Artikel
Flere indvandrere i gymnasiet: Kulturelle forskelle forenes i klasselokalet
No image

Flere indvandrere i gymnasiet: Kulturelle forskelle forenes i klasselokalet

Elever med anden etnisk baggrund er i stort omfang begyndt i gymnasierne. Skolerne har ikke en særlig integrationsstrategi, men møder de nye elever på samme vilkår som de etnisk danske unge. Den strategi er tilsyneladende en succes.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Når fraværsprotokollen løbes igennem, og læreren råber elevernes navne op, er der kommet flere navne på listen med en udenlandsk klang. De sidste år er der nemlig sket en kraftig stigning af antallet af elever med udenlandsk herkomst på de danske gymnasier. Fra 2003 til 2013 er der kommet over dobbelt så mange på de almene gymnasier. I 2013 gik der 4.818 elever med anden etnisk baggrund på de almene gymnasier. Det svarer til 11 procent af den totale elevgruppe.

Der står ikke noget om integration i gymnasiebekendtgørelsen, så det er op til skolerne selv at finde ud af, hvordan de vil håndtere de nye kulturer, der kommer ind i klasseværelset.

Elever med anden etnisk baggrund klarer sig flot i gymnasiet. De ligger godt nok lidt lavere end de etnisk danske elever, når det kommer til karaktergennemsnit. Til gengæld er der flere med ikke­vestlig baggrund, der gennemfører gymnasiet, viser en undersøgelse fra Rockwool Fonden. Hvor der i gennemsnit er 95 procent chance for, at en gymnasieelev gennemfører stx, hhx eller htx, ligger tallet på 97 procent, når det kommer til elever med ikke-vestlig oprindelse.

Men hvordan påvirker det stigende antal elever med anden etnisk baggrund gymnasierne? Gymnasieskolen har talt med flere rektorer om, hvordan de forholder sig til integration i gymnasierne. De fortæller blandt andet, at elever med anden etnisk baggrund generelt er meget målrettede med deres uddannelse, til gengæld vælger de skolens frivillige aktiviteter fra.

Ingen forskelsbehandling uanset baggrund
Integration er ikke et ord, der bliver brugt meget på gymnasierne. Der bliver ikke gjort forskel på, om du er etnisk dansk eller ej. Fokus ligger på, om du tilhører gruppen af gymnasiefremmede – med undtagelse af nogle få tiltag. Mogens Andersen er rektor på Høje-Taastrup Gymnasium, hvor omkring en tredjedel af eleverne er af udenlandsk herkomst. Han siger, at skolen i virkeligheden ikke gør noget specielt for at integrere nogen elever.

”Vi har en masse elever, der har brug for, at vi hjælper dem og strukturerer deres uddannelse i løbet af de tre år. Når integrationen lykkes her, er det, fordi det er vigtigt at fortælle eleverne, at det er et dansk gymnasium, og vi går meget op i at danne det enkelte menneske til at være et demokratisk menneske,” siger han.

Skolen gør en stor indsats for, at alle elever føler sig trygge og kan samarbejde. Det sker blandt andet med makkerskabsgrupper og elevdemokrati. Men der er ingen direkte indsatser rettet mod indvandrere og efterkommere. Og det er et bevidst valg.

”Det er vigtigt for dem, at vi ikke har tiltag, som de føler, vi gør for at integrere dem. Vi har mange tilbud, og de er åbne for alle, så folk med anden etnisk baggrund også kan deltage,” siger Mogens Andersen.

Integration er ikke diskursen
Den samme tilgang er tilfældet på Mulernes Legatskole, hvor omkring en femtedel af eleverne har rødder fra et andet land end Danmark.

”Indvandrerbaggrund gør ikke, at man i sig selv skal behandles anderledes. Hvis man er udfordret socialt og fagligt, skal der gøres noget. Vi gør nogle ting, fordi vi har en alsidig elevgruppe,” forklarer rektor Torben Jakobsen.

På Hvidovre Gymnasium er omkring 40 procent af eleverne indvandrere eller efterkommere. Men integration er ikke et fokus, skolen har. De lægger i stedet vægt på gymnasiefremmede elever uanset etnisk baggrund.

”Diskursen i dag er snarere de gymnasiefremmede elever end integration. Det gælder for en bred gruppe af skolens elever, at de ved indgangen til gymnasieforløbet skal lære et helt nyt, akademisk fagsprog, så fagsprogligt er gymnasiet for en del elever en fremmed verden,” siger rektor Kirsten Jensen.

Vil direkte videre i uddannelses­systemet
Selvom rektorerne forklarer, at de ikke tager ekstra hensyn til elever, fordi de er indvandrere eller efterkommere, så oplever de alligevel forskelle på dem og etnisk danske elever.

