De svageste unge guides til endnu et uddannelsesnederlag

Hvorfor giver vi de unge mere af det, som ikke virker? Uddannelsesforsker Dion Rüsselbæk Hansen, Syddansk Universitet, stiller det retoriske spørgsmål på baggrund af sin egen forskning.

Mere af det, som ikke virker, er i dette tilfælde undervisning og skolegang med det formål at forberede de unge til at gå til eksamen. De unge, som uddannelsesforskeren snakker om, er de fagligt svageste unge, som forsøger at tage en hf på vuc. Dem har Dion Rüsselbæk Hansen studeret og interviewet som led i et toårigt forskningsprojekt på VUC Fyn.

Ifølge forskeren fra Syddansk Universitet kunne han sandsynligvis lige så godt have mødt de unge på et hvilket som helst andet VUC i landet eller på andre ungdomsuddannelser.

Ingen succes
Det er de unge, som meget sjældent har haft en faglig succesoplevelse i folkeskolen. Unge, som mere eller mindre bliver tvunget i uddannelse af kommunen, og som må erkende, at de er nødt til tage en ungdomsuddannelse for senere at få en chance på arbejdsmarkedet. Problemet er ifølge forskeren, at disse unge altid har klaret sig rigtigt dårligt i skolen, derfor klarer de sig sandsynligvis dårligt igen på en ungdomsuddannelse.

”Meget af undervisningen handler om at få eleverne hen mod eksamen. Læreren vil meget gerne styre, at kursisterne kan det, de skal for at kunne gå til eksamen. Kursisterne ved også godt, at eksamen ligger og venter på dem, og de efterspørger derfor, at læreren på traditionel vis fører dem hen til eksamen. Problemet er, at den vej ikke er lykkedes for dem tidligere, og det kommer angiveligt heller ikke til at lykkes for dem igen,” siger Dion Rüsselbæk Hansen.

Vejen til eksamen
Han bebrejder ikke lærerne for at føre eleverne ind på sporet, som skal føre dem frem til eksamensbordet.

”Lærerne bliver også målt og vejet på, hvordan kursisterne klarer sig til eksamen, og om de får en uddannelse. Derfor vil lærerne også sikre sig, at de har leveret, hvad de skal i forhold til læreplanerne,” siger han.

Han har blandt andet interviewet kursister med en fagligt svag baggrund. Kun få af dem ønsker at lave projektarbejde eller deltage i alternativ undervisning.

”Det paradoksale er, at en del af kursisterne efterspørger den lige vej til eksamen, fordi de godt ved, det er det uddannelsesspillet handler om. Samtidig er de godt klar over, at de er dømt til at tabe det spil, fordi de har prøvet det før,” siger forskeren.

Går den anden vej
Han forklarer, at kursisterne, samtidig med at de efterspørger, at læreren skal føre dem hen ad vejen, som kan give dem en eksamen, alligevel ofte går den modsatte vej.

”De bliver væk fra undervisningen eller laver alt muligt andet, når de er der. Flere ender med at falde fra,” siger Dion Rüsselbæk Hansen.

Han mener, at vuc’er og andre ungdomsuddannelser gør en kæmpe indsats for at forsøge at leve op til regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Han nævner psykologhjælp, lektiecaféer, coaching og mange af de andre ydre tiltag, som skal hjælpe og fastholde de unge.

Skal præstere
Han mener dog også, at det ikke ændrer ved, at kursisterne er klar over, at de fagligt skal præstere i det traditionelle uddannelsessystem, som måler og vejer dem.

Det helt store spørgsmål er så, hvad gør man for at bryde mønsteret?

Dion Rüsselbæk Hansen indrømmer, at det er nemmere at lokalisere problemerne, end det er at løse dem.

Han vil dog gerne give et bud.

”For en mindre del af de unge, som har det vanvittigt svært, bør vi tænke anderledes om uddannelse. Det handler om ikke at gøre mere af det samme, som hidtil ikke har virket. Jeg mener, at man skal give disse unge nogle forløb, hvor de lærer uddannelsesspillet at kende, før de skal spille det,” siger han. Det vil kun være rimeligt og moralsk anstændigt.

Det er svært
Han bruger udtrykket, at de skal lære socialiseringsspillet, som er på en uddannelse, de skal lære at argumentere og lave en problemformulering. Samtidig mener han, at deres eget levede liv skal knyttes tættere på undervisningen.

”Vi skal ikke bare give dem en eksamen, men også lære dem om de muligheder, som livet kan tilbyde,” siger han og tilføjer:

”Samtidig skal vi lave en skoleform, som høster anerkendelse blandt de unge – det er svært”