Dialog på nettet er en vigtig del af undervisningen

Danske gymnasieelever er ved at vænne sig til at få hurtige svar fra deres lærere på de elektroniske medier. Op mod halvdelen af lærerne svarer dagligt eller flere gange dagligt på elevernes henvendelser på for eksempel e-mails og sociale medier, viser en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Gymnasieskolen blandt en række af GL's medlemmer.

Lidt over 1.000 lærere har deltaget i undersøgelsen, og næsten halvdelen be­svarer dagligt eller flere gange dagligt elektroniske henvendelser fra eleverne. Kun fem procent svarer, at de sjældent kommunikerer med elever ved tastaturet. I den samme undersøgelse svarer over halvdelen af lærerne, at kommunikation med eleverne for eksempel via e-mails tager længere tid, end der er sat af til en opgave.

Professor på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet Helle Mathiasen mener, tallene viser, at undervisning i et moderne gymnasium er meget andet end tavleundervisning.

"Når lærerne kommunikerer på Facebook, på e-mail eller via andre elektroniske medier, er det også undervisning. It giver muligheden for en mere faglig dialog mellem læreren og den enkelte elev, som ikke er mulig i klassen. Det er vigtigt, at eleverne har mulighed for at få hjælp af læreren, hvis de for eksempel er gået i stå med en skriftlig opgave," siger Helle Mathiasen.

Hun mener, det er vigtigt at få synliggjort den del af lærernes arbejde. 
"Når man tæller timer og sætter procenter på lærernes undervisningstid, skal kommunikationen på de elektroniske medier også tælles med, da det er en værdifuld del af undervisningen," siger hun.

Hun har stået bag forskning, der viser, at det er vigtigt, at ledelsen på skolen er med til at definere nogle overordnede retningslinjer og rammer på området, så både ledelse, lærere og elever har en nogenlunde fælles forståelse for, hvad man kan forvente af kommunikation via de elektroniske medier.

  "Lærerne skal ikke stå til rådighed døgnet rundt, men det nytter heller ikke noget, at eleven først får et svar flere dage senere, hvis det forsinker arbejdsprocessen i forbindelse med en opgave. Derfor er det væsentligt at blive enige om, hvad elever og lærere kan forvente af hinanden på dette område," siger Helle Mathiasen.

Pas på stress

På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har psykolog og arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen undersøgt sammenhængen mellem det grænseløse arbejde og stress, søvn og privatliv.

Den digitale tidsalder betyder, at mange mennesker svarer på arbejdsmails og dermed forholder sig til deres arbejde, når de er hjemme. Det betyder, at arbejdet bliver mere uforudsigeligt, især hvis det forventes, at man svarer hurtigt på henvendelser fra elever, kan det gribe forstyrrende ind i ens mulighed for at planlægge. 
"Mail, sms og andet kan være en betydelig stressfaktor, hvis man i forvejen har et meget tæt skema," siger Karen Albertsen.

Når lærerne åbner en mail derhjemme, kan de ikke vide, om der for eksempel kan være nogle problematiske ting, som skal drøftes med en elev, og dermed er det en mere uforudsigelig opgave end at sidde at rette opgaver.

Fire gode råd om digital kommunikation med elever

1. Sæt nogle overordnede rammer for kommunikationen – for eksempel hvornår og hvor ofte du svarer på henvendelser i det konkrete undervisningsforløb.

2. Gør eleverne bevidste om, at de altid skal være meget præcise om, hvad de vil have et svar på.

3. Få eleverne til at begrænse, hvor meget tekst etcetera de vil have ?dig til at læse og forholde dig til.

4. Få eleverne til at udvælge det ­væsentligste, og få dem til at ­relatere de spørgsmål, du skal svare på, til deres medsendte tekst.