Artikel
Nye sandheder og aha-oplevelser – Se hvad data kan afsløre om eleverne
forstoerrelsesglas

Nye sandheder og aha-oplevelser – Se hvad data kan afsløre om eleverne

Gymnasieskolen dykker ned i den enorme mængde af data, som er tilgængelig for alle skoler. Med få søgninger opdager vi flere overraskelser.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Vi hopper fra gymnasium til gymnasium. Fra Sjælland til Jylland og tilbage igen. Den ene række af tal afløser den anden og afspejler en del af gymnasiernes arbejde og hverdag.

Vi er gået på opdagelse i Databanken og i Datavarehuset, som begge findes på Undervisningsministeriets hjemmeside – uvm.dk – og som flere og flere gymnasier bruger til at udvikle deres skoler og til at se om udviklingsarbejdet går i den rigtige retning.

Med lidt øvelse kan lærere og ledelse i løbet af kort tid dykke ned i tallene og opdage ting, som de ikke vidste om deres elever eller blive bekræftet i, at de gør et godt stykke arbejde.

Læringskonsulenterne Dennis Hellegaard og Susanne Torp fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sat tid af til at guide os rundt i talrækkerne.

Ikke som vi troede
Første stop er et sjællandsk gymnasium. Et gymnasium, som mener, at de gør en særlig indsats for de uddannelsesfremmede elever – de elever, som har forældre med ingen eller kort uddannelse.
Det gør de måske også, men karaktergennemsnittene viser, at gymnasiet sammenlignet med lignende skoler andre steder i landet faktisk er dårlige til at løfte de uddannelsesfremmede elever. Til gengæld formår skolen at løfte de fagligt stærke elever et pænt stykke mere end de sammenlignelige skoler i Nordjylland, Syddanmark og andre steder i landet.

Det sidste er positivt, men det er alligevel en aha-oplevelse at opdage, at skolens særlige indsats – i hvert fald målt på karakterer – ikke har den ønskede effekt.

Piger versus drenge
Vi dykker endnu længere ned i tallene på samme gymnasium. Er der forskel på, hvordan drengene og pigerne klarer sig, og kan vi lære noget af det?

Pigerne får højere karakterer end drengene – det gælder for eksempel i dansk og engelsk. Men hov, så sker der noget, når vi splitter eleverne op efter deres karaktergennemsnit fra grundskolen.

Piger, som havde et karaktergennemsnit på mellem 4 og 5 fra grundskolen, klarer sig virkelig dårligt i engelsk også sammenlignet med drengene. Denne gruppe piger ligger og roder rundt med et karaktergennemsnit i engelsk på 2,4, mens drengene har 4,1 i gennemsnit.

Har lærerne ekstra opmærksomhed på de uddannelsesfremmede drenge, og går det ud over de stille piger? Det siger tallene ikke noget om, men engelsklærerne på skolen er under alle omstændigheder blevet en vigtig information rigere.

Gymnasier med forskelligt fokus
Vi springer videre til en mellemstor jysk by med to gymnasier. Vi kunne nøjes med at se på det ene gymnasium, men vælger at sammenligne de to. Hvem ved, måske kan de to gymnasier sparre med hinanden?

Mange tal ser ens ud mellem de to gymnasier, men når vi zoomer ind, opdager vi alligevel væsentlige forskelle.
Eleverne på de to gymnasier har nøjagtigt det samme karaktergennemsnit for deres B-niveau-fag – nemlig 6,3.

Men vi vil gerne dykke lidt længere ned i tallene, og deler derfor eleverne ind efter deres grundskolekarakterer. Ifølge statistikkerne er det den enkeltstående faktor, som har den største forklaringskraft for den socioøkonomiske reference. Eller på godt dansk, den bagage eleverne har i rygsækken, når de begynder på gymnasiet.

Pludselig sker der interessante ting. Det viser sig, at de to gymnasier langt fra er lige gode til at løfte eleverne med grundskolekarakterer på mellem 4 og 7.
På den ene skole ender denne gruppe med en studentereksamen på 0,6 karakterpoint højere end på naboskolen. Til gengæld er den anden skole bedre til at løfte de dygtigste elever, som kommer med de højeste karakterer fra grundskolen.

Den ene skole er bedst til at løfte bunden, mens den anden skole er bedst til at løfte i toppen. Måske er det helt bevidst, måske er det utiltænkt, og måske kan begge skoler lære af hinanden?

Fisker i datahavet
Vi går videre og deler eleverne op i køn, vi ser på enkelte fag, vi sammenligner med landsgennemsnit, og hvis vi ville kunne vi også se på etnicitet og flere andre parametre.

Vi stopper dog rundturen i datahavet for denne gang et par aha-oplevelser rigere.  

Læs tema om kvalitetsmålinger i næste nummer af Gymnasieskolen. Læs blandt andet mere om Langkaer Gymnasiums arbejde med dataanalyse.

Sådan finder du data om dine elever

Databanken og Datavarehuset ligger på uvm.dk under hovedmenuen Statistik. Alternativt kan begge findes via søgefeltet på hjemmesiden. Brugervenligheden kunne være bedre, men både til Datavarehuset og Databanken ligger der instruktioner og video til, hvordan du kommer i gang. På sigt skal alle data samles i Datavarehuset.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater