
Eleverne må bruge AI til forberedelse af den mundtlige eksamen, og det er et godt initiativ, mener Bodil Aase Frandsen Schmidt, som er forperson for Engelsklærerforeningen for gymnasiet og hf.

Eleverne må bruge AI til forberedelse af den mundtlige eksamen, og det er et godt initiativ, mener Bodil Aase Frandsen Schmidt, som er forperson for Engelsklærerforeningen for gymnasiet og hf.
Gymnasieelever får nu mulighed for at bruge kunstig intelligens som hjælpemiddel under forberedelsen til den mundtlige eksamen i engelsk A på stx. Det sker som led i en ny forsøgsordning, som Børne- og Undervisningsministeriet har lanceret, og som skal afprøves i dette skoleår.
Forsøget indebærer, at skoler kan vælge at afholde engelskeksamen med en ny struktur, hvor eleverne i den mundtlige prøve får adgang til AI-værktøjer under forberedelsen. Samtidig introduceres en ny skriftlig prøve, der består af to dele. Første delprøve foregår analogt med pen og papir og uden hjælpemidler, mens anden delprøve foregår i et digitalt tekstfelt med begrænset adgang til hjælpemidler.
Minder om den gamle grammatikdel
Ifølge Bodil Aase Frandsen Schmidt, der er forperson for Engelsklærerforeningen for gymnasiet og hf og har fulgt udviklingen tæt, er der tale om en tiltrængt modernisering af eksamensformen.
“Det her er næsten ligesom juleaften – jeg er meget begejstret,” siger hun.
Hun fremhæver blandt andet, at den skriftlige prøve nu indeholder elementer, som lærere med mange års erfaring er fortrolige med, samtidig med at der åbnes op for nye formater.
“Vi får både en prøve uden hjælpemidler, som minder om den gamle grammatikdel, og en fritekstdel, som jeg også hilser meget velkommen,” siger hun.
AI under forberedelsen – en spændende mulighed
Derudover ser hun muligheden for at bruge AI i den mundtlige forberedelse som et vigtigt skridt i den rigtige retning.
“Den mundtlige prøve ser lovende ud, og det bliver interessant at se, hvordan eleverne vil bruge AI i deres forberedelse,” siger hun.
Det her ligner meget mit drømme-setup for engelskeksamenerne lige nu.
Samtidig peger hun på, at forsøget medfører en øget forberedelsesbyrde for lærerne – især hvis man ikke føler sig kompetent til eller ønsker at undervise i AI og prompting.
“Men det er jo fordelen ved en forsøgsordning. Hvis ikke man føler sig klar til at tage hul på den del, så er der ikke nogen skoler, der bliver tvunget til at tage del i forsøget, alt imens os der gerne tager udfordringen op, vi kan prøve det af,” siger hun.
Håb om evaluering og videreudvikling
Bodil Aase Frandsen Schmidt håber, at forsøgsordningen bliver fulgt op af en grundig evaluering – og gerne en løbende tilpasning.
“Det her ligner meget mit drømme-setup for engelskeksamenerne lige nu. Men det kan godt være, det ser anderledes ud om fem år. Derfor håber jeg, at prøveformerne ikke bliver for statiske og lukkede, og at de løbende bliver grundigt evalueret og tilpasset,” siger hun.
Hun ser også gerne, at nogle af de nye tekniske muligheder – som det lukkede tekstfelt – bliver tilgængelige i den almindelige undervisning.
“Hvis eleverne kunne skrive i tekstfeltet til daglig, ville vi bedre kunne regne med, at det, de skriver, er deres eget – i modsætning til nu, hvor de bruger AI,” siger hun.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode