Eksperter: Den gode relation mellem lærer og elev er både faglig og personlig

Relationsarbejdet er en vigtig del af en gymnasielærers arbejde, og i de seneste år er der kommet ekstra fokus på den gode relation mellem lærer og elev.

Det er først og fremmest fagligheden, som skal agere kontaktlim. Men det er også vigtigt, at man som lærer viser, hvem man er som person, for eksempel ved at vise interesse for eleverne som mennesker og ikke kun som elever. Sådan lyder det fra forsker Dorte Ågård.

Hun mener, at den gode kontakt er en forudsætning for et godt læringsmiljø.

“Den gode lærer-elev-relation øger elevernes motivation og faglige udbytte. Sådan har det altid været. Men de seneste år har vi fået flere elever i gymnasiet, som har ekstra behov for en tillidsfuld relation til deres lærer, og derfor er der kommet et øget fokus på relationsarbejdet,” siger Dorte Ågård, der er forsker og seniorrådgiver ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet.

Som eksempel nævner hun blandt ­andet elever med uddannelsesfremmed baggrund, psykisk sårbare unge og elever med anden etnisk herkomst.

Hun fremhæver, at det er særligt vigtigt for disse elevers mod og motivation for at lære, at de har tillid til læreren, og at læreren hjælper dem i svære situationer.

Lærerrolle med tre lag
Ifølge Dorte Ågård består lærerrollen af tre lag: det faglige, det pædagogiske og det relationelle.

Traditionelt set har gymnasielærere haft en selvforståelse som faglærere, fordi de er universitetsuddannet med ud­gangspunkt i fag. Inden for de sidste 20 år er vigtigheden af pædagogikken slået fast. Tydeligst med pædagogikum­ordningen, der trådte i kraft i 2002.

De seneste år er der så kommet øget fokus på det relationelle element. Uddannelsesforsker Steen Beck er enig i, at en god relation mellem lærer og elev er vigtig for et godt læringsmiljø. I hans øjne skal relationen knyttes til det faglige.

“Jo tættere læreren kan holde relationen til det faglige i klasselokalet, jo bedre er det. Jeg er skeptisk over for, at læreren skal gå skridtet videre og blive privat i sit forhold til eleven. For mig at se er det en udskridning i forhold til det vigtige i lærer­rollen,” siger Steen Beck, der er ­lektor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. 

Men det betyder ikke, at læreren skal undlade at tage sig af elever i nød, under­streger han. 

En snak i frikvarteret
Dorte Ågård mener, at de faglige og relationelle lag i lærerrollen hænger tæt sammen. Hun slår fast, at elevernes tillid til læreren er en forudsætning for, at de ­lærer.

Samtidig kan læreren slet ikke undgå at bringe sin person ind i undervisningen, og derfor har lærerne brug for at blive bevidste om, hvordan de gør det pro­fessionelt.

“Man er en personlig lærer, der påvirker elevernes motivation og læring positivt, ved at være hjælpsom og forstående. Dertil hører, at man anerkender og viser interesse for eleverne som mennesker og ikke kun som elever,” siger Dorte Ågård, som i 2014 færdiggjorde en ph.d. om ­betydningen af den gode lærer­-elev-relation.

Det gælder både i og uden for undervisningen, fastslår hun. Den gode relation skabes først og fremmest i timen gennem lærerens klasseledelse og løbende faglige interaktion med eleverne. Men nogle gange kan det være nødvendigt at snakke med den triste elev i frikvarteret. 

Tilliden og kontakten, der skabes i begge situationer, er vigtig, siger Dorte Ågård. Men lærernes arbejdsbetingelser gør det svært, mener Steen Beck.

“Er man religionslærer og har en klasse tre timer om ugen, er det begrænset, hvilket relationsarbejde man kan lave med eleverne,” siger Steen Beck og fortsætter: 

“De aktuelle nedskæringer på gymnasierne gør det endnu sværere at få tid til lange snakke med eleverne om deres personlige problemer. Lærerne er nødt til at prioritere elevernes faglige processer.”

Han understreger, at der er flere mulig­heder for at styrke relationen mellem lærer og elev i undervisningen. Eksempelvis via dialog og feedback, hvor læreren har mulighed for at blive klogere på elevernes faglige udfordringer.  

Relationen må ikke blive privat
Dorte Ågård argumenterer altså for, at der skal være et personligt lag i relationen mellem lærer og elev. Men den må aldrig blive privat, siger hun.

“Man skal kende grænserne for sin omsorg, for man kan også blive for involveret i sine elever. En lærer skal lytte til eleven, men det er ikke sikkert, at læreren skal løse elevens problemer,” siger Dorte Ågård.

En anden problematik er, at lærere som udgangspunkt ikke er uddannet til at tackle svære personlige problemer hos en elev. Her skal der henvises til mere professionel hjælp, mener hun.

Steen Beck er enig.  

“Vi skal passe på, at vi ikke skaber terapi­forestillinger om skolen og lærerne, for det er ikke ens job som lærer. Vi risikerer, at skolen mister sin værdighed som skole, hvis det bliver et alment kriterie for læreren, at man skal snakke privat med sine elever,” siger han.

Brug for en voksen
Center for Ungdomsstudier foretog sidste år undersøgelsen Det er vigtigt at være en ­succes … Det er bare ikke altid, at det lykkes. Her har cirka 2.000 gymnasieelever svaret på et spørgeskema om deres ungdoms- og gymnasieliv.

Undersøgelsen viste, at landets gymnasieelever føler sig pressede af præstationskulturen, og at de har brug for nogle voksne udover deres forældre, som de kan tale med om uddannelse og personlige problemer. 

På det punkt er der derfor et stort potentiale i landets gymnasielærere, mener Thomas ­Willer, der er projektmedarbejder på Center for Ungdomsstudier. 

“Eleverne vil rigtig gerne have lærere, der ikke bare er lærere. Hvis eleverne ikke oplever, at læreren udviser interesse for dem, så vil de heller ikke interessere sig for ­læreren og det fag, læreren repræsenterer. Læreren kan øge elevernes motivation ved at være den voksne, som eleven har tillid til og kan snakke med om både det faglige og det personlige,” siger Thomas Willer.