Det begyndte i Sønderborg …

Kinesisk områdestudium er en forholdsvis ny disciplin. Det så dagens lys i 2009 på Alssundgymnasiet i Sønderborg. Der var en stor interesse for Kina i det alsiske lokalområde, fordi en del elever har forældre eller kender nogle, der i et eller andet omfang beskæftiger sig med Kina, på en af områdets erhvervsgiganter Danfoss, ligesom gymnasiet har et samarbejde med cand.negot.-uddannelsen på Syddansk Universitet i Sønderborg. 
”I første omgang fik vi nej i ministeriet. Hvad vil I med det her, som I ikke bare kan lave i AT? lød spørgsmålet. Derfor var vi nødt til at få sprogdelen med, så vi kunne koble det op på en specifik faglighed – selv om area studies jo ellers er en anerkendt universitetsgenre mange steder,” fortæller daværende rektor Birgitte Vedersø. 
Hun er i dag rektor på Gefion Gymnasium i København, hvor hun har været med til at starte faget forfra. Det er sjovt at være med til at udvikle sådan nogle ting, mener hun. Men det springende punkt for faget – og kinesisk generelt – i øjeblikket er måske at skaffe de rette lærer- og censor­kompetencer. 
”Men jeg tror ikke, at Kina er ’blomstret af’. Det er i mine øjne et helt legitimt fag at vælge i dag, og eleverne vælger i virkeligheden rigtig fornuftigt, når de vælger fag.” 
På Alssundgymnasiet i Sønderborg sidder Karsten Bové, der også var med fra begyndelsen. For ham har det været en proces, hvor det er blevet mere og mere spændende at udfolde områdestudiet og de muligheder, det indeholder. 
”Områdestudier indeholder sprog, men egentlig mere alt det udenom. Det har været interessant at se og opleve, hvordan fagene rækker ind over hinanden og udvikles, når de forbindes. Det er i høj grad også det, eleverne oplever, når de for eksempel kombinerer religion, samfundsfag og historie,” forklarer Karsten Bové, som er en varm fortaler for, at områdestudiedisciplinen i højere grad inddrages i klassiske sprogfag som eksempelvis spansk, som han også underviser i. 
”Det bliver desværre behandlet stedmoderligt alt for mange steder. Jeg tror på, at der kan være pædagogiske muligheder i det, som ikke bliver udnyttet i dag. Meningen med områdestudiet er jo at åbne for en interesse for faget og give eleverne et grundkendskab, som de så efterfølgende kan gå videre med og dybere ind i, hvis de ønsker det. For eksempel mener jeg, at min spanskundervisning har været en succes, hvis eleverne efter studentereksamen rejser ud for at arbejde i en organisation i Latinamerika og mere eller mindre taler sproget, når de vender hjem.” 
På Alssundgymnasiet, der hører til de mindre gymnasier, går det dog lidt op og ned med kinesisk områdestudium, hvor en lokalt bosat kineser, der også underviser på universitetet, har taget sig af sprogdelen. I år har 20 elever valgt det i 3.g, men som det ser ud nu, bliver der ikke noget hold næste år. Karsten Bové er imidlertid fortrøstningsfuld i forhold til fagets fremtid, og ikke mindst er han glad for konceptet. Det har været en interessant periode for de involverede lærere, der på en måde har efteruddannet sig selv, forklarer han. 
”Vi tilstræber desuden at være med i de fleste timer, så vi lærer noget af hinanden og om hinandens fag, og derfor kan vi på det her niveau efterhånden tage på os at undervise i noget, der ikke traditionelt er vores fag, når det er nødvendigt.”