Blå partier og Moderaterne har ingen plan for erstatning for elevfordeling

Hvis der er noget, de blå partier er enige om, så er det, at de er imod aftalen om elevfordeling.

Moderaterne, som ikke erkender sig som en del af blå blok, men i stedet har valgt den nye farve i dansk politik ‘lilla’, erklærer sig også som modstandere af elevfordelingsaftalen.

Men når man spørger partierne, hvad de vil i stedet for, så er svarene ikke lige så tydelige.

“Vi har ikke en fix og færdig plan for, hvad der skal træde i stedet for elevfordelingsaftalen, siger Venstres ungeindsatsordfører Morten Dahlin, som taler på partiets vegne i sagen om elevfordeling.

Gymnasieskolen.dk har talt med tre af de borgerlige partier og det nye parti Moderaterne for at få svar på, hvad der skal træde i stedet for, hvis partierne får mulighed for at rulle aftalen tilbage.

“Det er udansk at fordele elever efter deres forældres indkomst for at undgå at en bestemt type elever ikke skal gå på det samme gymnasium,” siger Jakob Engel-Schmidt, som er politisk chef og folketingskandidat for det nye parti ledet af tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Med Moderaterne som modstander af elevfordelingsaftalen er der et flertal imod aftalen, hvis man skal tro meningsmålingerne kort før valget. Men hvad der skal erstatte elevfordelingsaftalen, har Moderaterne ikke endnu forholdt sig til.

“Jeg har ikke noget konkret bud på, hvad der skal træde i stedet for,” siger Jakob Engel- Schmidt.

“Vi har ikke den samlede arbejdskraft i Undervisningsministeriet bag os. Vi er fire mand i sekretariatet. Men det er et område, vi skal arbejde videre med,” siger Jakob Engel-Schmidt som forklaring på, at partiet ikke har gjort sig tanker om, hvad der eventuelt skal træde i stedet for den nye elevfordelingsaftale, som partiet er imod.

Gymnasier, der oplever en skæv elevfordeling og segregering har efterspurgt politisk handling i mange år for at stoppe en ond spiral, risikerer I ikke, at I kommer til at lukke gymnasier, hvis I ruller elevfordelingsaftalen tilbage?
“Det kan man ikke være sikker på ikke sker, men du kan heller ikke være sikker på, at det vil betyde, at det lukker gymnasier. Indtil videre vil vi dog hellere vente på at finde den rigtige løsning, frem for  at indføre en algoritme, som skævvrider den måde, vi har optaget elever og studerende på i hele vores demokratiske historie,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Venstre vil løse det med penge
Selv om Morten Dahlin fra Venstre siger, at partiet ikke har en fix og færdig plan for en erstatning for elevfordeling, så har Venstre dog et løsningsforslag til, hvad der skal træde i stedet for elevfordelingsaftalen. Partiet erkender også, at det er et problem, at der er opstået en meget skæv elevfordeling af elever på flere skoler i landet.

“Vi foreslog for længe siden, at forhandlingerne om elevfordeling blev kombineret med forhandlinger om taxameterreform, men det nægtede regeringen. Vi mener, vi skal se på, hvordan udfordrede skoler kan få nogle større økonomiske muskler, så de kan skabe mere attraktive studiemiljøer. Vi ønsker også, at skoler kan smide elever, der ødelægger undervisningen ud, uden at det koster skolerne noget økonomisk,” siger Morten Dahlin og henviser til en artikel i Berlingske i sidste uge, hvor to tidligere lærere fra Københavns åbne Gymnasium fortæller, at de mener, at ledelsen undlader at smide elever ud, som ødelægger undervisningen og har en truende adfærd over for lærerne. Ledelsen på skolen har dog taget afstand fra den beskrivelse af skolen.

Når man taler med skolerne, som er ramt af skæv elevfordeling, så siger de fleste, at en elevfordeling er nødvendig for at stoppe den negative spiral, som i sidste ende kan føre til lukning. Hvordan skal et nyt taxametersystem hjælpe på det?

“Vi har ikke ambitioner om at en masse gymnasier skal lukke. Jeg mener, at en taxameterreform kan gøre meget for at skabe mere attraktive miljøer på skolerne, som kan tiltrække flere elever. Jeg køber dog ikke præmissen om, at der kommer noget godt ud af at tvinge elever hen på skoler, de ikke har lyst til at gå på. Det her er et politisk spørgsmål, der handler om tvang eller frivillighed, og vi mener, det skal løses med frivillighed,” siger Morten Dahlin.

