“Den største succes er, at vi har fået taget noget af presset fra lærerne”

Et vigtigt ’wakeupcall’ – sådan beskriver Janne Schmidt Damgaards et frokostmøde mellem lærere og ledelse på Københavns VUC (KVUC). Hun er chef for det gymnasiale område på det store hf- og voksenuddannelsescenter. Mødet fandt sted forrige skoleår, og dagsordenen var, at skolen skulle have en ny strategi. Men pludselig kom noget andet til at fylde på mødet. En lærer fortalte om en oplevelse med en elev.

”Det lød som en alvorlig sag. Jeg kiggede rundt på mine andre kolleger fra ledelsen, men det var tydeligt, at de heller ikke havde hørt om den før. Det havde flere af lærerkollegerne til gengæld. Mange af dem var frustrerede og kunne bekræfte, at det var blevet ret hårdt at være i undervisningslokalet indimellem,” siger Janne Damgaards og fortsætter:

”Det stod klart for os, at vi sammen måtte gøre en indsats. En sådan situation, hvor der foregår en masse ting, som ledelsen ikke kender til, er uholdbar.”

Lærernes opråb blev startskuddet på udviklingsprojektet Det gode klasserum, hvor lærere og ledelse har arbejdet hårdt for at ændre kulturen i klasselokalet. Her har de blandt andet forsøgt at håndtere den stigning af høje følelsesmæssige krav i arbejdet, som gymnasielærere har oplevet i de seneste år.

Arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR) havde også bemærket en stigning af frustrationer blandt kollegerne, fortæller Iben Helqvist, der er en af skolens to AMR’er.

”Mange lærere syntes, at det var blevet sværere at håndtere klasserummet. Elevtypen havde ændret sig. Og der var sager med elever, der opførte sig ret grænseoverskridende. Derfor gik snakken også på, hvilke sanktionsmuligheder vi havde,” siger Iben Helqvist.

Den ændrede elevtype kan skyldes mange ting, mener lærere og ledelse, men de nævner blandt andet, hvordan de på KVUC tidligere har haft flest enkeltfagselever, der ofte var voksne, hvorimod de nu har en overvægt af yngre elever på den toårige hf. Derudover er der kommet flere elever med diagnoser eller andre udfordringer.

Lærer Line Frydenlund Jespersen giver et personligt eksempel på ændringen i undervisningen. Hun havde i en periode ikke undervist på den toårige hf og blev meget overrasket, da hun igen skulle undervise på uddannelsen.

”Jeg oplevede at være i et meget ustruktureret klasserum, hvor det var vanvittigt svært at få fokus i timerne. Det var faktisk så slemt, at jeg begyndte at tvivle på mine egne evner som lærer – og jeg har endda undervist i 10 år,” siger Line Frydenlund Jespersen, der underviser i biologi og religion.

Hun fortsætter:

”Det var superfrustrerende, og jeg følte, at jeg stod meget alene i forhold til håndteringen. Det var jo min klasse og mine timer.”

Udmattede lærere
I skolens trio-udvalg blev de enige om at undersøge, hvor udbredt problemerne var. Undersøgelsen viste, at mange lærere oplevede, at der var en stigning af problemer i undervisningen. Det var især elevernes opførsel, manglende motivation og studieparathed samt forstyrrende skærme, som udfordrede undervisningen. Lærerne efterlyste blandt andet mere strikse ordensregler, mere tydelig ledelse og flere ressourcer til at etablere en god klasserumskultur.

Sideløbende havde studievejlederne taget initiativ til drøftelser med eleverne om, hvilke værdier der skulle dominere i klassen og på skolen.

Stine Plato Andersen underviser i dansk, men dengang havde hun også timer som studievejleder.

”Det var tydeligt for os i studievejledningen, hvordan mange lærere – og faktisk også elever – oplevede store udfordringer i klasserummet. Der var både faglige og trivselsmæssige udfordringer, som gjorde, at lærerne var udmattede af at diskutere med eleverne. Det virkede til, at alle havde brug for en tryghed i forhold til, hvad vi kan forvente af hinanden og af os selv, når vi går ind i klasserummet,” siger hun.

Det gav anledning til en diskussion af, hvilke værdier der er vigtige på KVUC. Det arbejdede en arbejdsgruppe bestående af elever og lærere videre med.  Arbejdet mundede ud i en plakat med klasserumsværdierne: Plads til at være uperfekt. Respektfuld tone. Og nærvær og opmærksomhed. Plakaterne er hængt op i alle lokaler på skolen.

”Vores mål med Det gode klasserum er at skabe nogle fælles værdier for klasserummet, så både elever og lærere bedre kan fokusere på fagligheden uden hele tiden at skulle forhandle om rammerne. Plakaten med værdierne er et vigtigt pejlemærke for os. Den minder os om, hvad der er fælles for os alle,” forklarer Stine Plato Andersen.

Arbejdet på skolen tog udgangspunkt i værdierne og den gode skolekultur, som eleverne nu præsenteres for fra første dag og løbende undervejs i uddannelsen.

En arbejdsgruppe blev nedsat til at igangsætte initiativer, der kunne understøtte den gode skolekultur.

Samarbejde om elevsager
Som noget af det første blev der oprettet en mailboks til elevsager. Her kan lærerne få hjælp fra ledelsen til store og små udfordringer med eleverne. Ledelsen holder dagligt øje med mailboksen, og målet er, at der skal være reageret på en henvendelse, inden læreren næste gang skal undervise i klassen.

”Det var jo gået op for os, at der var nogle sager, der ikke nåede ledelsen. Det var dybt ulykkeligt for alle involverede. Derfor forsøgte vi at rykke tættere sammen,” siger uddannelsesleder Martin Hartvig Petersen, der er en af de ledere, der har siddet med elevsagerne.

Derudover er der kommet øget fokus på, at der under behandlingen af elevsager også er dialog med de involverede.

”Tilbageløbet til lærerne og lærerteamet er meget vigtigt. Det er en af de ting, som vi har styrket efter det første år, da vi oplevede, at vi ikke gjorde det så konsekvent, som man kunne ønske,” siger uddannelseslederen.

Nu er der både tilbagemeldinger til den involverede lærer, løbende til klasseteamet og til de såkaldte klassekonferencer, der er møder mellem klasseteamets lærere og leder.

Der er oprettet klasseteams for hver klasse, hvor også en leder er tilknyttet. Det er primært den tilknyttede leder, der behandler elevsager.

”Generelt ser vi, at der er en form for tematisering af udfordringerne: Adfærdssagerne fylder meget på første semester. På de senere semestre er det i højere grad studieaktivitet, fravær og snyd, der fylder,” fortæller Martin Hartvig Petersen.

Tillid og samarbejde har været væsentlige i forbindelse med elevsagerne.

”Det er vigtigt, at ledelsen altid er loyal med lærerne. Det betyder, at der er en tryghed i, at man godt kan blotte sig, hvis man måske ikke har håndteret en konflikt så godt. Ledelsens blik er, at læreren har gjort sit bedste i den situation og med de ressourcer, man har,” siger Iben Helqvist.

Uddannelseslederen tilføjer:

”Vores lærere er superprofessionelle, og de kan sagtens selv se, hvis de har været usmidige i en situation. Men det kommer jo af en grund. For eksempel hvis de gang på gang skal håndtere en situation med en elev. Det har vi fuld forståelse for,” siger Martin Hartvig Petersen og uddyber:

”Der har da også været elever, der efter sådanne episoder har følt, at de blev behandlet uretfærdigt. Men så kan jeg godt finde på at vende den rundt og spørge eleven, hvorfor han eller hun tror, at lærerens tålmodighed testes, for eksempel efter gentagende dårlig opførsel fra elevens side.”

De tre lærere har få erfaringer med selv at oprette elevsager.

”Jeg er glad for, at vi har muligheden, men jeg tror også, at nogle lærere kan have svært ved at oprette en elevsag, fordi det kan virke voldsomt i forhold til relationen til eleven,” siger Stine Plato Andersen.

”Men det er trygt at vide, at hvis der sker noget alvorligt, så bliver der handlet. Det tror jeg, at man var lidt i tvivl om tidligere – om ledelsen havde vores ryg,” supplerer Line Frydenlund Jespersen.

Første skoleår havde skolen 151 elevsager. I nuværende skoleår har de haft væsentlig færre. Indtil nu har der været 48 elevsager, oplyser uddannelseslederen. Skolen har cirka 2.500 elever og kursister.

Udfordringer tackles i fællesskab
Lærerne beskriver det som en positiv forbedring, at der nu er en fast leder tilknyttet klassen.

”Tidligere kunne man være lidt i tvivl om, hvilken leder man skulle gå til, hvis man havde et problem med en elev. Og fordi det var en tilfældig leder, kunne håndteringen nogle gange virke lidt diffus. Ofte kan det også være svært at sige, hvornår et problem er opstået. Men nu har der ofte været en snak om klassens udfordringer løbende i klassekonferencerne, hvor den faste leder er tilkoblet,” siger Line Frydenlund Jespersen.

Møderne i klasseteamet er også blevet bedre, påpeger Stine Plato Andersen.

”Tidligere til teammøderne blev der snakket ufatteligt meget om de høje følelsesmæssige krav i jobbet. Det er der jo ikke noget forkert i, for vi havde brug for at få lettet hjertet. Men det var svært at finde en løsning på udfordringerne, fordi der ikke var en leder til stede. Det blev bare til meget snak. Nu prøver vi at tackle udfordringerne i fællesskab,” siger hun.

Den nye måde at arbejde på har resulteret i, at hver klasse har to klasselærere, der får flere timer tildelt til at have det overordnede blik på klassens trivsel. Efter det første år måtte de dog erkende, at der var for stor usikkerhed om, hvilken funktion man har som klasselærer. Derfor blev der arbejdet på en mere tydelig definition af rollen og ansvaret, og det er en klar forbedring, fortæller lærerne.

