Detaljeret data får skoler til at ændre praksis

Når skoler sætter forstørrelsesglasset for øjet og ser detaljeret på data om skolens elever, kan lærere og ledelse blive overraskede over, hvordan bestemte grupper af elever klarer sig.

Den form for detaljeret datasøgning og analytiske tilgang af eleverne, er der flere og flere skoler, som benytter sig af.

På Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk har det i flere år været muligt at søge og lave krydstjek i den såkaldte databank, som blandt andet rummer informationer om karakterer, køn, socioøkonomiske effekter og etnicitet. I de seneste år har en række skoler kastet sig over redskabet.

Lige nu deltager 27 skoler i et forsøgsprojekt støttet af Undervisningsministeriet, som skal skabe større fokus på løfteevnen på de enkelte skoler. Her opfordres de deltagende skoler til at bruge de tilgængelige informationer i databanken aktivt i forsøgsarbejdet.  

Anderledes selvbillede
”Mange skoler opdager nye sandheder om deres undervisning og arbejde, når de begynder at dykke længere ned i tallene,” siger læringskonsulent i Styrelsen for Kvalitet og Undervisning, Dennis Hellegaard, som selv er tidligere gymnasielærer.

Han nævner for eksempel et gymnasium fra projektet, som opdagede, at skolens løfteevne for de uddannelsesfremmede elever var dårligere end flere sammenlignelige skoler.

”Skolen havde et selvbillede af, at de netop på det område var gode,” siger Dennis Hellegaard.

Tager eleverne i hånden
Langkaer Gymnasium ved Aarhus er med i projektet, og her har en analytisk tilgang til dataerne om eleverne skabt nye didaktiske tiltag. Skolens analyse af tallene i databanken viste, at en større gruppe elever var meget udfordret i forhold til SRP-opgaven, og det er der blevet handlet på.

”Eleverne har brug for at blive taget i hånden og ført igennem processen langt tidligere, end vi hidtil har gjort,” siger rektor Yago Bundgaard.

Samfundsfagslærerne på skolen har også taget databanken til sig. Det viste sig, at mange elever fra uddannelsesfremmede hjem har store udfordringer med skriftligt samfundsfag.

”Her har vi vurderet, at vores elever har brug for ekstra tydelighed og vejledning for at få det udbytte, de skal have af undervisningen,” siger samfundsfagslærer Anders Hedegaad Kristiansen.

Data kvalificerer faggrupperne
Skolerne i projektet udveksler erfaringer, og for mange skoler er det nyt at bruge de tilgængelige data til at lave detaljerede analyser af eleverne.

”Når skolerne bruger data mere analytisk, kvalificerer det faggrupperne til at lave en mere målrettet kvalitetsudvikling,” siger tidligere gymnasielærer læringskonsulent Susanne Torp fra Styrelsen for Kvalitet og Undervisning.

Hun understreger også, at skolerne ikke må stirre sig blind på enkelte tal og tro, at sandheden ligger i dem, men ifølge hende er datasøgning et godt redskab, som kan skabe en øget professionalisering og være et rigtigt godt udgangspunkt for en faglig dialog.

Et eksempel kan være, hvis det viser sig, at der blandt nogle elevtyper er et meget stort spring mellem deres skriftlige årskarakterer og eksamenskaraktererne.

”Det kan være et godt udgangspunkt for at tale om, hvordan vi giver karakterer i skriftlige opgaver, skrivepædagogik og omlagt elevtid,” siger Susanne Torp.

Læs tema om kvalitetsmålinger i næste nummer af Gymnasieskolen. Læs blandt andet mere om Langkaer Gymnasiums arbejde med dataanalyse.