Hvordan vil du beskrive det nuværende taxametersystem?
Taxametersystemet i dag er uretfærdigt. Det er en slags ”omvendt Robin Hood”. Færdiggørelsestaxameteret betyder, at man giver flere penge til gymnasier med et lavt frafald. Men dermed belønner man de gymnasier, der har den mest favorable elevsammensætning. Fra flere undersøgelser og analyser ved vi jo, at der er en række faktorer, som øger risikoen for frafald, for eksempel ens forældres uddannelsesniveau, om de er skilt, og om de har et arbejde.
Er der behov for et socialt taxameter?
Ja, der er behov for at fordele ressourcerne anderledes, så gymnasier med mange mønsterbrydere får flere penge. Det er et skridt i den rigtige retning, hvis man fjerner færdiggørelsestaxameteret, men det er ikke nok. Der er brug for et egentlig socialt taxameter. Det vil give gymnasierne, der har en særlig opgave at løfte, bedre muligheder for at lave læsekurser, lektiecaféer og ekstra vejledning samt organisere store opgaver som studieretningsprojektet på en måde, så der er mere lærerkontakt. Man er nødt til at erkende, at nogle elever er dyrere at få igennem en ungdomsuddannelse end andre. Og hvis det skal være andet end symbolpolitik, skal regeringen virkelig være villig til at flytte nogle penge.
Vil et socialt taxameter betyde mindre frafald?
Ja, det tror jeg. I dag skaber færdiggørelsestaxameteret selvfølgelig også et incitament til at forhindre frafald. Men jeg tror, at et socialt taxameter vil mindske frafaldet, fordi det vil blive givet præcis til de skoler, der har de største problemer. Et socialt taxameter vil også have indflydelse på karakterforskellene. De vil ikke forsvinde, men blive mindre.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode