Der er markant flere kvindelige gymnasielærere, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på jobbet end mænd. 26 procent af kvinderne i undersøgelsen svarer, at de har oplevet det en eller flere gange. 8 procent af mændene har oplevet det.

Hver 5. gymnasielærer har oplevet sexchikane

Det er især kolleger, der overskrider læreres grænser, når de oplever seksuel chikane på arbejdspladsen. Rektorernes formand er overrasket over, hvor udbredt sexchikane er på gymnasierne.

En ud af fem gymnasielærere har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på deres nuværende arbejdsplads.

Det viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet blandt medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).
Ni procent af lærerne, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på deres nuværende arbejdsplads, har oplevet det flere gange.

Lærerne er desuden blevet spurgt, om den uønskede seksuelle opmærksomhed bestod i krænkende tale eller fysisk kontakt.
Godt halvdelen af de krænkede gymnasielærere fortæller, at de har oplevet, at deres krop, seksualitet eller udseende er blevet kommenteret på en stødende og ubehagelig måde på deres nuværende arbejdsplads. Og knap halvdelen har været udsat for uønskede fysiske berøringer, omfavnelser eller kys.

Det er virkelig ubehagelige tal, som tvinger os til at se indad.

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

“Det er selvfølgelig slet ikke acceptabelt, at der er gymnasielærere, der oplever den slags og på den måde skal være utrygge ved at gå på arbejde,” siger Tomas Kepler, der dog ikke er voldsomt overrasket:

“MeToo’s anden bølge har jo desværre afsløret, at der findes sexistiske problemer i mange, hvis ikke alle, brancher, så vi har ikke grund til at forvente, at det slet ikke finder sted i vores sektor. Men det er bestemt ikke i orden!”

Tallene overrasker Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, der organiserer ledere på de almene gymnasier.

“Det er virkelig ubehagelige tal, som tvinger os til at se indad. Alle skoler bør få kigget på, hvilke politikker og studieordningsregler de har vedrørende sexisme og seksuel chikane,” siger Birgitte Vedersø.

Kolleger overskrider grænser
Mange af de historier, der er kommet frem under Metoo's anden bølge, har ofte handlet om magtmisbrug i forhold til seksuelle krænkelser på arbejdspladser, men undersøgelsen blandt gymnasielærerne tegner et andet billede.
Her fortæller lærerne nemlig, at det overvejende er kolleger, der opfører sig upassende: 72 procent af lærerne, der har oplevet stødende og ubehagelige kommentarer om deres krop, seksualitet eller udseende, svarer, at krænkeren var en kollega. Samme svar giver 76 procent af lærerne, der har været udsat for uønskede fysiske berøringer, omfavnelse eller kys.

“På trods af at vi ikke oplever så udbredt et klassisk, formaliseret magthierarki i gymnasiesektoren, som der findes i andre brancher, så finder der alligevel sexchikane sted. Derfor bør vi sørge for, at strukturen er i orden for, hvordan der bliver taget hånd om problemerne, når de opstår,” siger Tomas Kepler og understreger, at det især er arbejdsgiverens ansvar at skabe rammer på arbejdspladsen, der forhindrer seksuel chikane. 

“Der må ikke være en kultur på arbejdspladsen, hvor det er den enkelte lærer, som selv skal vurdere, om hændelsen er krænkende, hvordan man skal tackle det, og hvem man kan gå til,” siger Tomas Kepler. 

Man skal ikke gå alene med det, hvis man oplever seksuel chikane.

Tomas Kepler, formand
GL

Birgitte Vedersø er enig.

“Der er ingen tvivl om, at det er et ledelsesansvar at få skabt nogle rammer, så dialogen lykkes. Det betyder for det første, at man skal skabe politikker for at få det formelle i orden, men derudover skal ledelsen også sørge for, at tonen på arbejdspladsen er sådan, at man tør henvende sig, hvis man oplever noget upassende,” understreger Birgitte Vedersø.

Hele 84 procent af lærerne, der har oplevet krænkende adfærd, svarer i undersøgelsen, at ledelsen ikke fik besked om episoden. Der er forskellige begrundelser. 59 procent svarer, at de ikke ønskede at gå videre med oplevelsen. Men samtidig svarer næsten hver femte lærer, at der ikke er en kultur på arbejdspladsen, hvor man kan tale åbent om krænkende opførsel. Nogle lærere fortæller også om at føle skyld eller være pinligt berørt.

“Jeg tror, at der er mange, der vil føle sig så pinligt berørt over sådan en oplevelse, at det vil være en hæmsko for den svære samtale. Derfor er det vigtigt, at vi får skabt en kollektiv samtale, så vi i fællesskab får sendt signalet om, at man ikke skal gå alene med det, hvis man oplever seksuel chikane,” siger Tomas Kepler.

Festkultur
Størstedelen af lærerne, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på deres arbejdsplads, fortæller, at det fandt sted i social sammenhæng på skolen og ikke i forbindelse med undervisning eller andet fagligt.

“Det er vist lidt det samme billede som i andre brancher, at episoderne sker, hvor grænsen mellem arbejde og privatliv er flydende. Derfor kan det også være svært at lave politikker, der dækker alt. Her er det nok i højere grad dialogen, der skal sikre, at vi bliver opmærksomme på problemerne,” siger Birgitte Vedersø og understreger:

“Men selvom sexchikane er sket i en halvprivat sammenhæng, så skal problemerne stadig løses på skolen, så vi kan mødes ved kaffemaskinen mandag morgen uden bekymring.” 

Jeg vil nok være hurtigere til at gøre folk opmærksom på, hvis jeg fornemmer, at deres opførsel kan opleves ubehagelig for andre.

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

GL’s formand mener, at undersøgelsen og de øvrige Metoo-historier bør give anledning til, at man også i gymnasiesektoren reflekterer over, hvilken festkultur man har. 

“Sker der for eksempel et skred i forhold til sexisme og sexchikane, når vi smider arbejdskasketten,” siger Tomas Kepler.

Birgitte Vedersø håber, at det øgede fokus vil resultere i, at man på skolerne har mod til at tage fat i problemerne.

“Jeg kan bare mærke på mig selv, at efter alt det, der er kommet frem, så vil jeg nok reagere hurtigere nu, og det gælder nok mange ledere. Jeg vil nok være hurtigere til at gøre folk opmærksom på, hvis jeg fornemmer, at deres opførsel kan opleves ubehagelig for andre,” siger Birgitte Vedersø og tilføjer:

“Jeg håber, at dialogen vil brede sig som en bølge, så det bliver mere acceptabelt at gøre opmærksom på problemerne.” 

GL har fornylig offentliggjort papiret Stop krænkende adfærd, som skal hjælpe sko​lerne med at udvikle forebyggende initiativer.
Læs det på GL's hjemmeside.