Artikel
De skal kunne sætte deres viden i spil
No image

De skal kunne sætte deres viden i spil

Det er ikke så lidt, fremtidens studenter skal kunne, når man spørger politikerne.­ De skal være de dygtigste nogensinde. Ikke bare til at samarbejde, innovere og reflektere. De skal også være dannede og kunne fordybe sig. Og så er der lige ­kommaerne – de skulle også gerne sættes rigtigt.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Christine Antorini, Undervisningsminister

Hvad skal en student kunne?
“Når jeg er ude på gymnasier, plejer jeg at sige til eleverne, at man bliver ansat på sine kompetencer, men fyret på grund af sin personlighed. Derfor er det ikke kun de faglige kompetencer, men også personligheden, gymnasiet skal klæde på. Den er de jo ikke færdige med at udvikle, når de forlader gymnasiet. Men derudover er det vigtigt, at gymnasiet bliver tænkt bredt, så studenterne er klar til både de professionsrettede uddannelser og til universitetsuddannelserne. De skal kunne tænke analytisk og akademisk.”

Skal gymnasiet så være med til at forme den enkeltes personlighed?  
“Ja, det er ikke nok, at eleverne bliver dygtige til fagene, de skal også oparbejde evnen til at samarbejde, gøre sig umage, også når en hård nød skal knækkes. Og de skal have nysgerrigheden til at udfordre nogle, der kan noget andet end dem selv. Det er der, jeg synes, AT er vigtigt. For det er i AT, at du knytter nogle af de tråde til andre fag, der hvor de lærer at arbejde i dybden og sammen med andre. AT styrker evnen til at tænke innovativt: Hvordan løser vi det og det problem? Det gør man blandt andet ved at samarbejde med nogle, der kan noget andet end én selv. Det bliver en del af ens personlige værdier.”

Hvordan skal gymnasiet undervise i personlige værdier?
“Med til de personlige værdier hører, at man kan prioritere. Når jeg er ude på gymnasierne, hører jeg tit de unge sige, at det er hårdt. De har ikke tid til både at passe lektierne og arbejde for at tjene penge. Og der taler vi jo personlige værdier. For det er en prioritet, at man også arbejder seriøst med sin skole. Det er de værdier, du har med dig. Evnen til at gøre sig umage, også selv om det er svært, og at det ikke kun handler om mig og mig, men at det, man laver, sætter man positivt i spil i forhold til andre mennesker.” Hvor stor en rolle spiller det faglige for den fremtid, de unge skal ud i? “Det er ikke sådan, at eleverne enten skal være faglige eller kreative. De skal være både og. Med til det hører, at de selvfølgelig skal være dygtige til de enkelte fag, men de skal også kunne sætte dem i spil i forhold til hinanden og tænke i andre løsninger på baggrund af kendt stof.”

Hvad vil det sige helt konkret?
“Det er jo noget, vi kigger på nu i forbindelse med vores mange initiativer på de gymnasiale uddannelser, vi nu er i gang med. Her får vi anvendelsesorientering ind i gymnasiet. De innovative metoder, eleverne møder på rigtig mange gymnasier, gør eleverne i stand til at arbejde og samarbejde. Hvis de for eksempel arbejder med klimaforandringer, skal de være bredt funderet i de fag, der har med det at gøre, eller hvis de er ved at udvikle et produkt, skal det ende i konkrete løsninger. Metoden gør dem i stand til at identificere konkrete problemer og finde frem til en løsning. Metoden skal give dem lysten til at samarbejde og sætte ting sammen på en ny måde.”  

Når I har lavet dette udviklingsprojekt, må I også have set på, hvad I mener, der er brug for på fremtidens arbejdsmarked. Hvordan ser I det?
“Fremtidens arbejdsmarked efterspørger unge, som med ydmyghed går ind i nye opgaver. Og når jeg siger ydmyghed, betyder det, at det ikke er unge med holdningen “nu skal I gøre en masse for mig”, men nogle, der er åbne for at sætte deres egen viden i spil. Og vi ved, at der vil være brug for stærke kompetencer i fremmedsprogene, fordi vi er et lille land, der i endnu højere grad kommer til at samarbejde internationalt.”