”Det er en stor og vigtig rolle, men det er nu blevet et parløb, hvor man hjælper hinanden til at understøtte det gode undervisningsmiljø. Det er nok også en af grundene til, at klassekonferencerne fungerer så godt,” siger Stine Plato Andersen.

”Indimellem tager vi som klasselærere faktisk også beslutninger på teamets vegne,” siger Line Frydenlund Jespersen.

Hun nævner desuden, at de har indført ‘bordgrupper’, som skal bidrage til trivsel i klasserne.

”Vi fandt ud af, at der var mange af vores elever, der manglede fællesskaber. I bordgruppen behøver de ikke nødvendigvis at blive bedste venner, men det kan give en stor tryghed i hverdagen, at de har et fagligt fællesskab,” uddyber Line Frydenlund Jespersen.

Bordgrupperne bliver desuden delt mellem klassens lærere, så hver lærer har lidt mere fokus på de enkelte elevers trivsel i én af bordgrupperne.

”Det er ikke muligt for en lærer at holde øje med alle elevers trivsel, men jeg kan godt have særligt fokus på otte elever i klassen. Jeg gør selvfølgelig en kollega opmærksom på, hvis jeg oplever mistrivsel i en anden bordgruppe, men derefter kan jeg lidt fralægge mig ansvaret. Det er virkelig rart, at vi på den måde deler ansvaret for elevernes trivsel,” siger Line Frydenlund Jespersen.

Oplever klasselærerne eller et klasseteam større udfordringer, som hverken de eller studievejlederne kan løse, er der også mulighed for at få ekstern hjælp. For eksempel har en klasse haft besøg af en konfliktmægler. To-lærer-ordning er også blevet brugt i nogle klasser.

Både lærere og ledelse fremhæver desuden, at beslutningen om at tage skærmene ud af klasserummet også har haft en stor betydning for undervisningsmiljøet.

”Det har tidligere været lidt mere op til hver enkelt lærer, men nu var der stor opbakning til mere analog undervisning og en fælles mobilpolitik. Det er nok en af de ting, som jeg har fået flest positive tilkendegivelser for fra lærerne. I den seneste evaluering bliver det også nævnt som et af de vigtigste tiltag, der understøtter det gode klasserum,” siger Janne Schmidt.

Arbejdsmiljørepræsentanten nikker.

”Det kan lyde som en lille ting, men det har faktisk været ret belastende for lærerne, at man i næsten hver time skulle tage diskussionen om mobilerne med eleverne. Nu, hvor der er taget en central beslutning, er det taget væk fra lærernes skuldre, og derved er reglerne faktisk med til at tackle nogle af de høje følelsesmæssige krav i jobbet,” siger Iben Helqvist.

Mere tydelig ledelse
Lærerne og ledelsen er stadig i en proces med at tilpasse de forskellige tiltag, men arbejdsmiljørepræsentanten kan allerede nu se væsentlige forbedringer.

”Jeg synes, at den største succes er, at vi har fået taget noget af presset fra lærerne. Og vi har forsøgt at håndtere nogle af de høje følelsesmæssige krav i jobbet, ved at ledelsen er meget mere tydelig, men også mere med i det, vi gør. Jeg fornemmer, at der er en større trivsel på lærerværelset,” siger Iben Helqvist og fortsætter:

”Projektet har krævet et godt og tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejderrepræsentanter og lærerne. Det har været et stort projekt, som der har været afsat en del ressourcer til, og som stadig er i udvikling, fordi det også handler om at skabe en anden kultur.”

Både i den seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse og elevtrivselsundersøgelse er der en positiv fremgang at spore. For eksempel oplever lærerne på den toårige hf i højere grad anerkendelse fra ledelsen.

Der er også stor opbakning fra lærerne til projektet i begge de evalueringer, som har været gennemført siden indsatsens start. Den samme positive evaluering får flere af de mange trivselsindsatser også fra eleverne i den seneste måling, fortæller Janne Schmidt Damgaards.

Men det er ikke perfekt, der er stadig meget, der skal tilpasses, fordi de gik lidt hurtig i gang, fortæller Iben Helqvist.

”På mange måder har vi asfalteret, mens vi kørte frem. Vi var simpelthen bare nødt til at gøre noget. Det er klart, at det giver lidt bump og frustrationer på vejen. Men jeg tror dog også, at det er supersvært at sætte sig ned og gennemtænke så stort et projekt, uden at man også gør sig nogle erfaringer. Meget bliver jo ikke altid helt, som man havde troet,” siger hun.

Projektet har også betydet, at fagligheden i højere grad er kommet tilbage til klasselokalet, fortæller lærerne.

”Da vi stod midt i orkanens øje, hvor det hele sejlede, og flere lærere stod på kanten af stress, så var fagligheden skubbet i baggrunden. Jeg følte mig lidt som en cirkusartist, der hele tiden skulle finde på ny underholdning for at fange nogle af eleverne. Jeg er mange gange gået hjem med en følelse af utilstrækkelighed. Men nu kan jeg igen se mig selv i øjnene fagligt,” siger Stine Plato Andersen.