Drop Facebook

Facebook kan ikke lide Pernille Tranberg. Og det er ikke så mærkeligt. For journalist og forfatter Pernille Tranberg har gjort det til en del af sit virke at oplyse om de informationer, der invaderer privatsfæren på nettet. 
“Problemet med Facebook er, at mange bliver narret til at tro, at det er et lukket, privat forum. Men  det er pivåbent, også hvis man har en lukket profil. For selv om man har lavet privatindstillinger, så kun få kan se, hvad man skriver og deler, kan det blive delt af andre med en åben profil, og så er det ude i det åbne. Derfor er det en god idé kun at sige det på Facebook, man også ville sige i TV Avisen,” siger Pernille Tranberg, der også er indehaver af digital-identitet.dk, og som sidste år udgav bogen Fake it. Den handler om, hvordan man værner om sin identitet på nettet. 
Facebook er et forum, der gør det muligt for enhver at råbe noget ud til hundreder, ja potentielt set millioner. Lige så fristende det er at spejle sig selv i den opmærksomhed, det giver at skrive noget opsigtsvækkende, lige så problematisk kan det blive. Især for unge – og også for lærere. 
“Med Facebook inviterer du så at sige dine lærere og elever, din arbejdsgiver og dine forretningsforbindelser og mange andre ind i dit privatliv. Det kan bruges godt, og det kan misbruges, blandt andet af børn til at mobbe hinanden med,“ siger Pernille Tranberg.

Amerikansk lovgivning 
Ét er at være på Facebook på eget initiativ, noget andet er, når en undervisningssituation fordrer, at man skal have oprettet en profil på det sociale medie for at modtage undervisningen. På flere gymnasier og grundskoler bruges Facebook nu aktivt i undervisningsøjemed. Og det er problematisk, mener Pernille Tranberg. 
“Det er helt utilgiveligt kun at bruge Facebook i undervisningen, for så har eleverne jo ikke noget valg, om de vil være på Facebook eller ej. Ved at bruge Facebook signalerer et gymnasium jo, at man går med på Facebooks regel- og værdisæt, hvor man frasiger sig rettigheder i dansk lovgivning. Dansk lovgivning siger, at man skal spørges om lov, før andre deler ens data med tredjepart. Altså før Facebook giver viden videre om mig til andre firmaer. Er det i orden for en offentlig dansk institution som et gymnasium?” spørger Pernille Tranberg retorisk og kommer med endnu en påmindelse: 
“Man skal også huske på, at man jo giver Facebook rettighederne til alt, hvad man lægger ud. Man giver Facebook ret til at bruge alle sine billeder til en hvilken som helst reklame,” fortsætter Pernille Tranberg.

Gratis er en illusion 
Det er ikke de eneste problemer, der er med at inddrage Facebook i undervisningen. De personlige data risikerer at blive misbrugt. 
“Man glemmer ofte, at Facebook er en kommerciel platform. Facebook skal tjene penge til aktionærerne. Det gør de ved at kapitalisere data om brugerne. De sælger viden om os til andre firmaer, som så bruger det i markedsføringsøjemed. Og de data deler de med deres samarbejdspartnere,” siger Pernille Tranberg. 
Derfor er det en illusion, at et onlinemedie som Facebook er gratis. For brugerne ”betaler” indirekte med de informationer, de lægger ud om sig selv. Det er guld værd. 
“Problemet er, at brugerne ikke ved, hvor meget de ”betaler”, når valutaen er deres egne persondata. Hvad er en fødselsdato, en diagnose eller en interesse for økologi værd?” spørger Pernille Tranberg. 
Ved brug af data – eller big data, som amerikanerne ynder at kalde den nye industri – kan virksomhederne forudsige begivenheder og hændelser. Pernille Tranberg kommer med et eksempel fra USA, hvor en far kritiserede den amerikanske supermarkedskæde Target for at sende graviditetsprodukter til sin 16-årige datter. Som om hun var gravid. 
“Target vidste det, før hun selv gjorde. Og faren kom så og undskyldte et par dage senere. Han vidste ikke, hun var gravid,” fortæller Pernille Tranberg. 
Hun har også et dansk eksempel: 
“Min 15-årige nevø skrev på Twitter for længe siden, at han er ateist. Det er ikke noget problem i Danmark. Men han var tæt på at miste den amerikanske familie, han er udvekslingsstudent hos nu. For mange amerikanere har et helt andet forhold til religion, end vi har. De bryder sig heller ikke om fuldemandsbilleder,” fortsætter Pernille Tranberg. 
Hun tilføjer: 
“Jeg kan godt forstå, at folk gerne vil på Facebook. Jeg synes også, det kan være underholdende. Men til unge synes jeg, man skal sige, at de skal lave alle deres ungdommelige bommerter under et pseudonym. Det anbefaler tyske myndigheder også deres børn. Deres venner ved jo alligevel, hvem der er tale om.”

Skift søgemaskine 
Pernille Tranberg opfordrer også lærere til at træde varsomt på nettet. Lærere er en lige så udsat gruppe som journalister og politikere, og derfor bør de også tjekke deres digitale spor, hvis de vil undgå, at en elev pludselig har fundet kompromitterende materiale på nettet frem om dem, mener Pernille Tranberg. 
“Det kan være, man har ytret sig heftigt i en debat med nogle holdninger, som man måske senere fortryder. Eller der ligger et par billeder, man gerne vil have væk. Der er kun én vej til at få det fjernet: Man er nødt til at gå direkte til kilden og skrive til dem og sige, at man gerne vil have det fjernet,” siger Pernille Tranberg. 
Vil man undgå at lægge digitale spor om sin færden ud på nettet, er der en lang række værktøjer, man kan benytte sig af. 
“Der er lige kommet en ny sikker søgemaskine, startpage.com. Den er genial, for der kan man søge på det, man vil, i fuld anonymitet,” siger Pernille Tranberg. 
Og ja, Pernille Tranberg er selv på Facebook, men under et andet navn. Som titlen på hendes bog siger, så kan man sagtens være med digitalt og samtidig beskytte sit privatliv. Men hvorfor er det så vigtigt? 
“Dine søgninger siger rigtig meget om dig. Men at have et privatliv er en menneskerettighed. Det er helt grundlæggende for vores ytringsfrihed og demokrati. Det er ret tankevækkende, at et af de lande, der er mest obs på datalovgivningen, er Tyskland. Og det er jo nok, fordi de har Anden Verdenskrig i baghovedet. Man må også håbe, at de homoseksuelle i Rusland husker at søge i et andet navn, når de er på nettet,” siger Pernille Tranberg og henviser til den lov, der blev vedtaget i Rusland tidligere på året, og som forbyder homoseksuelle at skilte med deres seksualitet.