Hvordan kan I vide, at det lige er den metode, I nu har fundet frem til, der er brug for?
“Vi arbejder med mange metoder og tiltag, og vi har forskertilknytning til en række af de centrale forsøg og udviklingsprojekter. Desuden får vi mange evalueringer, som danner grundlag for vores videre arbejde.”

Hvordan vil du sikre, at det bliver ført ud i livet?
“Ved vedvarende efteruddannelse af lærerne, hvor vi sørger for, at de er up to date med de nye undervisningsmetoder, og at lærerne ved, hvad det vil sige at tænke innovativt. De skal ikke bare være fagfagligt dygtige, men også tværfagligt. Omdrejningspunktet er modernisering, og at undervisningen bliver anvendelsesorienteret. Eleverne skal også lære digital dannelse, uden at der bliver gået på kompromis med fagligheden. For selvfølgelig skal eleverne kunne grammatik og det periodiske system.”

Der har været en tendens til, at aben hele tiden bliver sendt videre. Universiteterne beskylder gymnasierne for lavt niveau, og gymnasiet sender aben videre til folkeskolen. Hvem har ansvaret for, at eleverne kan basal grammatik og matematik?
“Det er derfor, vi nu sætter konkrete læringsmål for de enkelte fag i folkeskolen, så der er et fælles fundament, og så de grundfaglige kompetencer er i orden, inden eleverne kommer videre til gymnasiet.”

 

 

Rosa Lund, Uddannelsesordfører for Enhedslisten

Hvad skal studenterne kunne?
“De skal kunne begynde på og gennemføre en videregående uddannelse af enhver art, og de skal have lært at forholde sig kritisk til fagligt stof. Det er meget vigtigt, at gymnasiet ikke kun er målrettet universiteterne, men at de også forbereder til for eksempel professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Men gymnasiet skal ikke bare forberede til en videregående uddannelse, det skal også uddanne til samfundet forstået på den måde, at eleven bliver en aktiv medborger og kan deltage i demokratiet. Demokratisk dannelse er en vigtig del af det.”

Hvad vil det sige at blive demokratisk dannet?
“At man ikke får fravær for at lave Operation Dagsværk, at eleverne har to pladser og stemmeret i gymnasiets bestyrelse, og at eleverne bliver inddraget i undervisningen. Det tror jeg nu, eleverne gør mange steder. Jeg tror, man lærer mest om demokrati ved at have demokrati.”

Underminerer man ikke lærerens faglige autoritet på den måde?
“Jeg vil da håbe, at læreren har en faglighed og pædagogiske kompetencer, der er stærke nok til, at han eller hun kan inddrage eleverne i planlægningen af undervisningen, og hvilke temaer de vil arbejde med.”

Hvor bredt mener du, gymnasiet skal blive?
“Der er mange, der ikke er afklarede i niende klasse, og det er okay for Enhedslisten, hvis man først beslutter sig efter gymnasiet og gerne vil have en erhvervseksamen også. Selvfølgelig er det bedst, hvis de unge vælger rigtigt i første omgang, men det står ikke højt på min ønskeliste. Det handler ikke om at lukke gymnasiet, men at åbne op til erhvervsuddannelse. For hvis vi lukker af for adgangen til gymnasiet, vil det bare betyde, at der vil være flere unge, der stræber efter at komme til at gå i gymnasiet. Sådan skal det ikke være. Erhvervsuddannelser skal bare være første valg for dem, der vil det. Det kan man gøre ved at give bedre vejledning i folkeskolen og sikre en praktikpladsgaranti.”

Hvordan ser du fremtidens arbejdsmarked, som de unge jo skal passes ind i?
“Det er svært at spå om, hvilke sektorer der kommer til at mangle arbejdskraft. Men vi får helt sikkert brug for mere faglært arbejdskraft, end vi har i dag. Så i stedet for at skære ned må vi prioritere uddannelse. Vi ved jo godt, at god kvalitet koster lidt ekstra. Vi har dygtige hænder og hoveder i Danmark og skal ikke konkurrere med kineserne på dårlige arbejdsvilkår. Så vi må sørge for at være godt uddannede og fleksible. De fleste danskere er ret fleksible, og rigtig mange arbejder inden for noget andet end det, de er uddannet til.”