LA: Vil hæve karakterkravet
Liberal Alliance, som også vil have elevfordelingsaftalen stoppet, ønsker dog at gå en anden vej end Venstre.

Partiet vil indføre et karakterkrav på 7 i gennemsnit for at komme på gymnasiet, og det skal ifølge partiet også rette op på polarisering og skæv elevfordeling.

“Med et højt karakterkrav er der ingen grund til at lave en anden model. Så vil problemet løse sig af sig selv. Det skal så kombineres med en ordentlig klasserumsdisciplin, hvor dem som ikke vil modtage undervisning bliver smidt ud,” siger partiets undervisningsordfører Henrik Dahl.

Et karakterkrav på 7 vil betyde, at mange elever ikke kan komme i gymnasiet. Har I regnet på, om det ikke vil betyde, at Danmark kommer til at mangle uddannet arbejdskraft i fremtiden?
“Vi vil gerne have at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Vi vil også se på, om karakterkravet til hf skal sættes lavere, så flere med hf kan uddanne sig til pædagog, lærer også videre, mens gymnasier skal være målrettet lange videregående uddannelser,” siger Henrik Dahl.

Liberal Alliance er imod elevfordelingsaftalen fordi, som Henrik Dahl siger, “Vi mener, der skal være et så frit valg af gymnasium som muligt.”

Konservative: Udelukker ikke lukninger
Samme holdning har De Konservative.

Gymnasieskolen.dk interviewede tidligere på måneden partiets undervisningsordfører Mai Mercado, om hvad der skulle sættes i stedet for elevfordelingsaftalen.

“En løsning på skoler med høj koncentration af elever med anden baggrund end dansk kan være at fordele nogle af eleverne ud på andre gymnasier. Men der er forskellige forhold flere steder, og derfor vil jeg ikke sige, det er skal være en generel løsning,” sagde Mai Mercado.

På spørgsmålet om, om det ikke ville betyde, at disse gymnasier, så ville stå med endnu færre elever og dermed endnu større økonomiske vanskeligheder, svarede hun:

“Jeg vil ikke afvise, at det kan være nødvendigt at lukke gymnasier, som har en meget høj koncentration af elever med en anden baggrund end dansk. Vi skal dog gøre meget for ikke at lukke gymnasier,” siger hun.

Morten Dahlin fra Venstre siger, at han ikke har hørt Mai Mercados løsningsforslag om at fordele elever væk fra skoler med en høj koncentration af elever med anden etnisk baggrund.

“Men generelt er vi altid åbne for at lytte på forslag fra vores blå venner – eller fra andre sider,” siger han.

Danske Gymnasier: Brug for reelle løsninger
Formand for rektorernes forening Danske Gymnasier Henrik Nevers mener ikke, at de fire partier kommer med løsningsforslag, som kan hjælpe de gymnasier, som oplever polarisering, skæv elevfordeling og et stort fald i antallet af ansøgere.

“En styrket økonomi kan være godt. Det kan dog ikke erstatte elever. Og derfor vil det være et problem for små skoler i landdistrikterne og skoler i byerne med vigende antal ansøgere, hvis der ikke er en elevfordelingsaftale. Vi risikerer en dårlig spiral, hvor der bliver færre elever på de skoler, og til sidst kan det ikke hænge sammen fagligt og socialt,” siger Henrik Nevers.

Han er også imod forslaget om et karakterkrav på 7 for at komme i gymnasiet.

“En højere barriere for at tage uddannelse vil betyde, at uddannelsesniveauet vil falde i Danmark, og det har vi bestemt ikke brug for. I forvejen er der 20 procent af en ungdomsårgang, som ikke tager en ungdomsuddannelse,” siger Henrik Nevers.

Han mener også, at et højt karakterkrav fra grundskolen vil forværre den mistrivsel og det pres, som mange unge lider under i dag.

Endelig mener han, at et højt karakterkrav kan skubbe til eksempelvis de små skoler ude i landdistrikterne, som i forvejen er pressede på grund af for få elever. Eller med andre ord et højt karakterkrav kan føre til skolelukninger

Han peger også på, at et eventuelt nyt flertal i Folketinget ikke bare kan rulle elevfordelingsaftalen tilbage til det, der var før.

“Der er vedtaget en ny lov, og der skal træde en anden lov i stedet for, så eleverne kan blive optaget på gymnasiet,” siger Henrik Nevers.

Kun et par måneder efter folketingsvalget går gymnasierne så småt i gang med at invitere eleverne ind til åbent hus og at give information om optagelse på gymnasierne. Og første marts til næste år er sidste frist for eleverne for at søge ind på gymnasierne.