfælde, der er kommet frem, har sexchikanen været begået af mænd i forskellige lederroller, som har udnyttet deres magtposition.

Men der er ofte også magt på spil, når det er en kollega, der udøver den krænkende adfærd, påpeger Henrik Ankerstjerne Eriksen. 

”Magtforhold gør sig også gældende i relationer mellem kolleger. På et lærerværelse vil der altid være lærere, der står stærkere end andre,” siger han.

I undersøgelsen svarer 51 procent af de krænkede lærere, at de har oplevet uønskede fysiske berøringer, omfavnelser eller kys på deres nuværende arbejdsplads. 52 procent svarer, at deres krop, seksualitet eller udseende er blevet kommenteret på en stødende eller ubehagelig måde. Langt flere kvindelige end mandlige lærere har oplevet seksuelle krænkelser.

Hvis det bliver legitimt at tale om grænser, vil det også blive lettere at sige fra.

Henrik Ankerstjerne Eriksen, arbejdspsykolog
Team Arbejdsliv

Skal være nemt at sige fra
De to eksperter mener, at gymnasierne bør få skabt en kultur, der gør det nemmere og mere legitimt at sige fra. Skal det lykkes, er første skridt, at ledelsen og lærergruppen på hver enkelt skole får taget en ærlig snak om grænser, adfærd og omgangstone, og at samarbejdsudvalget efterfølgende laver et sæt retningslinjer for kulturen på skolen.

”Man skal have gjort det nemt og ukontroversielt at sige fra. Lærerne skal snakke med hinanden om, hvor ’dine og mine grænser’ går. Ikke ved at gå ned i specifikke episoder på skolen, men på et generelt plan,” siger Henrik Ankerstjerne Eriksen.

Det er en god idé, hvis man sætter lærerne til at tage stilling til en række opdigtede dilemmaer. Det kan være en øjenåbner og skabe forståelse for forskellige synspunkter, påpeger han.

”Hvis det bliver legitimt at tale om grænser, vil det også blive lettere at sige fra,” siger Henrik Ankerstjerne Eriksen.

Eva Gemzøe Mikkelsen bakker op. Det er kulturen på skolen, der er afgørende for, om det er let eller svært at sige fra, fastslår hun.

”Det handler om, at der skal være psykologisk tryghed på arbejdspladsen. Den kommer først, når man ved, at man trygt kan tale om svære ting med ens kolleger, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder, at de vil tage det alvorligt, og at tingene ikke bliver blæst op, men håndteret professionelt,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen.  

Hvis hun var rektor, ville hun starte med at zoome ind på festkulturen.

”Undersøgelsen viser, at fester og andre sociale sammenhænge er en soleklar risikosituation, som man er nødt til at arbejde med på den enkelte skole.”

Vidner har også et ansvar
Undersøgelsen viser også, at mange lærere undlader at blande sig, hvis de oplever, at en kollega bliver udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Det er et stort problem, mener Eva Gemzøe Mikkelsen, der også har forsket i vidners adfærd. 

”Ansvaret for at gribe ind er delt. Det ligger i lige så høj grad hos den kollega, som overværer sexchikane, som hos den person krænkelsen går ud over. Vidner kan blive medkrænkere ved at grine af den sjofle vittighed, og passive vidner bidrager til, at problemet ikke tages op,” siger hun.

Også her er den eneste løsning at rette fokus på kulturen på arbejdspladsen og arbejde med psykologisk tryghed, lyder det samstemmende fra de to eksperter.

”I undersøgelsen siger hver femte lærer, der har følt sig krænket, at de ikke har sagt det til ledelsen, fordi der ikke er en kultur på skolen, hvor man kan tale åbent om den slags. Det tyder netop på, at der mangler psykologisk tryghed,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Seksuel chikane på gymnasier

Gymnasieskolen.dk sætter i den kommende tid fokus på seksuel chikane blandt gymnasielærere.

Har du oplevet noget?
Som en del af kortlægningen samler vi også beretninger fra gymnasielærere, der har oplevet sexchikane. Har du selv oplevet eller været vidne til det, hører vi gerne fra dig.

Skriv til Malene (mrm@gl.org) eller Tina (tina@gl.org) - det vil være muligt at være anonym i historierne.

Undersøgelse af seksuel chikane

  • Gymnasieskolen har sendt et spørgeskema om seksuel chikane til 1837 tilfældigt udvalgte medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening.
  • Undersøgelsen har løbet fra den 15. oktober 2020 til den 25. oktober 2020.
  • 710  har svaret, hvilket giver en svarprocent på 39.
  • Blandt svarerne er alle uddannelsestyper repræsenteret.
  • Undersøgelsen har kun fokuseret på oplevelser fra medlemmernes nuværende arbejdsplads.

Inspiration og værktøjer

Mangler din skole inspiration og konkrete værktøjer til at få gang i dialogen om sexchikane? Arbejdsmiljøeksperterne Eva Gemzøe Mikkelsen og Henrik Ankerstjerne Eriksen anbefaler, at du kigger her:

  • Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane fra 2019
  • Inspirationshæftet Stop krænkende handlinger af seksuel karakter fra BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for velfærd og offentlig administration (BFA)

Desuden har Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) for nylig offentliggjort papiret Stop krænkende handlinger, som skal hjælpe skolerne med at skabe forebyggende initiativer. 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater