Ekspert: Uddannelse genvinder social status

Når en familie flygter eller tager til et andet land, taber de ofte deres sociale position. Det fortæller lektor i sociologi og samfundsfag Sune Qvotrup Jensen fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

”Flygtninge lander på et lavere niveau i det nye land, end de havde i det gamle land. En del af de familier er meget målrettet i forhold til at prøve at generobre den sociale position. Og det gør man ved at investere i uddannelse,” siger han.

Det er ikke sikkert, at forældrene har særlig nemt ved at hjælpe, men man har fra familiens side og fra de unges side en stålsathed og en vilje til at få det til at lykkes, siger Sune Qvotrup Jensen. Han tror, at familierne går så målrettet efter en uddannelse, fordi det bliver set som en vej til integration. Det er en måde at skabe sig en position på i det land, man er i.

”Nogle gange taler man om, at den sociale reproduktion springer et led over. De her unge mennesker forsøger at få den samme sociale position i det nye land, som deres bedsteforældre havde i det gamle land. Men som deres forældre ikke har kunnet få i deres opholdsland, fordi de har foretaget den her rejse, hvor de taber meget af den sociale position, som de ellers kunne have haft,” siger han.

Social status skal generobres
Netop uddannelse er et middel til at gen­vinde den sociale status. Sune Qvotrup Jensen fortæller, at forældre sætter deres lid til, at deres familie kan kravle nogle trin op ad den sociale rangstige. Det gør man ved at støtte sine børn i at tage en uddannelse.

De er ifølge Sune Qvotrup Jensen meget orienterede på, at børnene skal have en uddannelse og frem i verdenen. Det kan være både godt og ondt. For det kan komme til at virke som et pres på de unge, der skal gennemføre gymnasiet med gode karakterer for at nå nogle trin op.

”Det er jo ikke sikkert, at bare fordi ens forældre synes, det er en god ide, at deres barn bliver læge eller ingeniør, at den unge så er god nok til matematik til at blive det. Det kan blive vældig vanskeligt for nogle af de her unge at gå hjem og fortælle deres håbefulde forældre, at det ikke går så godt på uddannelsen,” siger Sune Qvotrup Jensen.

Gennemskue uskrevne regler
Det kan være vanskeligt for indvandrere og efterkommere at træde ind i gymnasiet.  De uskrevne regler og kulturelle koder, der ikke bliver sagt højt, kan være svære at gennemskue, fortæller Sune Qvotrup Jensen.

Han nævner lejrskole og festkultur som nogle af de ting, minoritetsforældre kan have svært ved at forstå, hvis de ikke selv har gået i et dansk gymnasium.  

”Det kan være svært for nogle forældre at gennemskue, hvad den der festkultur går ud på, og vide hvorfor det  i virkeligheden er helt vildt vigtigt at komme med på hyttetur og til fester. Det er vigtigt, fordi det er det, der gør, at man får adgang til kammeratskabet og til det sociale liv frem for at stå lidt isoleret socialt,” siger han.

Han forklarer, at det, man fra forskning ved meget om, er, at danske unges fest- og alkoholkultur og det at være med til fester og nogle gange drikke lidt og andre gange meget, det er en adgangsbillet til det sociale fællesskab.

”Det er klart, at i det omfang forældre med etnisk minoritetsbaggrund ikke synes, det er en god ide, og siger til de unge, at det må de ikke, så kan det føre til, at de unge ikke bliver lige så fuldt integreret i kammeratskabsgruppen eller i klassen, som de ellers ville være blevet,” siger Sune Qvotrup Jensen.