Hvor meget skal erhvervslivet være med til at bestemme, hvad der skal uddannes til?
“Da jeg blev student i 2006, fik vi at vide, at der manglede lærere og ingeniører, men mange af dem, der fulgte de råd, er blevet arbejdsløse, og nu er der en kæmpestor dimittendledighed. Man kan ikke forudsige de der ting.”

Du har slet ikke talt om grammatik, og at eleverne ikke kan sætte kommaer …
“Ja, det er en sjov debat, vi har fået, hvor alle skyder skylden på hinanden for, hvorfor eleverne ikke kan sætte kommaer. Men selvfølgelig skal eleverne kunne sætte kommaer, læse en akademisk tekst og kunne lave en andengradsligning. Men de andre ting er også vigtige at forholde sig til.”

 

 

Esben Lunde Larsen, Uddannelsesordfører for Venstre

Hvad skal studenten kunne?
“Sigtet med en gymnasial uddannelse er jo at forberede til en videregående uddannelse. Så studenten skal være i stand til at gennemføre en videregående uddannelse. Det vil sige, at han eller hun skal være rustet til selvstændighed, kritisk refleksion og være velbevandret i fagligt stof til sammenlignelighed. Ikke mindst skal gymnasiet almendanne. Det er fantastisk vigtigt, at gymnasiet er bredt funderet, for vi har brug for unge, der er bredt funderede. I gymnasiet skal de have de basale faglige færdigheder, men de skal også lære at begå sig som et dueliggjort menneske og forholde sig til kultur, historie, tradition og den religiøse kontekst, dette samfund er skabt af.”

Hvordan kan man være sikker på, at de værdier passer ind i fremtiden?
“Det vil altid passe ind at kunne begå sig fagligt både i en dansk og i en international kontekst. Arbejdsmarkedet bliver mere globalt, og vi kommer til at indgå i mere konkurrence med andre lande, så derfor skal vi sikre, at det netop bliver internationalt. Det er vigtigt at lære at arbejde selvstændigt og kende til kritisk refleksion. Det er jo netop fundamentet i videregående uddannelse, om man så skal være pædagog eller andet.”

Hvor meget skal der fokuseres på tværfaglighed?
“Det er en balancegang, men min grundlæggende holdning er, at man skal have en grundig faglighed på plads først, før man magter tværfagligheden. Men det er vigtigt, at man får tilegnet sig metodefaglighed på et tidligt tidspunkt. Det nytter ikke, at man kan reflektere i bredden, hvis man ikke også kan reflektere i dybden. Det er den kritik, vi oftest hører, og der er nogle åbenlyse mangler hos de unge. Det er ikke alle, der kan trænge i dybden. De skal kunne læse en tekst og forholde sig til den med et tekstkritisk analyseapparat. Og så skal de kunne simpel grammatik. Det er en falliterklæring, hvis de unge i grundskolen ikke har tilegnet sig grammatisk færdighed.”

Så hvordan sikrer man, at gymnasieeleverne kan de basale færdigheder?
“Man må forvente, at eleverne lærer de basale færdigheder som grammatik og matematik i grundskolen, men hvis Peter eller Lone ikke kan deres grammatik, må de få nogle øvelser, der lærer dem det. Det kan godt være, gymnasielæreren skal have det mere for øje, men det hører med til deres undervisningskompetencer. Men det kan også være, at der ikke er fokus nok på overgangen mellem grundskole og gymnasium. Der er en diskrepans der mellem de to skoleformer, som måske kræver, at man sætter sig sammen og får helt på plads, hvad eleverne skal kunne på hvilket skoletrin. Det er ikke det samme at gå fra 9. klasse til gymnasiet, som det er at gå fra 9. til 10. Men der er ingen tvivl om, at overgange lykkes nogle steder bedre end andre.”

I hvor høj grad skal uddannelserne samarbejde med erhvervslivet?
“Det er Venstres syn, at man skal tage uddannelse for uddannelsens skyld, men det står ikke i modsætning til, at man orienterer sig mod det arbejdsmarked, som skal aftage eleverne. Derfor er det vigtigt, at almendannelsen og samfundsorienteringen går hånd i hånd. Det er vores ambition at få flere over på erhvervsuddannelserne, ellers ender det med, at vi sidder tilbage med nogle ufaglærte studenter.”

 

 

Sofie Carsten Nielsen, Uddannelses- og forskningsminister

Hvad skal studenten kunne?
“Jeg synes, man skal dele det op i to: Først og fremmest skal det faglige niveau være i orden. For selvfølgelig skal gymnasieelever kunne skrive og regne, også inden de kommer i gymnasiet. Men uddannelse er ikke i dag det samme som for 30 år siden. Og det bliver jeg ikke relativist af at sige. Det er i mindre grad noget, der bliver hældt i hovedet på de unge, og i højere grad noget, der foregår på forskellige måder, afhængigt af hvem man er, og både gymnasiet og folkeskolen er blevet bedre til at lave differentieret undervisning. Jeg synes, man skal passe på med at sige, at det var bedre i gamle dage. Jeg synes, det er meget provokerende at høre, at børn og unge i dag er blevet dummere, fordi de nu sidder med en iPad i hånden. Selvfølgelig skal man være opmærksom på, om niveauet er faldet for meget. Jeg hører fra videregående uddannelser, at kompetencerne inden for matematik og naturvidenskab indimellem halter lidt. Men jeg hører også, at der er en bred anerkendelse af, at vi skal blive bedre til at se, hvad det er, de unge har lært sig selv.”
 
Hvad er det, de har lært sig selv?  
“Det er en elektronisk generation, og den kommende generation bliver endnu mere digitaliseret. Der er ingen tvivl om, at teknologien kommer til at påvirke den måde, vi lærer på. Derfor er undervisningskorpset nødt til at følge med og se på: Hvordan lærer man bedst? Men selvfølgelig skal vi tage hånd om de problemer, der er. Det er vigtigt, at vi griber i egen barm og ikke bare sender bolden nedad. Det er jeg meget opmærksom på.”

Så hvis de førsteårsstuderende på universiteterne ikke kan basal grammatik, når de begynder på et sprogstudium, skal der så være kurser i det på universitetet?
“Vi skal have forventningerne til, at det er noget, de har lært på ungdomsuddannelserne, hvis ikke tidligere i skolesystemet. For mig er det vigtigste, at eleverne er topmotiverede. Ofte er de studerende, der er motiverede, også dygtige til deres fag. Vi kan godt stille krav om basale færdigheder, inden de begynder på universitetet. Men hvis det så halter lidt med at kunne sætte kommaer, og man kan tage et hurtigt kursus for at rette op på det, jamen så skal det ikke være det, der sætter en stopper for det.”

Hvilke kompetencer ser du som vigtige i forhold til de videregående uddannelser?
“De skal være i stand til at overskue komplekst materiale og selvfølgelig kunne sætte sig ned og læse tekster på både dansk og engelsk. Men det er ikke sikkert, at vi skal gøre det på samme måde, som vi altid har gjort. På de videregående uddannelser skal vi se på nye metoder for undervisning. De er allerede i gang med det mange steder.”

Hvordan ser du det arbejdsmarked, de unge skal ud til i fremtiden?
“Det bliver et samfund, hvor man skal kunne håndtere flere ting samtidigt. Ofte er det jo de unge, der er frontløberne. Det er dem, der ser tendenserne og griber dem. Vi skal prøve at udvikle nogle læringsmetoder, der hjælper de studerende til at gribe tendenserne for at videreudvikle dem. Så må vi være opmærksomme på, om det også har negative effekter, og se, hvad der er af risici.”

Skal Danmark ruste sig mod konkurrence fra udlandet via uddannelse?
“Resten af verden bliver jo klogere, og det er da fantastisk. Det skal vi da bare være glade for. Men det er derfor, regeringen har sat sig for, at den kommende generation skal blive den dygtigste generation nogensinde. Fremtidens unge skal kunne gebærde sig på flere sprog og hive viden ind fra hele verden. De skal forstå og aflæse kulturelle mønstre, men for at det skal ske, skal det basale altid være i orden: De skal kunne læse for at forstå og kunne skrive og regne.”
 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater