De blev stemplet som problemskoler – nu ser de lysere på fremtiden

Det føltes som en mavepuster, da et politisk flertal i Folketinget forbød seks skoler at optage elever i skoleåret 2022/23. Forbuddet kom i forbindelse med elevfordelingsaftalen, som senere blev droppet.

De nye søgetal til landets gymnasier viser, at skolerne i dag har arbejdet sig tilbage og enten fået flere første prioritetsansøgere eller stabiliseret deres søgetal.

Herlev Gymnasium og HF har fået væsentligt flere første prioritetsansøgere i år til stx og hf.

Det er der ikke en enkel forklaring på, mener rektor Mads Glendorf.

Men det er ikke tilfældigt.

”Vi har lavet et kæmpestort udviklingsarbejde og har brugt tid på at finde ude af, hvad vi er gode til, og hvad vi er mindre gode til i forhold til de store nabogymnasier. Vi udbyder ikke lige så mange studieretninger og valgfag, som de store, men til gengæld, så kender vi alle hinanden, og dørene til lærerværelset og kontorerne står pivåbne,” siger Mads Glendorf.

Han mener, at mange elever er glade for at være på en skole, som på nogle punkter minder lidt om en efterskole eller højskole frem for at være et kæmpe gymnasium.

I 2022 måtte Herlev Gymnasium og HF som bekendt ikke optage elever på grund af den politiske aftale om elevfordeling.

”Både ledelse og lærere har smøget ærmerne op og siden da lavet et kæmpe udviklingsarbejde og har opsøgt de unge på de lokale skoler. Vi har samarbejdet med UU-vejlederne og skolerne om at fortælle, hvem vi er, hvad vi kan, og at vores skole ligger lige i nærheden,” siger Mads Glendorf.

Målet har været at skabe så mange kontaktflader med elever fra grundskolen og at få dem ud på gymnasiet for at se og opleve skolen.

I år har 90 elever søgt ind på hf og 123 på stx som første prioritet. Sidste år var tallene 61 og 78.

”Nu får vi flere første prioritetsansøgere, og det er fundamentet for at skabe god pædagogik. Det er et bedre råstof at arbejde med elever, som føler taknemmelighed over at gå på skolen,” siger han.

Regionerne kan lave lokale regler
Det er i forbindelse med den nye aftale om epx og gymnasierne også besluttet, at regionerne får pligt til ”at overveje” lokale regler for elevfordeling, hvis et gymnasium ikke får mange ansøgere, eller ”hvis elevsammensætningen giver anledning til faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer”.

Mads Glendorf mener, at eventuelle nye elevfordelingsregler kan være til gavn for skoler i andre regioner, men han tror ikke længere på en politisk løsning i hovedstaden.

”Der er mange gymnasier i hovedstaden – flere er private og andre har særlige profiler, der tilgodeser visse elevinteresser og elevtyper. Det betyder, at mange elever stadig vil kunne komme udenom en fordeling, hvis de ønsker det og har ressourcerne til det. Derfor er en elevfordeling i hovedstaden væsentligt mere kompleks,” siger Mads Glendorf.

Viby går frem
På Viby Gymnasium er det andet år i træk, at antallet af første prioritetsansøgere til stx går frem. I år har 129 søgt og dertil kommer et endnu ukendt antal anden prioritetsansøgere.

”Vi er meget tilfredse med at gå en klasse frem to år i træk. Vi lavede en udviklingsplan for to et halvt år siden. Vi er blevet mere synlige på de lokale skoler i optageområdet og har haft ressourcerne til at være det,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.

Lone Sandholdt Jacobsen ærgrede sig over at Viby Gymnasium blev en såkaldt nuloptagsskole i 2022. Ifølge hende var den gode udvikling for Viby Gymnasium allerede begyndt før 2022, ikke mindst på grund af at elever fra en række boligområder i Aarhus blev fordelt jævnt mellem gymnasierne.

”Nuloptag var et vilkår, og vi fik det bedste ud af det. Vi er rykket tættere sammen i bussen og har skabt en stærkere identitet,” siger hun og forklarer:

”På Viby Gymnasium er identiteten, at man kan være sig selv i fællesskabet. Vi er begyndt med en række sociale aktiviteter som frivillig idræt i pauserne, ’sleepover’ på skolen og fællessang.”

Fusion på Vestegnen
Enghøj Gymnasium er en fusion mellem Hvidovre Gymnasium og Sydkysten Gymnasium i Ishøj. Begge gymnasier fik færre og færre ansøgere, indtil de til sidst lukkede og genopstod som Enghøj Gymnasium.

Gymnasiet har fået færre første prioritetsansøgere end sidste år, men rektor Camilla Kofod er ikke nervøs.

”Vi fik rigtig mange ansøgere sidste år, så selvom der er færre i år, så ser det stadig godt ud. Sidste år oprettede vi 11 gymnasieklasser, og så mange har vi ikke plads til at til oprette på tre årgange,” siger Camilla Kofod.

Skolen har i 1.g 11 klasser fordelt på fire stx, tre hhx, en htx og to hf.

I år har 154 elever søgt ind på skolen som første prioritet, Derudover kommet der også flere elever, som har søgt ind på skolen som deres anden prioritet. Skolen ved endnu ikke, hvor mange det er.

”Vi har været gode til at holde på de tildelte elever, som vi fik sidste år,” siger hun.

Hård konkurrence
Om nuloptaget, som politikerne gennemtvang i 2022, har været en fordel eller ulempe for Enghøj Gymnasium, er ikke entydigt, siger rektoren.

”Jeg tror, ingen kan sige, at det har været 100 procent godt eller 100 procent dårligt. Vi ser hele tiden på, om det, vi gør, er godt, og at vi skal være attraktive. I København er konkurrencen hård, og der er mange muligheder inklusive private gymnasier at vælge imellem for eleverne. Vi skal være en god skole for de elever, som bor omkring os,” siger hun.

Camilla Kofod sidder ikke og venter på, at der kommer nye elevfordelingsregler fra politikerne.

”Det er jo ikke på den politiske dagsorden lige nu. Vi er glade for, at der er så mange unge på Vestegnen, som tager uddannelse, og en måde at gøre op med polarisering på er også ved at uddanne de unge,” siger Camilla Kofod.

Link til uddannelsesstatistik.dk med data fra årets søgetal.