Kirsten Jensen oplever, at elever med anden etnisk baggrund er meget målrettede, når det angår uddannelse. De tager ikke et sabbatår, men tager direkte videre i uddannelsessystemet.

Den målrettethed kan komme hjemme fra familien, mener Kirsten Jensen. Hun oplever nogle gange, at elever med en anden etnisk baggrund kan komme under et pres, fordi forældrene mener, de skal være læger eller ingeniører.  

”Det er forældre, der kommer fra lande, hvor uddannelse afhænger af økonomi. I Danmark er det gratis at tage en uddannelse, men nu er kun det bedste godt nok til børnene,” siger hun.

Mogens Andersen fra Høje-Taastrup Gymnasium oplever også, at indvandrere og efterkommere er meget interesserede i studieretninger, der fører videre til lægestudiet.

”Jeg må konstatere, at der stadig er mange, der tager hardcore naturvidenskabelige studieretninger. Men i dag er der også flere, der går efter de samfundsfaglige og humanistiske,” siger han.

Kulturelle forskelle i fokus
Tosproget er ikke en beskrivelse, indvandrere og efterkommere har på Mulernes Legatskole. Der er en tradition for at bruge betegnelsen tokulturelle om denne elevgruppe, da de netop selv oplever det, som om de skal navigere mellem to forskellige kulturer og normsæt.

”Der er det vigtigt, at vi som skole giver dem de bedste instrumenter til at kunne navigere i de to kulturer. Herunder ligger tydelige rammer båret af empati og konsekvens samt en god integration i det danske demokrati, danske traditioner og værdier,” siger Torben Jakobsen.

Denne anden kulturelle baggrund smitter af på hverdagen. Skolen sender et grundigt brev ud til forældrene inden skolestart med en lang række oplysninger om skolen og forventninger til eleverne. I brevet nævner de også studieture, som er en vigtig del af undervisningen. Men det er der dog delte meninger om.

”Muslimske hjem er mere skeptiske, når det angår udlandsrejser. Vi gør det meget tydeligt for forældrene, at det er undervisning,” siger han og uddyber:

”Sådan en rejse er et vigtigt integrationsbarometer, fordi man indgår i en klasse. Mange gange er det første gang, de kommer ud af landet – specielt piger fra muslimske miljøer. De finder ud af, at de kan klare sig på egen hånd. Det er vigtigt for dem.”

Gymnasiet har en uddannelsesleder, der er specialiseret  i at snakke med de muslimske forældre, der ikke mener, at deres barn skal med på studietur. Hun hedder Susanne Stellini. Hun oplever, at det ofte er indvandrerpiger, der ikke vil eller må komme på studietur.

”Jeg tror, at forældrene og sikkert også en del af pigerne reelt er bekymrede for, hvad der møder pigen på en studietur. De er bange for, at pigerne vil drikke alkohol eller være for meget sammen med drenge,” siger hun.

Hun sender breve ud og holder samtaler med de forældre, der ikke mener, at deres børn skal med på studietur. Hun lægger vægt på, at det handler om undervisning, og der er et fagligt program. Det gør, at stort set alle elever kommer med på studietur hver gang.

Kulturelle forskelle er også i fokus, når der er tøseaften på Høje-Taastrup Gymnasium. Det er et arrangement for alle piger, men især piger med anden etnisk baggrund. Det er nogle kvindelige lærere fra skolen, der har stået bag, og som også deltager i arrangementet.  

”Vi laver et frirum, hvor pigerne kan tale om, hvordan det er at være pige i det danske samfund og på gymnasiet. De kan snakke om, hvad der er for nogle begrænsninger i deres kultur, og hvordan de spejler sig i den danske kultur,” forklarer Mogens Andersen.

Springer frivilligt arbejde over
På Mulernes Legatskole er der mange forskellige frivillige aktiviteter. Det kan være elevrådet, frivillig idræt eller Mulernes filmklub. Men til aktiviteterne er der ikke ret mange elever med anden etnisk baggrund.

”Når noget ikke boner ud i en karakter, så er der procentvis færre, der vælger det. Det er den her nyttetankegang – hvis ikke det giver karakterer, nytter det ikke noget. Men ved at deltage i de forskellige ting får man en bedre integration. Man får kontakter og netværk i det frivillige og møder nogle helt andre mennesker,” siger Torben Jakobsen.

Han forsøger at fortælle elever og forældre, at det er et arbejde at gå i gymnasiet. Derudover skal man også have tid til at være ung og have fritid til sig selv. Han tror specielt, det kan være piger af anden etnisk herkomst, der er pressede med pligter i det daglige og derfor ikke har tid til de frivillige arrangementer.

Fordobling af elever

Fra 2003 til 2013 er der sket en stigning på 117 procent af elever med udenlandsk herkomst på de almene gymnaiser. På erhvervsgymnasierne er stigningen på ni procent.
Kilde: Undervisningsministeriet

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater